Officersaspirant Julius August Worm (1841-1864)

Worm voksede op på Kalsbøl Hovedgård ved Juelsminde. Selv blev han forvalter på Rosenvold Hovedgård ved Vejle Fjord. Ved krigsudbruddet i 1864 blev han optaget på Reserveofficersaspirantskolen og blev efter endt uddannelse sat ved 5. Infanteriregiment.

I kampene på Als d. 29. juni blev han såret af tre skud i venstre ben og den efterfølgende amputation på johanniternes lazaret i Snogbæk overlevede han ikke.

Officersaspirant ved 5. Infanteriregiment Julius August Worm (søn af proprietær, exam.jur. Jacob Christianus W. og Andriette Wilhelmine Hastrup), født 19. juni 1841 i Nørre Aldum, Stenderup sogn, Vejle amt, såret 29. juni 1864 på Als, død 6. juli på Snogbæk lazaret, begravet 10. juli på Sottrup kirkegård. Ugift.

Officersaspirant Jacob Sophus Prior (1838-1864)

Prior voksede op i Nors præstegård i Thy og tog skolelærereksamen med højeste karakter i Odense i 1863. Ved krigsudbruddet søgte han ind på Reserveofficersaspirantskolen og blev derpå sat ved 20. Infanteriregiment. Han faldt i slaget på Dybbøl d. 18. april 1864.

Priors bisættelse fandt sted fra Holmens Kirke i København, hvor hans bror var kateket. Provst Münter talte smukt over den afdøde. Dronning Louise havde bekostet blomsterudsmykningen af Priors kiste og både generalinspektøren over Infanteriet, general Branner, og forstanderen for Reserveofficersaspirantskolen, major Schädtler overværede bisættelsen. Herefter blev kisten båret til ligvognen af seks officersaspiranter og ført til Assistens Kirkegård under militær honnør.

Prior var ved sin død forlovet med en datter af forpagter Schrader på Aalholm Slot.

Mindestenen over blandt andre officersaspirant Prior blev rejst i 1938.

Stenen står ved stien mellem Dybbøl Mølle og Grønnekærvej, 

ca. 250 meter sydøst for møllen.

Officersaspirant ved 20. Infanteriregiment Jacob Sophus Prior (søn af sognepræst Andreas Peter P. og Hansine Wilhelmine Eller), født 6. maj 1838 i Vandborg sogn, Ringkøbing amt, faldet 18. april 1864 ved Dybbøl, begravet 1. maj på Assistens Kirkegård i København. Ugift.

Hans gravsten på Assistens Kirkegård (afd. G, nr. 304) eksisterer stadig, men er deponeret på magasin.

Officersaspirant Frederik Ferdinand Larsen (1840-1864)

Larsen var urtekræmmersvend i København, da han kort efter krigsudbruddet meldte sig til reserveofficersaspirantskolen. Herpå blev han sat ved 20. Infanteriregiment. Han faldt i slaget d. 18. april 1864.

Mindestenen over blandt andre officersaspirant F.F. Larsen blev rejst i 1926.

Stenen står over for ejendommen Langdamgård, Grønnekærvej 8, Dybbøl.

Officersaspirant ved 20. Infanteriregiment Frederik Ferdinand Larsen (søn af ugift Wilhelmine Caroline L.), født 20. juli 1840 i København (Fødselsstiftelsen), faldet 18. april 1864 ved Dybbøl, begravet i en af fællesgravene på Dybbøl Banke. Ugift. 

Officersaspirant Sigvard Johan Michael Hoff (1838-1864)

Hoff voksede op på Vivebrogård, som faderen forpagtede, indtil han købte gården Carlseje i nabosognet Ove. Hoff var også ved landbruget, men forlod det for at gennemgå reserveofficersaspirantskolen, da krigen brød ud i 1864. Herefter blev han sat ved 5. Infanteriregiment.

I kampene på Als d. 29. juni blev han såret af et skud i venstre brystkasse og lå en tid på Johanniter-lazarettet i Flensburg, men da fangeudvekslingen fandt sted i oktober, blev Hoff overført til Frederiksberg Slot. Her sprang hans sår imidlertid op og han døde få dage senere af svindsot. Med dampskibet Dania blev kisten med Hoffs lig bragt til Aalborg for at blive begravet på Ove kirkegård.

Officersaspirant ved 5. Infanteriregiment Sigvard Johan Michael Hoff (søn af forpagter Thomas Carl H. og Andrea Caroline Marie Kongerslev), født 21. april 1838 på Vivebrogård, Vive sogn, Aalborg amt, såret 29. juni på Als, død 26. oktober på Frederiksberg Slots lazaret, begravet 3. november på Ove kirkegård. Ugift.

Hans gravsted på Ove kirkegård eksisterer ikke længere.

Officersaspirant Rudolph Theodor Alexis Oest (1833-1864)

Oest var student fra Borgerdydskolen i København i 1852 og blev juridisk kandidat i Flensburg ti år senere. Herefter var han vist ansat ved Appellationsretten i denne by. 

Ved krigsudbruddet i 1864 gennemgik han reserveofficersaspirantskolen og blev derpå sat ved 22. Infanteriregiment. Han blev såret i slaget ved Dybbøl d. 18. april og døde to senere på fjendens lazaret i Flensburg.

Mindestenen over fire officerer og tre befalingsmænd fra 22. Regiment 

blev rejst i 1937. I midten står aspirant Oests navn.

Stenen står mellem Skanse II og III, ca. 150 meter vest for 

Skansegård, Grønnekærvej 1, Dybbøl

Officersaspirant ved 22. Infanteriregiment Rudolph Theodor Alexis Oest (søn af byskriver Nicolai O. og Henriette Emilie Christine Wolgand), født 26. marts 1833 i Nakskov, såret 18. april 1864 ved Dybbøl, død 20. april på Flensburg lazaret, begravet 23. april på Mariæ kirkegård i Flensburg. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker (1)

Danske krigergrave og mindesmærker (2)

Officersaspirant Emil Staggemeier (1841-1864)

Staggemeier voksede op i Aalborg og tog studentereksamen i denne by i 1860. Derefter påbegyndte han det juridiske studium, men afbrød det ved krigsudbruddet, hvor han gennemgik Reserveofficersaspirantskolen. Herefter blev han sat ved 11. Infanteriregiment.

Under en strabadserende march fra Svendborg blev flere soldater dårlige under den bagende sol. Staggemeier var blevet opfordret til at lægge sit tunge tornyster på en af bagagevognene, men han vil ikke være de første i kompagniet, der unddrog sig marchens besværligheder. Kort før regimentet nåede kvarteret syd for Odense, faldt Staggemeier til jorden med blodet styrtende ud af næse og mund. Han blev straks lagt på en vogn, mens trods lægelig bistand mistede han snart bevidstheden og den følgende morgen drog han sit sidste suk. 

Tre dage senere blev han bisat fra Sankt Hans kirke i Odense under militære æresbevisninger og ved graven udtalte hans gamle fader nogle bevægede ord og takkede de tilstedeværende.

Officersaspirant ved 11. Infanteriregiment Emil Staggemeier (søn af generalmajor Ernst Frederik S. og Wilhelmine Eleonore Gerlach), født 18. august 1841 i København (Garnisons), død 12. juni 1864 under marchen gennem Verninge, bisat fra Sankt Hans kirke i Odense og begravet 15. juni på Assistens kirkegård i samme by. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker

Officersaspirant Thomas Heinrich Petersen Schmidt (1838-1864)

Schmidt blev student fra Herlufsholm i 1857 og tog filosofikum to år senere. En overgang studerede han medicin, men skiftede til statsvidenskab. Han nåede ikke at tage embedseksamen, da han valgte Reserveofficersaspirantskolen. 

Han blev såret af en granat d. 2. april 1864 og døde godt to uger senere på Augustenborg lazaret. Hans lig blev ført til hans hjem i Fodby ved Næstved. Mange af hans våbenbrødre deltog i begravelsen, hvor fire præster talte, heriblandt hans egen fader, der dybt rørt forrettede jordpåkastelsen.

På den store mindesten ved Sankt Mortens Kirke i Næstved
ses også officersaspirant T.H.P. Schmidts navn

Officersaspirant ved 16. Infanteriregiment Thomas Heinrich Petersen Schmidt (søn af sognepræst Johan Petersen S. og Henriette Christiane Marie Reistrup), født 20. august 1838 i Fodby sogn, Sorø amt, såret 2. april 1864 ved Dybbøl, død 19. april på Augustenborg lazaret, begravet 25. april på Fodby kirkegård.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker (1)

Danske krigergrave og mindesmærker (2)

Officersaspirant Georg Ludvig Peter Petersen (1841-1864)

Petersen var elev på Jonstrup Seminarium i 1860, men ses ikke at være dimitteret derfra. Han gennemgik Reserveofficersaspirantskolen fra januar til marts 1864 og blev derefter sat ved 22. Infanteriregiment. I kampene d. 18. april blev han såret og taget til fange, og døde godt en uge senere på et lazaret i Flensburg.

Berlingske Tidende, 14. maj 1864

Officersaspirant ved 22. Infanteriregiment Georg Ludvig Peter Petersen (søn af skolelærer og kirkesanger Fritz P. og Anne Kirstine Georgine Madsen), født 26. februar 1841 i Frederiksminde skole, Fyrendal sogn, Sorø amt, såret 18. april 1864 ved Dybbøl, død 27. april på Flensburg lazaret, begravet 29. april på Mariæ kirkegård i Flensburg. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker  

Officersaspirant Anton Sigurd Jacobæus (1843-1864)

Jacobæus voksede op på proprietærgården Borupgård i Svostrup sogn nord for Silkeborg, som faderen købte i 1844. Han tog studentereksamen i 1862 og bestod filosofikum det følgende år. Herefter påbegyndte han det juridiske studie.

Kort efter krigsudbruddet søgte han ind på Reserveofficersaspirantskolen og blev efter tre måneders uddannelse sat ved 3. Infanteriregiment. Som anfører for en deling faldt han under indtagelsen af en gård i Kær by på Als.

Mindestenen over løjtnant Buchhave og officersaspirant Jacobæus 

blev rejst i 1937.

Stenen står ved ejendommen Kær Bygade 19, Kær by.

 

Mindetavlen i Svostrup kirke afsløret 29. juni 1865

Officersaspirant ved 3. Infanteriregiment Anton Sigurd Jacobæus (søn af forpagter, cand.pharm. & polyt. Henrik Wellejus J. og Maren Kirstine Andersen), født 22. februar 1843 på Lille Egede, Boeslunde sogn, faldet 29. juni 1864 i kampene på Als, begravet 2. juli på Ulkebøl kirkegård.

Kilder og henvisninger

Danske krigergrave og mindesmærker

Officersaspirant Niels Jacobsen (1837-1864)

Jacobsen tog lærereksamen fra Jelling Seminarium i 1861 og blev samme år ansat som andenlærer ved Hvidøre Skole i Gentofte sogn. Han gennemgik Reserveofficersaspirantskolen og blev sat ved 3. Infanteriregiment.

Pastor Boisen i Gentofte skrev disse linjer:

"I kampen på Als d. 29. juni faldt officersaspirant Niels Jacobsen, hvorom den afdødes fader, gårdmand Jacob Andersen i Atterup ved Slagelse, nu først har modtaget pålidelig underretning. Jacobsen var ansat som andenlærer ved Hvidøre Skole i Gentofte sogn, men måtte som værnepligtig gå med i kampen for fædrelandet. Fra seminariet i Jelling blev han dimitteret med et hæderligt vidnesbyrd, og som lærer ved Hvidøre Skole vandt han børnenes kærlighed og forældrenes tillid. Med flersidige kundskaber forenede han fortrinlige gaver til at undervise og et af kristelig tro og kærlighed gennemtrængt sind, hvorfor alle, som lærte ham at kende, fik ham kær. Med frimodighed og tillid til Herren gik han i kampen for fædrelandet, efter i forvejen at have nydt den hellige nadver i Gentofte Kirke. Hans afskedsord til mig, som hans nærmeste foresatte og ven, var disse: 'Jeg vil hellere falde i kampen, end komme hjem som en krøbling; jeg frygter ikke døden!' Hans ønske blev opfyldt, han faldt heltedøden. Hans minde vil bevares i kærlighed, ikke blot af faderen, hvis eneste søn han var, men også af de mange, som agtede og elskede ham". (Dags-Telegrafen 19. august 1864).

Mindestenen over blandt andre officersaspirant Jacobsen blev rejst i 1937.

Stenen står foran ejendommen Kær Bygade 42, Kær by.

Mindetavlen i Gentofte kirke nævner

også officersaspirant Niels Jacobsen

Officersaspirant ved 3. Infanteriregiment Niels Jacobsen, født 11. november 1837 i Atterup, Bavelse sogn, faldet på Als 29. juni 1864, begravet på Ulkebøl kirkegård 2. juli. Søn af gårdmand Jacob Andersen og Karen Olesdatter. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker (1)

Danske krigergrave og mindesmærker (2)

Officersaspirant Christoffer Friedenreich Hage (1841-1864)

Hage var født af danske forældre i Italien, men voksede op i København. I 1860 lærte han landvæsen hos en slægtning på Kronborg Ladegård, men flyttede til Nivågård, som hans far havde købt i 1862. Fra januar til marts 1864 gennemgik han Reserveofficersaspirantskolen i København og blev herefter sendt til 20. Infanteregiment. I kampene d. 18. april blev han alvorligt såret og døde to dage senere. 

"Kort efter begravedes fra samme kirke officersaspirant Christoffer Hage, der gjorde tjeneste ved 20. Regiments 1. kompagni. Han blev hårdt såret i kampen ved Dybbøl den 18. april og døde den 22. som en følge af sine sår på lazarettet i Broager. Et meget talrigt følge havde indfundet sig kirken, hvoriblandt Hans Excellence konseilspræsidenten, gehejmeråd Hall tillige med flere højtstående embedsmænd og officerer. Pastor Fibiger holdt en smuk tale, i hvilken han mindede om den faldne, som ganske ung og uerfaren i livets kamp havde besluttet sig til at kæmpe for fædrelandet, for hvilket han nu havde ofret liv og blod. Efter talen blev en i kirken omdelt salme afsunget af flere af teatrets sangere. De her i byen værende officersaspiranter viste deres faldne kammerat den sidste ære ved at bære den med blomsterkranse overfyldte kiste ud til ligvognen, som derpå førte den til kirkegården under musikkens sørgetoner". (Dagbladet 30. april 1864).

Mindestenen over blandt andre officersaspirant Hage blev rejst i 1926.

Stenen står over for ejendommen Langdamgård, Grønnekærvej 8, Dybbøl.

Mindestenen på Karlebo kirkegård nævner også

Christoffer Hage, hvis far ejede Nivågård.

Officersaspirant ved 20. Infanteriregiment Christoffer Friedenreich Hage (søn af købmand, konsul Peter Anthon Alfred H. og Wilhelmine Frederikke Faber), født 14. maj 1841 i Napoli, Italien (døbt 20. oktober 1841 i Stege kirke), såret 18. april 1864 ved Dybbøl, død 20. april på Broager lazaret, begravet 29. april på Holmens kirkegård i København. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker (1)

Danske krigergrave og mindesmærker (2)

Officersaspirant Peter Emil Valdemar Frisenette (1845-1864)

Frisenette gennemgik Reserveofficersaspirantskolen i København fra januar til marts 1864 og blev derefter sat ved 9. Infanteriregiment. Han faldt i slaget ved Dybbøl d. 18. april.

Mindestenen over løtjnant Schultz og officersaspirant Frisenette 

blev rejst i 1938.

Stenen står ved indkørslen til ejendommen Dybbøl Banke 7, Dybbøl.

Mindetavle i Nykøbing Falsters kirke, hvor Frisenettes navn ses

Officersaspirant ved 9. Infanteriregiment Peter Emil Valdemar Frisenette søn af købmand Ludvig Ferdinand F. og Anne Cathrine Margrethe Philipsen), født 21. april 1845 i Nykøbing F., faldet 18. april 1864 ved Dybbøl, begravet 29. april på Nykøbing F. kirkegård. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker (1)

Danske krigergrave og mindesmærker (2)

Officersaspirant Frantz Frederik Sophus baron de Bretton (1832-1864)

Bretton var student fra katedralskolen i Viborg i 1850 og tog den juridiske kandidateksamen syv år senere. I 1860 var han fuldmægtig hos amtmand Orla Lehmann i Vejle, og blev senere ansat i Generaltolddirektoratet. Fra januar til marts 1864 gennemgik han Reserveofficersaspirantskolen i København, og blev derpå udkommanderet til 18. Regiment det følgende. Han blev hårdt såret ved Hestehave på Kær Halvø.

"Blandt de mange ofre i kampen på Als er også en søn af kammerherre, stiftamtmand Bretton her i Viborg, cand.jur. S. Bretton, der som frivillig officersaspirant hæderlig deltog heri, blev hårdt såret og senere er afgået ved døden. Den afdøde var bekendt for sin store interesse for biavls fremme her i landet, i hvilken retning der fra hans hånd er udkommet flere afhandlinger" (Viborg Stiftstidende 14. juli 1864).

Mindestenen over officersaspirant Bretton blev rejst i 1938

Stenen står foran ejendommen Hestehave 13, Kær halvø.

Officersaspirant ved 18. Infanteriregiment Frantz Frederik Sophus baron de Bretton (søn af stiftamtmand, kammerherre Lucas Peter baron de Bretton og Marie Sophie Hellesen), født 18. oktober 1832 i Tranekær sogn, Svendborg amt, såret 29. juni 1864 i kampene på Als, død 3. juli på Augustenborg lazaret, begravet 8. juli på Augustenborg kirkegård. Ugift. 

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker

Officersaspirant Carl Otto Louis greve Baudissin (1845-1864)

"I lørdags jordedes i Frederiksborg, ifølge byens avis, liget af officersaspirant grev Carl Baudissin på byens kirkegård. Den unge fædrelandssvarer havde ved sit fordringsfrie, venlige væsen vundet mange venner og ved sin ærlige stræben vakt forventninger om en lys og lovende fremtid. Desværre skulle disse blive uopfyldte ligesom så mange andre, som denne krig har tilintetgjort. I kampen på Als d. 29. juni faldt han såret i fjendens vold og døde d. 19. juli på et af de fjendtlige lazaretter. Han var sin moders eneste barn. Sørgehøjtiden fandt sted i hjemmet, gården Carlsberg uden for byen, hvor pastor Hostrup holdt en smuk og gribende tale og en sang blev afsunget; derefter førtes liget under sørgemusik, ledsaget af en talrig skare, deriblandt våbenbrødrene, gennem de med Dannebrogsflag på halv stang smykkede og blomsterbestrøede gader til familiens gravsted på kirkegården, hvor pastor Hostrup sagde den afdøde det sidste farvel" (Dagbladet 4. aug. 1864)

Mindestenen over officersaspirant Baudissin blev rejst i 1942.

Stenen står ved ejendommen Ormstoft 4, Kær by.

Officersaspirant ved 3. Infanteriregiment Carl Otto Louis greve Baudissin (søn af major Ulrich Herman Hunold greve B. og Caroline Julie Lerche), født 7. februar 1845 på Carlsberg, Frederiksborg slotssogn, såret 29. juni 1864 i kampene på Als, død 19. juli på Sottrup lazaret, begravet 30. juli på Hillerød kirkegård. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker

Officersaspirant August Valdemar Barner (1841-1864)

Barner tog realeksamen fra Sorø Akademi i 1860 og begyndte derpå at studere landvæsen på Landbohøjskolen på Frederiksberg. I 1863 afbrød han imidlertid studiet for at gennemgå reserveofficersaspirantskolen i København og i marts det følgende år kom han til 2. Regiment på Als. Her fandt han sin bror på Augustenborg lazarettet. Denne var blevet såret i en forpostfægtning d. 16. marts og døde ti dage senere. Selv faldt han i slaget ved Dybbøl d. 18. april.

Mindestenen over officersaspirant Barner blev rejst i 1937.
Stenen står umiddelbart vest for ejendommen Grønnekærvej 10, Dybbøl.

På mindestenen over faldne fra Sorø Akademi
ses også officersaspirant Barners navn

Officersaspirant ved 2. Infanteriregiment August Valdemar Barner (søn af proprietær Christian B. og Methaline Charlotte Florentine Ludovine Bruns), født 24. september 1841 på Kalundborg ladegård, faldet 18. april 1864 ved Dybbøl, begravet 27. april på Garnisons kirkegård i København. Ugift.

Hans gravsted på Garnisons kirkegård eksisterer ikke længere.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker

Officersaspirant Johannes Nicolaj Hansen (1825-1849)

Hansen voksede op i Lille Strandstræde, hvor faderen drev en drejervirksomhed. Måske er han identisk med den 21-årige kontorist Johan Hansen, der ses i den københavnske folketælling i 1845.

Ved krigsudbruddet meldte sig som frivillig og steg hurtigt til korporal ved 10. Infanteribataljon. Som officersaspirant blev han såret i brystet i fægtningen på Dybbølbjerg.

Fællesmonumentet på Augustenborg kirkegård

Officersaspirant ved 10. lette Infanteribataljon Johannes Nicolaj Hansen (søn af drejermester Niels Hansen og Elne Christine Lundsteen), født 27. marts 1825 i København (Garnisons), såret 13. april 1849 i fægtningen på Dybbølbjerg, død 14. april på Augustenborg lazaret, begr. 19. april på Augustenborg kirkegård. Ugift.

Stambogen for 10. Infanteribataljon.

Månedsløjtnant Christian Cramer Buemann (1825-1850)

Buemann gik i H.C. Jacobsens Institut i Randers i 1840 og er sikkert senere gået ind i handelsflåden. I krigsåret 1849 var han månedsløjtnant og havde kommandoen over kanonjolle 5, der den 5. juli kom i en ildkamp mod fjenden ved Sundeved, som aviserne refererede flittigt.

Året efter var han stationeret ved Maasholm ved Sliens udmunding i Østersøen. Den 19. august gik han trods storm ud i en jolle sammen med ti matroser for at nå ud til sin kanonjolle, der lå for anker et stykke ude i fjorden. Imidlertid kæntrede jollen, hvorved Buemann og fire matroser druknede. Deres lig blev fundet den følgende morgen og begravet på Kappeln kirkegård.

Månedsløjtnant Christian Cramer Buemann (søn af by- og herredsfuldmægtig Jens Peter B. og Elisabeth Margrethe Cramer), født 24. oktober 1825 i Skanderborg, druknet 19. august 1850 ved Maasholm, begravet 21. august på Kappeln kirkegård. Ugift.

Sekondløjtnant Joachim Godske greve Moltke (1829-1850)

Moltke påbegynde sine studierejser til Tyskland og Italien i 1846, men vendte tilbage til Danmark i 1848 og meldte sig som frivillig. I marts 1849 blev han sekondløjtnant à la suite ved Gardehusareskadronen og efter samme års felttog blev han udnævnt til virkelig sekondløjtnant i september. 

Under våbenhvilen 1849-50 gennemgik han kavaleriets eksercerskole på Jægersborg og deltog derpå i krigens sidste felttog. En ondartet tyfus bragte ham på Bischofshof lazaret i Schleswig, hvor han døde kort efter.

Sekondløjtnant ved 6. Dragonregiment Joachim Godske greve Moltke (søn af premierminister Adam Wilhelm lensgreve M. og Marie Elisabeth komtesse Knuth), født 21. januar 1829 i København (Garnisons), død 30. oktober 1850 på Bischofshof lazaret i Schleswig, bisat 5. november fra Schleswig domkirke, nedsat 13. november i det moltkeske gravkapel ved Karise kirke. 

Kilder og henvisninger:

Sørgetaler over Grev Joachim Godske Moltke-Bregentved, Secondlieutenant i Gardehusardivisionen. Født den 21. Januar 1829. Død paa Lazarethet i Slesvig den 30. October 1850. Kbh., 1850. 19 sider.

Danske krigergrave og mindesmærker

Premierløjtnant Theodor Julius Knudsen (1824-1850)

Knudsen blev student i 1844 og påbegyndte derefter det medicinske studium. Ved krigsudbruddet i 1848 meldte han sig selv frivillig og steg hurtigt til korporal ved 13. Linjeinfanteribataljon. I september samme år blev han udnævnt til sekondløjtnant af infanteriets krigsreserve.

Han deltog i de følgende to felttog, men blev såret i Isted-slaget i juli 1850. I september samme år fik han tillagt premierløjtnants karakter, men døde blot tre uger senere af tyfus på Frederiks Hospital. Hans far, der havde set alle sine tre sønner drage i krig og ydet store bidrag til de frivillige soldater, døde ti dage efter sin søn.

Premierløjtnant ved 2. Forstærkningsbataljon Theodor Julius Knudsen (søn af prokurator Philip Julius K. og Julie Zuschlag), født 26. april 1824 i København (Helligånds), såret 25. juli 1850 ved Isted, død 3. oktober på Frederiks Hospital i København, begravet 8. oktober på Assistens kirkegård. Ugift.

Hans gravsted på Assistens kirkegård eksisterer ikke længere.

Sekondløjtnant Berthel Christian Brøndum (1814-1851)

Brøndum voksede op i sin faders store brænderigård i Prinsensgade i København. Brøndum selv overtog eller bestyrede faderens andet brændevinsbrænderi i Springgade i årene 1840-46, men drev samtidig en landejendom i egnen omkring hovedstaden.

Som andre borgersønner gjorde Brøndum tjeneste ved Københavns borgerlige Infanterikorps og forfremmedes fra sergent til sekondløjtnant i 1842. Seks år senere fik han sin afsked, da han forlod København. I 1849 meldte han sig som frivillig til krigstjeneste og blev efter kamphandlingerne i november udnævnt til sekondløjtnant og sattes ved 3. Reservejægerkorps. Med denne charge drog han atter i felten i 1850, men blev siden syg og døde af tyfus på Gottorp Slots lazaret.

Sekondløjtnant ved 3. Reservejægerkorps Berthel Christian Brøndum (søn af brændevinsbrænder Christen Anthon B. og Marie Thomasdatter Rosenkrantz), født 23. maj 1814 i København (Trinitatis), død 9. februar 1851 på Gottorp Slots lazaret, begravet 12. februar på Friedrichsberg kirkegård. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker

Sekondløjtnant Peter Engelbrecht (1820-1850)

Engelbrecht blev udlært som skomagersvend og arbejdede hos sin far, da han ved krigsudbruddet i 1848 meldte sig som frivillig. Han blev sat ved 13. Linjeinfanteribataljon og blev i september samme år tildelt Dannebrogsmændenes Hæderstegn (Sølvkorset).

I 1849 var han sergent ved 2. Forstærkningsbataljon og blev under den følgende våbenhvile udnævnt til sekondløjtnant af infanteriets krigsreserve. I det sidste krigsår var han sekondløjtnant ved 4. Reservebataljon. 

Engelbrecht døde af tyfus på lazarettet i Flensburg.

Sekondløjtnant ved 4. Reservebataljon Peter Engelbrecht (søn af skomagermester Jens Pedersen E. og Anne Marie Haagensen), født 16. september 1820 i Assens, død 14. november 1850 i Flensburg, begravet 17. november på Skt. Mariæ kirkegård . Ugift.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker

Premierløjtnant Henrik Christian Behrmann (1806-1850)

Behrmann blev student i 1824 og syv år senere juridisk kandidat. Under sin uddannelse tjente han som rekrut ved Kongens Livkorps og avancerede i 1829 til kommandersergent. Han blev afskediget med sekondløjtnants karakter i 1834.

Han vandt universitets guldmedalje for besvarelsen af en historisk prisopgave i 1834, men fik ikke noget brød og var i mange år informator. I 1846 udgav han et lille værk om kong Olufs død i 1380. 

Ved krigsudbruddet i 1848 meldte han sig som frivillig og blev som premierløjtnant sat ved 2. Reservebataljon, hvor han tillige blev konstitueret regnskabsfører. Krigens strabadser tog sikkert hårdt på Behrmann; han døde i hvert fald efter langvarig sygdom på Gottorp Slot.

Premierløjtnant ved 2. Reservebataljon Henrik Christian Behrmann (søn af institutlærer, senere arkivar Hans Heinrich B. og Catharine Munch), født 25. marts 1806 i København (Helligånds), død 11. november 1850 på Gottorp Slot. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker

Sekondløjtnant Frederik Ludvig Christoffer Gøssel Qvist (1820-1850)

Qvist var købmand i Vejle, men måtte opgive forretningen efter få år. Ved sin hustrus død i 1847 stod han alene med to små sønner, der blev sat i pleje hos morforældrene i samme by. Den ældste søn døde blot et halvt år senere.

Ved krigsudbruddet i 1848 meldte Qvist sig som frivillig og avancerede hurtigt til sergent ved 1. Reservejægerkorps. Under våbenhvilen gennemgik han kommandoskolen og blev i marts 1849 udnævnt til sekondløjtnant af Infanteriets krigsreserve. Da krigen atter brød ud blev han sat ved 5. Bataljon. Han kæmpede i slaget ved Isted i juli 1850, men blev taget til fange og med mange andre ført til Rendsburg, hvor han døde få uger senere af en grasserende smitsot.

Sekondløjtnant ved 5. Linjeinfanteribataljon Frederik Ludvig Christoffer Gøssel Qvist (søn af told- og konsumtionsbetjent Bernhard Gunde Q. og Anna Beck), født 24. maj 1820 i Kolding, død 21. august 1850 i Rendsburg. Gift 30. november 1841 i Vejle med Nicoline Cathrine Prip (datter af købmand Niels Jacob P. og Anne Margrethe Høegh), født 7. maj 1822 i Vejle, død 14. oktober 1847 i Vejle. - Han efterlod en 3-årig søn.

Hans gravsted på garnisonskirkegården i Rendsburg eksisterer ikke længere.

Søkadet Jens Christian Otto Wolff (1836-1849)

Wolff voksede op hos sine forældre i København. Hans fader var indehaver af Gammeltorv Apotek. Allerede som stort barn blev han antaget som kadet i marinen og i april 1849 var han ombord på linjeskibet Christian VIII i Eckernförde fjord.

Da linjeskibet kom under beskydning blev han opfordret til at gå i land, men han ønskede ikke at forlade sin post hos skibets næstkommanderende, og ifølge samtidige aviser skulle han have svunget sig op i merset og udbragt et hurra for Dannebrog. Få øjeblikke senere sprang skibet i luften og den unge søkadet led heltedøden sammen med mange andre.

Han er sikkert Treårskrigens yngste faldne; han var endnu ikke fyldt 13 år.

På kirkegården i Eckernförde rejstes i 1854 en granitsøjle til minde om 

de i alt 66 danske marinere og soldater, der mistede livet på 

linieskibet Christian VIII og fregatten Gefion fem år tidligere.

Søkadet på linieskibet Christian VIII Jens Christian Otto Wolff (søn af apoteker Carl W. og Ida Louise Nielsen), født 13. august 1836 i København (Frue), omkom ved linieskibets eksplosion i Eckernförde fjord 5. april 1849, begravet på Eckernförde kirkegård.

Hans gravsted på Eckernförde kirkegård eksisterer ikke længere.

Søkadet Jacob Henrik Gerhard Lind Braëm (1834-1849)

Braëm voksede op hos sine forældre på Rungstedgård ved Hørsholm og blev allerede i en meget ung alder optaget som kadet i marinen. I april 1849 var han ombord på linjeskibet Christian VIII som adjudant for kaptajnløjtnant Christian Krieger. 

Da linjeskibet kom under beskydning fra de fjendtlige kanoner i Eckernförde, ville Krieger sende den kun 15-årige kadet Braëm i land, men han ville ikke forlade sin post og blev ligesom Krieger selv dræbt, da linjeskibet kort efter sprang i luften. 

Søkadet på linieskibet Christian VIII Jacob Henrik Gerhard Lind Braëm (søn af premierløjtnant Johan Frederik B. og Serene Margrethe Lindam), født 7. januar 1834 i København (Holmens), omkom ved linieskibets eksplosion i Eckernförde fjord 5. april 1849, begravet på Eckernförde kirkegård.

En mindesten på Hørsholm kirkegård over sognets faldne 

bærer øverst den unge kadet Braëms navn. 

Mindestenen hang tidligere i kirkens våbenhus.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker (1)

Danske krigergrave og mindesmærker (2)

Overlæge August Henrik Manicus (1812-1850)

Manicus var student fra gymnasiet i Kiel i 1841 og blev medicinsk kandidat fra Københavns Universitet fire år senere. Han blev straks antaget som kandidat ved Alm. Hospital i København, men sendtes allerede i 1846 til sin fødeø, Færøerne, hvor en mæslingeepidemi var brudt ud. Med på rejsen til Færøerne fulgte en anden ung lægekandidat, Peter Panum.

Ved krigsudbruddet i 1848 blev Manicus konstitueret som underlæge i hæren og i det sidste krigsår konstitueret som overlæge ved feltlazaretterne i Fredericia. Avisernes nekrologer omtaler ham som en af tidens mest talentfulde, unge læger. Han var forfatter til flere medicinske afhandlinger og skrev også om det slesvigske spørgsmål.

Manicus døde af underlivsbetændelse efter fire ugers sygeleje. Han modtog Ridderkorset året før sin død.

Et feltlazaret i krigen 1864.

Overlæge August Henrik Manicus (søn af professor, dr.med. Claus M. og Christiane Rosine Juncker), født 5. juli 1812 i Thorshavn, Færøerne, død 3. september 1850 i Fredericia (Trinitatis). Ugift.

Hans gravsted på Trinitatis kirkegård i Fredericia eksisterer ikke længere.