Officersaspirant Emil Staggemeier (1841-1864)

Staggemeier voksede op i Aalborg og tog studentereksamen i denne by i 1860. Derefter påbegyndte han det juridiske studium, men afbrød det ved krigsudbruddet, hvor han gennemgik Reserveofficersaspirantskolen. Herefter blev han sat ved 11. Infanteriregiment.

Under en strabadserende march fra Svendborg blev flere soldater dårlige under den bagende sol. Staggemeier var blevet opfordret til at lægge sit tunge tornyster på en af bagagevognene, men han vil ikke være de første i kompagniet, der unddrog sig marchens besværligheder. Kort før regimentet nåede kvarteret syd for Odense, faldt Staggemeier til jorden med blodet styrtende ud af næse og mund. Han blev straks lagt på en vogn, mens trods lægelig bistand mistede han snart bevidstheden og den følgende morgen drog han sit sidste suk. 

Tre dage senere blev han bisat fra Sankt Hans kirke i Odense under militære æresbevisninger og ved graven udtalte hans gamle fader nogle bevægede ord og takkede de tilstedeværende.

Officersaspirant ved 11. Infanteriregiment Emil Staggemeier (søn af generalmajor Ernst Frederik S. og Wilhelmine Eleonore Gerlach), født 18. august 1841 i København (Garnisons), død 12. juni 1864 under marchen gennem Verninge, bisat fra Sankt Hans kirke i Odense og begravet 15. juni på Assistens kirkegård i samme by. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker