Premierløjtnant Jens Peter Sophus Nellemann (1830-1850)

var født den 17. august 1830 i Gladsaxe, hvor hans fader, kaptajn Christian Frederik Nellemann, der s.å. havde taget sin afsked som regimentskvartermester ved 1. Livregiment, havde bosat sig; moderen Sophie, født Jean, var af fransk slægt. 14 år gammel kom Nellemann fra Efterslægtselskabets Skole på Landkadetakademiet og blev i april 1848 sekondløjtnant i Infanteriet med anciennitet af 1. november 1847. Han blev ansat ved 1. Reservebataljon, men blev den 26. januar 1849 efter derom indgivet ansøgning forsat til Kavalleriet. Han gennemgik nu skolen på Jægersborg og blev ansat ved 3. Dragonregiment, men snart efter forflyttet til 4. Dragonregiment, hvor han først gjorde tjeneste ved regimentets 3. eskadron i Næstved, men om efteråret, efter at han den 22. juli havde fået premierløjtnants karakter, kom til 1. eskadron (ritmester Meyer), der henhørte til den på Als kantonnerende 3. Kavalleridivision. 

I 1850 blev regimentet samlet under 2. Division, og den 25. juli hørte Nellemann med sin deling til dennes hovedstyrke. Da der, efterat Øvre Stolk var passeret, faldt skud i køen af kolonnen, blev han beordret tilbage for at rense byen, ledsaget af to af divisionens adjudanter, kaptajn P. Bauditz og premierløjtnant O. Vaupell. Attakken udførtes med glimrende tapperhed, men afsloges af fjendens langt overlegne og godt dækkede fodfolk; officererne blev på pladsen, Bauditz kvæstet under sin hest, Vaupell såret og Nellemann faldet.

Han omtales som et stille, beskedent og meget elskværdigt menneske.

Premierløjtnant 4. Dragonregiment Jens Peter Sophus Nellemann (søn af gårdejer, kaptajn Christian Frederik N. og Sophie Hedevig Jean), født 17. august 1830 i Hjortespring, Herlev sogn, Københavns amt, faldet 25. juli 1850 ved Over Stolk, begravet 28. juli på Mariæ kirkegård i Flensburg. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1534-1535.

Danske krigergrave og mindesmærker

Ritmester Ernst Henrik August Meyer (1802-1850)

var født den 9. marts 1802 i Glückstadt, hvor hans fader, Gottfried Heinrich Meyer, stod som kaptajn i Dronningens Livregiment; moderen hed Agnete Louise, født Stage. Ved nytårstid 1814 blev Ernst Meyer volontær ved Landkadetkorpset, to år derefter militær kostkadet og atter et år senere virkelig kadet. Den 28. december 1820 erholdt han sekondløjtnants anciennitet, men måtte endnu et år gøre tjeneste som page, indtil han den 1. januar 1822 afgik til tjeneste ved Jyske Regiments lette Dragoner i Randers, det senere 5. Dragonregiment. Forfremmelsesforholdene var dengang alt andet end glimrende, thi af regimentets 15 sekondløjtnanter stod kun 8 i virkeligt sekondløjtnants nummer. Meyer stod da også 20 år i denne grad og fik den 20. marts 1841 reserveret ritmesters anciennitet, endnu inden han var rykket op på premierløjtnants gage (12. februar 1842); karakteren havde han fået den 5. juni 1832. De slette udsigter svækkede dog ikke Meyers iver for hans kald; tidligt gjaldt han for at være en udmærket rytterofficer. Allerede inden han kom i nummer som sekondløjtnant, blev han udtaget til regimentsadjudant, noget senere tillige til forstander for regimentets undervisningsanstalt og indlagde sig særligt i sidst anførte stilling meget fortjeneste, så at han den 18. september 1843 udnævntes til Ridder af Dannebrog. Den 2. marts 1848 blev han ritmester af 2. klasse og ansat som skoleforstander ved 5. Dragonregiment. I april mødte rekrutterne, men skolen blev pludseligt afbrudt, da Meyer med sit lovede mandskab måtte marchere til Aalborg for derfra at blive overført til Fyn. Skolen blev atter etableret i Odense, men under såre tarvelige forhold, uden nogen løjtnant, med fem underofficerer og til sidst kun 22 heste; kun skoleforstanderens aktivitet tidligt og silde skyldtes det, at resultatet alligevel blev tilfredsstillende. Den 12. august s.å. blev han ritmester af 1. klasse og det følgende forår kommandør for 4. Dragonregiments 1. eskadron, der henhørte til den af major Saurbrey kommanderede 3. Kavalleridivision. Eskadronen deltog i affæren ved Adsbøl den 3. april 1849, men lå i resten af felttoget som kystbevogtning på Als, hvor den ligeledes kantonnerede vinteren over. Dagligt foretog Meyer med sin eskadron forcerede marcher og terrænridning; dens indøvelse vakte almindelig beundring hos alle, der så den, og navnlig general Schleppegrell glædede sig ofte ved det smukke syn.

Ved fjendtlighedernes genoptagelse 1850 hørte Meyer til den styrke (1. eskadron), der den 17. juli sendtes forud under major H. Scharffenberg for at dække Flensborg. Den 25. juli var eskadronen delt, idet halvdelen var underlagt 1. Brigade, mens resten fulgte med 2. Divisions hovedstyrke (2. Brigade) tillige med halvdelen af 3. eskadron (Buchwald); begge disse halveskadroner førtes af de respektive eskadronskommandører. Da der nu, efter at Øvre Stolk var passeret, hørtes skydning fra denne by, blev først Meyers ene deling under premierløjtnant Nellemann sendt tilbage til byen, og derefter hele den disponible rytterstyrke beordret til at attakere den fremtrængende fjende. Ved det andet angreb på de af fjendtligt fodfolk besatte hegn, fik ritmester Meyer et skud i underlivet. Han havde dog endnu kraft til at holde sig på hesten og meldte sig fra tjeneste hos general Schleppegrell, der tog afsked med ham i anerkendende og bevægede ord. Ledsaget af sin overvagtmester, Maglebye, red ritmesteren endnu et langt stykke vej, inden han nåede at få fat i en vogn. Han hlev foreløbigt forbundet og kørt til Flensborg, hvor han, da han var kommet til ro, sagde til Maglebye: ”Nu får det gå som det vil, vi har i dag gjort vor pligt”. Han lå nu rolig hen, indtil han døde om aftenen kl. 10½.

Meyer havde været tvende gange gift, først med sin regimentschefs, generalmajor Christensens datter Frederikke, der døde efter få års ægteskab, siden med hendes søsterdatter Jacobine Christiane Ørum, datter af justitsråd, branddirektør Ørum i Ribe. Hun overlevede ham med 2 sønner og 3 døtre, foruden 2 sønner af 1. ægteskab; af disse sidste har den ene tjent i faderens våben.

Nogen tid efter ritmesterens død modtog enken et brev, undertegnet af eskadronens samtlige underofficerer og menige, der i simple, kraftige ord tolkede deres sorg over tabet af deres chef. De havde mistet en mild og retfærdig foresat, en fader, hvis stræben gik ud på at glæde og gavne sine undergivne; enhver bestræbte sig derfor også for ved eksemplarisk vandel og nøjagtig opfyldelse af sine pligter at sikre sig hans tilfredshed; de kunne forsikre fruen om, at der ikke var nogen underafdeling af den danske hær, hvor der herskede strengere orden, bedre tone og inderligere forhold mellem foresatte og undergivne end i den eskadron, der havde været kommanderet af den afdøde. Alle, der har kendt Meyer, samstemmer med dette smukke vidnesbyrd, og endnu kan mangen ældre rytterofficer blive varm ved at høre hans navn nævne.

Ritmester ved 4. Dragonregiment Ernst Henrik August Meyer (søn af kaptajn Gottfried Heinrich M. og Agnete Louise Stage), født 9. august 1802 i Glückstadt, såret 25. juli 1850 ved Isted, død 26. juli på Flensborg lazaret, begravet 28. juli på Mariæ kirkegård i Flensborg. Gift 1. gang 20. april 1831 i Randers med Frederikke Henriette Christensen (datter af generalmajor Christian Peter C. og Kirstine Bang), født 23. april 1804 i Randers, død 30. august 1834 i Randers. Gift 2. gang 15. marts 1837 i Ribe (Catharinæ) med Jacobine Christiane Ørum (datter af branddirektør Christen Juul Ø. og Anne Sophie Margrethe Christensen), født 6. maj 1817 i Randers, død 4. november 1902 på Frederiksberg (Thomas), begravet på Garnisons kirkegård i København. – Han efterlod 4 sønner og 3 døtre i alderen 0-18 år.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1507-1510.

Danske krigergrave og mindesmærker

Premierløjtnant Frederik Wilhelm Meulengracht (1830-1864)

fødtes den 29. april 1830 i Aarhus og var søn af Købmand dersteds, Lars Christian Meulengracht (død 1836) og hustru Jacobine Bech (død 1882). I sine drengeår frekventerede Meulengracht Katedralskolen i Aarhus. Den 1. november 1847 blev han kadet, gennemgik Landkadetakademiet og udnævntes den 31. juli 1850 til sekondløjtnant i fodfolkets linje, foreløbig dog uden anciennitet. Den 25. august fik han anciennitet af 1. november 1849 og den 28. januar 1851 forsattes han med sin anciennitet til kavalleriet og ansattes ved 1852 forsattes han til 4. Dragonregiment og her stod han nu til sin død.

Han havde gennemgået manegen i København og blev premierløjtnant d. 5. maj 1861. I 1863 opholdt han sig i Frankrig, men ilede straks, da krigen udbrød, hjem.

Efter at kampen ved Mysunde den 2. februar 1864 var indledet, og preusserne var kommet temmelig nær ind på vor stilling, benyttede de på bedste måde gærder og grøfter for at skaffe sig dækning. Før kampen havde vi gjort, hvad der kunne gøres for at rydde og jævne jordsmonnet, men vi havde ikke haft den nødvendige tid, og den hårde frost havde vanskeliggjort arbejdet. Den dækning, fjenden kunne skaffe sig, hindrede os længe i at afgive en virksom ild, men forholdene forandrede sig, thi pludselig mærkedes uro i fjendens linjer, og de sluttede sig sammen i karréer, som for at modstå et rytterangreb. Denne frygt blev fremkaldt af et lille kommando på omtrent en deling af vore dragoner under anførsel af den modige premierløjtnant Meulengracht, der red op på en bakkekam, hvorfra fjenden kunne se kommandoet. Idet fjenden således formerede karréer, afgav de et godt mål både for vort fodfolk og vort artilleri, der afgav udmærket ild. Dragonerne trak sig tilbage under skydningen, men hver gang fjenden atter spredte sig for at formindske virkningen af ilden, rykkede Meulengracht frem og tvang ham til atter at formere karréer og derved udsætte sig for vor ild. Således gik det flere gange, indtil endelig et rungende hurra over hele den danske linje forkyndte, at vi havde afvist angrebet.

Da Meulengracht efter denne dåd med sin deling gik tilbage og holdt på vejen ved siden af skansen i Mysundes sydøstlige udkant, såredes han af en granatstump i den venstre skulder, så armen måtte amputeres. Under transporten til Flensborg den 3. februar døde han. Liget førtes til Aarhus og begravedes den 15. februar på den derværende kirkegård.

Meulengracht var en dygtig og brav officer, agtet og afholdt af sine kammerater og elsket af sine undergivne. Efterretningen om hans død gjorde et smerteligt indtryk i Aarhus, hvor han var afholdt i en vid kreds, og for hans gamle moder og mange slægtninge var det et hårdt slag at se den unge livsglade mand så pludselig kaldt bort.

I Aarhus Domkirke er to mindetavler over de faldne i Treårskrigen og 1864.

Øverst ses premierløjtnant Meulengrachts navn.

 

Premierløjtnant ved 4. Dragonregiment Frederik Wilhelm Meulengracht (søn af købmand Lars Christian M. og Jacobine Bech), født 29. april 1830 i Aarhus (Frue), såret 2. februar 1864 ved Mysunde, død 3. februar under transporten til Flensborg, begravet 15. februar på Søndre kirkegård i Aarhus. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 148-149.

AarhusWiki

Danske krigergrave og mindesmærker (1)

Danske krigergrave og mindesmærker (2)

Ritmester Frederik Wilhelm Printzen (1820-1864)

Printzen blev kadet i 1835 og udnævnt til sekondløjtnant fem år senere og sat ved Fynske Regiments lette Dragoner i 1841. Ved hærordningen i 1842 fik regimentet navnet 6. Dragonregiment. I Treårskrigen kæmpede Printzen med hæder og modtog allerede Ridderkorset efter det første felttog. I slaget ved Isted i 1850 faldt hans lillebror, den kun 23-årige sekondløjtnant Sophus Harald Theodor Printzen.

I 1852 blev Printzen udnævnt til premierløjtnant og 1860 til ritmester. Ved krigsudbruddet i 1864 blev han udnævnt til chef for 5. Dragonregiments 3. eskadron.

Efter en strabadserende rekognoscering i det midtjyske ankom han og ritmester Moe af 3. Dragonregiment til Silkeborg, hvor de fik anvist værelser på Hotel Dania. Byens distriktslæge Fibiger kendte ritmester Moe, og sammen aftalte de, at både Moe og Printzen skulle komme til middag samme aften i lægeboligen. Ritmester Moe kom dog alene og forklarede, at Printzen var meget træt og ville gå til ro på sit hotelværelse, når han havde skrevet et brev til sin hustru. Den følgende formiddag lød et skød, og snart stimledes byens borgere på Torvet foran Hotel Dania, da det hurtigt rygtedes at skuddet kom derfra. Ritmester Printzen havde begået selvmord. Fem dage senere blev han begravet i stilhed på Østre kirkegård i Randers.

Ritmester ved 5. Dragonregiment Frederik Wilhelm Printzen (søn af ritmester, senere generalkrigskommissær Frands Toxwerdt P. og Anne Christine Sophie Povelsen), født 18. oktober 1820 i Sorø, død 12. marts 1864 i Silkeborg, begravet 17. marts på Randers kirkegård. Gift 28. september 1855 i Odense (Frue) med Camilla Susanne Albertine Pontoppidan (datter af regeringsråd, senere toldinspektør Erik Nicolaj P. og Frederikke Nicoline Coldevin), født 25. januar 1833 i København (Helligånds), død 2. juni 1913 i Nederste Torpen, Humlebæk kirkedistrikt, Asminderød sogn, Frederiksborg amt (gift 2. gang 1881 med fabrikant, civilingeniør Sophus Carl Christian Barnekov, 1850-1927). - Han efterlod to døtre og en søn i alderen 1-7 år.

Hans gravsted i Randers skal stadig eksistere.

Sekondløjtnant Joachim Godske greve Moltke (1829-1850)

Moltke påbegynde sine studierejser til Tyskland og Italien i 1846, men vendte tilbage til Danmark i 1848 og meldte sig som frivillig. I marts 1849 blev han sekondløjtnant à la suite ved Gardehusareskadronen og efter samme års felttog blev han udnævnt til virkelig sekondløjtnant i september. 

Under våbenhvilen 1849-50 gennemgik han kavaleriets eksercerskole på Jægersborg og deltog derpå i krigens sidste felttog. En ondartet tyfus bragte ham på Bischofshof lazaret i Schleswig, hvor han døde kort efter.

Sekondløjtnant ved 6. Dragonregiment Joachim Godske greve Moltke (søn af premierminister Adam Wilhelm lensgreve M. og Marie Elisabeth komtesse Knuth), født 21. januar 1829 i København (Garnisons), død 30. oktober 1850 på Bischofshof lazaret i Schleswig, bisat 5. november fra Schleswig domkirke, nedsat 13. november i det moltkeske gravkapel ved Karise kirke. 

Kilder og henvisninger:

Sørgetaler over Grev Joachim Godske Moltke-Bregentved, Secondlieutenant i Gardehusardivisionen. Født den 21. Januar 1829. Død paa Lazarethet i Slesvig den 30. October 1850. Kbh., 1850. 19 sider.

Danske krigergrave og mindesmærker

Oberstløjtnant Niels Gotfred Saurbrey (1795-1851)

blev født den 29. november 1795 på gården Meulenborg ved Helsingør. Hans fader var handelsbogholder Ernst Nicolaj Saurbrey. Endnu som dreng ytrede den afdøde en uimodståelig lyst til militærstanden og blev i 1810 ansat som frikorporal, og da man senere indlemmede disse i Landkadetkorpset, ansattes han i dette og blev 1813 sekondløjtnant i daværende Prins Christians Regiment, fra hvilket han senere forsattes til Kavaleriet til 4. Dragonregiment, i hvilket han forblev til sin død. Han forfremmedes i 1824 til premierløjtnant og regimentsadjudant, og blev i denne egenskab forstander for eksercerskolen i Næstved. I 1830 blev han sekondritmester, 1848 major og 1849 oberstløjtnant med anciennitet; 1834 Ridder af Dannebrog og 1848 Dannebrogsmand. 

I felttoget 1848 tog han del som eskadronschef. I 1849 var han som chef for 3. Kavaleridivision emd i fægtningen ved Ullerup den 6. april. I slaget ved Isted tog også Saurbrey del som chef for 4. Dragonregiment. Hans hest blev skudt under ham ved Øvre Stolk, og han blev nødsaget til at overgive sig til to fjendtlige officerer, men hans fangenskab varede kun kort, da disse få øjeblikke efter erklærede sig for hans fanger. 

Kort efter nytår 1851 blev han angrebet af en heftig nervefeber og måtte ty til lazarettet på Gottorp, og endnu ikke helbredt droges han af en ubetvingelig længsel efter sit hjem og sin familie. Han ankom syg og afkræftet til Næstved og døde efter omtrent tre uger den 11. marts 1851. De fra regimentet for længst udtjente og afgåede mandskaber, skønt flere mile borte, mødte på begravelsesdagen for at gøre deres tidligere elskede chef den sidste ære ved at bære ham til hans hvilested. Han efterlod en enke og flere børn.

Oberstløjtnant ved 4. Dragonregiment Niels Gotfred Saurbrey (søn af teglværksfabrikant Ernst Nicolaj S. og Ane Cathrine Hansen), født 29. november 1795 på Meulenborg, Tikøb sogn, Frederiksborg amt, død 13. marts 1851 i Næstved (Mortens), begravet 17. marts på Næstved kirkegård. Gift 1. gang 6. marts 1823 i Næstved (Peders) med Kirstine Marie Buch, født 24. august 1785, død 10. september 1823 i Næstved (Mortens) (gift 1. gang 1807 med proprietær, exam.jur. Johan Henrik Neergaard, 1771-1817). Gift 2. gang ca. 1827 med Valdeline Christine Elisabeth Sebbelow (datter af koffardikaptajn Benjamin S. og Frederikke Flor), født 23. februar 1799 i København (Nikolaj), død 24. august 1839 i Vordingborg. Gift 3. gang 30. oktober 1840 i København (Garnisons) med Marie Anine Elisabeth Zinck (datter af kgl. skuespiller Johan Georg Christoffer Z. og Marie Elisabeth Thomsen), født 23. september 1816 i København (Hof og Slots), død 6. april 1891 på Frederiksberg. – Han efterlod fem sønner og to døtre i alderen 11-27 år.

Kilder og henvisninger:

L.J. Flamand: Slagene ved Fredericia og Idsted den 6. Juli 1849 og 25de Juli 1850 med Portraiter og Biografier af Generalerne, Bataillonscommandeurerne, samt de i de officielle Rapporter hæderligt omtalte Officierer osv. Kbh., 1853. S. 171.

Ritmester Johannes Friedrich von Holler (1803-1850)

Holler blev optaget på Landkadetakademiet og afsluttede sin officersuddannelse i 1821, da han blev sekondløjtnant ved Livregimentet lette Dragoner, foreløbig dog à la suite og trådte først i nummer i 1829. Premierløjtnant 1838 og det følgende år ansat som distriktsofficer ved det holstenske grænsegendarmeri, konstitueret kommandør 1841. Mens han opholdt sig i Holstein var han ejer af hovedgården Bleikdorf ved Süsel.

Ritmester af 2. kl. ved 3. Dragonregiment 1842, af 1. kl. 1848 og opnåede få uger før sin død majors karakter. Han blev såret i slaget ved Isted og modtog senere samme år Ridderkorset. Hollers dødsannonce blev indrykket af major Lichtenstein, der skrev at ”vedholdende anstrengelser og savn kastede ham [Holler] på sygelejet og fjernede ham fra kampmarken”.

Major Hollers navn står på mindetavlen i 

Aarhus Domkirke.

Ritmester ved 3. Dragonregiment Johannes Friedrich von Holler, født 1803 i Rendsburg, død 7. december 1850 i Aarhus (Domsogn), begravet 12. december på Søndre kirkegård i Aarhus. Gift ca. 1830 med Lætitia Hennings (datter af regeringsadvokat, justitiarius Christian Wilhelm Carl Hennings og Christine Margrethe Wittrock), født 20. februar 1809 i Itzehoe, død 6. september 1841 i Süsel, Holstein. - Han efterlod to døtre og en søn i alderen 15-19 år.

Hans gravsted på Søndre Kirkegård i Aarhus eksisterer ikke længere.

Kilder og henvisninger:

Jens Chr. Jensen: Ritmester Johannes von Holler til Bleikdorf ved Itzehoe, 1803-1850. I: Våbenhistorisk tidsskrift 1915, nr. 6, s. 6-14.

Danske krigergrave og mindesmærker

Premierløjtnant Ove Wilhelm Høegh-Guldberg (1807-1848)

Premierløjtnant ved det 6. Dragonregiment Ove Wilhelm Høegh-Guldberg, død ved arméen i Jylland den 13. august 1848.  Han var født 1807, eneste søn af generalløjtnant, Storkors af Dannebrog og Dannebrogsmand, C. Høegh-Guldberg, og hustru Anna Dorothea, f. Munthe af Morgenstierne; blev sekondløjtnant 15. december 1827, premierløjtnant 10. januar 1836. Hans død blev anmeldt ved følgende tvende bekendtgørelser i den Berlingske Tidende, der tilstrækkeligt vidner om den agtelse og kærlighed han nød i sin kreds:

”Søndagen d. 13. august bortkaldtes Ove Høegh-Guldberg, premierløjtnant i det 6. Dragonregiment, ved en pludselig død; hans kammerater tabte i ham en trofast ven, der stedse vil blive dem i kær erindring, staten en dygtig og kæk officer, hvem æren var alt. Ved mod i kampen, venlighed i omgang, erhvervede han sig alles agtelse, der havde lejlighed til at komme i berørelse med ham. Fred med hans minde! Skovbølling, den 19. august 1848. Den afdødes regimentskammerater”.

”Ove Høegh-Guldberg, premierløjtnant i 6. Dragonregiment, er ved døden afgået ved arméen i Jylland. Pligtens opfyldelse og æren var hans mål her på jorden; han var en trofast ven, en samvittighedsfuld foresat, og han vil stedse mindes med agtelse og kærlighed af sine efterladte kammerater. Nogle ældre og yngre kammerater”.

Ifølge samme tidende stededes lørdagen den 19. august de jordiske levninger af den afdøde til hvile på Jelling Kirkegård med fuld militær honnør. Efter at pastor Helweg i en skøn tale havde vist den hedengangnes værd som kriger for den danske sag, hvorfor han og stod paa listen blandt dem der mulig skulle hædres, udbares liget af seminariebygningen af officerer til kirkegården, hvor jordpåkastelsen foretoges. I følget sås prinsen af Glücksborg, kavaleriets brigadekommandør og samtlige officerer og militærpersoner fra de omliggende kantonnementer, hvilke tjenesten tillod at give møde. 

Hans fader har i samme tidende indrykket følgende mindeord over sin søn: 

”Ove Vilhelm Høegh-Guldberg, død 13. august 1848. Dersom et menneske skulle ved slutningen af sin jordiske bane fremlægge så kraftige vidnesbyrd for værdien af sit tilendebragte liv, at end ikke graven måtte modtage ham i sit skød, førend hans berettigelse var – efter menneskelig målestok – erkendt, såvel til en forhøjet virksomhed i dette liv, som til den langt højere hinside urnen; da måtte ogsaa graven venligt åbne sig for dig, min tabte søn!

Thi hvil da blødt i dit stille kammer på Jelling Kirkegård; hvil blødt med dine nedbøjede forældres bedste velsignelse; hvil blødt, så vist som vægtige er de enstemmige vidnesbyrd: at du var en dygtig og kæk kriger, hvem æren var alt; at du var en trofast ven og i besiddelse af alles agtelse, der kom i berørelse med dig.

På dine vegne, min forstummede søn, takker jeg derfor af hjertets fylde: Både dem der kæmpede med dig under et banner, nærmest måtte kende dig og offentligt udtalte hin vidnesbyrd! Og de mange der ved at følge dine sidste, i graven forsvindende spor, hædrede dit minde! Også ham, den præstelige mand, der, idet han indviede dig til gravens fred lydeligt udtalte dit værd som kriger for den danske sag.

Men lad mig endnu tilføje, at som du var konge og fædreland tro, så var der ej heller svig i dig; ærligt var dit håndslag, og kærlig var du som søn og broder. Hvor ofte havde du dog sværmet for, at det engang måtte blive din lod at dø den skønne død for fædrelandet; og stred du end tappert ved Dannevirke – kunne ingen kugle finde dig; først senere, da dødens kolde hånd lammende berørte dig, søgte din frigjorte ånd til Ham, den milde dommer hist oppe!

O, fred min højtelskede søn, over din brudte stav! Chr. Høegh-Guldberg”.

Premierløjtnant ved 6. Dragonregiment Ove Wilhelm Høegh-Guldberg (søn af generalløjtnant Christian H.-G. og Anna Dorothea von Munthe af Morgenstierne), født 14. maj 1807 i Warleberg, Schleswig, død 13. august 1848 i Skovbølling, Jelling sogn, Vejle amt, begravet 19. august på Jelling kirkegård. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Nekrologiske Samlinger. Udgivet af H.P. Selmer. Reitzel, 1848-52. 1. Aargang [1848]. S. 205-207.

Sekondløjtnant Frederik Carl Jacob Regenburg (1820-1848)

fødtes den 6. oktober 1820 i Aabenraa, hvor hans fader var præst, og hvor hans forfædre, der næsten udelukkende havde helliget sømandsstanden deres kræfter, ligeledes i en lang årrække havde haft bopæl, og alle havde været knyttede til Danmark ved hengivenhedens og sprogets stærke bånd. Regenburgs moder, dansktalende ligesom faderen og slesvigerinde, blev enke få måneder efter hans fødsel og modtog, da han var 8 år gammel, en hende af Dronning Marie tilbudt plads som kammerfrue hos Prinsesse Vilhelmine ved dennes første formæling. Hun måtte som en følge heraf overlade sine børns opdragelse, som hun med stor viljekraft og omhyggelighed havde ledet, til slægtninge. Frederik Regenburg blev således i sit 8. år anbetroet til hendes broders hustru i Haderslev, hvor han, skønt han levede i en dansktalende familie, efter de daværende, slesvigske forhold kun kunne nyde tysk undervisning. 

Livet i en garnisonsby fremkaldte hos drengen den levende lyst til militærstanden, hvorfor moderen i hans 11. år lod ham komme til København og satte ham i huset hos daværende kaptajn Falbe af artilleriet, hos hvem han blev forberedt til Landkadetakademiet, således at han i en alder af 12 år opnåede at blive optaget sammesteds som kadet. År 1841 udnævntes han til sekondløjtnant og ansattes efter eget ønske ved kavaleriet, gjorde først i kort tid tjeneste ved Dragonregimentet i Itzehoe og senere ved 4. Dragonregiment. 

Fra Vordingborg, hvor 4. Dragonregiments 2. eskadron havde garnison, fulgte han med eskadronen til Slesvig. Med en kraftig skikkelse, et beskedent væsen og et livsglad sind forenede Regenburg en dyb og fyldig opfattelse af sit kald og sit hverv som soldat og som forsvarer af sit fædrelands ret. Ved eskadronens indhug på chausséen i Flensborgs forstad blev Regenburg såvel som hans hest sårede. Hesten styrtede, dens Rytter bragtes kort efter ind i det nærmeste hus og senere til lazarettet, hvor hans håbløse tilstand snart erkendtes, og hvor han udåndede den 12. april om eftermiddagen, et øjeblik før Hans Majestæt Kong Frederik VII, der var ankommet til Flensborg og besøgte de sårede, trådte ind ad døren. Kongens deltagende ord og hans beklagelse over hans tidlige død fandt rig genklang i en større kreds og navnlig i det nordlige Slesvig, hvortil så mange bånd knyttede den bortgangne.

Sekondløjtnant ved 4. Dragonregiment Frederik Carl Jacob Regenburg (søn af diakon Jacob R. og Anna Theodora Barbara Wetche), født 6. oktober 1820 i Aabenraa, såret 9. april 1848 ved Bov, død 12. april på Flensburg lazaret, begravet 22. april på Garnisons kirkegård i København. Ugift.

Hans gravsted på Garnisons kirkegård eksisterer ikke længere.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1867-71. 1. Del: Krigen i 1848. S. 227-228

Portrættet forestiller Regenburg som kadet.