Ritmester Ernst Henrik August Meyer (1802-1850)

var født den 9. marts 1802 i Glückstadt, hvor hans fader, Gottfried Heinrich Meyer, stod som kaptajn i Dronningens Livregiment; moderen hed Agnete Louise, født Stage. Ved nytårstid 1814 blev Ernst Meyer volontær ved Landkadetkorpset, to år derefter militær kostkadet og atter et år senere virkelig kadet. Den 28. december 1820 erholdt han sekondløjtnants anciennitet, men måtte endnu et år gøre tjeneste som page, indtil han den 1. januar 1822 afgik til tjeneste ved Jyske Regiments lette Dragoner i Randers, det senere 5. Dragonregiment. Forfremmelsesforholdene var dengang alt andet end glimrende, thi af regimentets 15 sekondløjtnanter stod kun 8 i virkeligt sekondløjtnants nummer. Meyer stod da også 20 år i denne grad og fik den 20. marts 1841 reserveret ritmesters anciennitet, endnu inden han var rykket op på premierløjtnants gage (12. februar 1842); karakteren havde han fået den 5. juni 1832. De slette udsigter svækkede dog ikke Meyers iver for hans kald; tidligt gjaldt han for at være en udmærket rytterofficer. Allerede inden han kom i nummer som sekondløjtnant, blev han udtaget til regimentsadjudant, noget senere tillige til forstander for regimentets undervisningsanstalt og indlagde sig særligt i sidst anførte stilling meget fortjeneste, så at han den 18. september 1843 udnævntes til Ridder af Dannebrog. Den 2. marts 1848 blev han ritmester af 2. klasse og ansat som skoleforstander ved 5. Dragonregiment. I april mødte rekrutterne, men skolen blev pludseligt afbrudt, da Meyer med sit lovede mandskab måtte marchere til Aalborg for derfra at blive overført til Fyn. Skolen blev atter etableret i Odense, men under såre tarvelige forhold, uden nogen løjtnant, med fem underofficerer og til sidst kun 22 heste; kun skoleforstanderens aktivitet tidligt og silde skyldtes det, at resultatet alligevel blev tilfredsstillende. Den 12. august s.å. blev han ritmester af 1. klasse og det følgende forår kommandør for 4. Dragonregiments 1. eskadron, der henhørte til den af major Saurbrey kommanderede 3. Kavalleridivision. Eskadronen deltog i affæren ved Adsbøl den 3. april 1849, men lå i resten af felttoget som kystbevogtning på Als, hvor den ligeledes kantonnerede vinteren over. Dagligt foretog Meyer med sin eskadron forcerede marcher og terrænridning; dens indøvelse vakte almindelig beundring hos alle, der så den, og navnlig general Schleppegrell glædede sig ofte ved det smukke syn.

Ved fjendtlighedernes genoptagelse 1850 hørte Meyer til den styrke (1. eskadron), der den 17. juli sendtes forud under major H. Scharffenberg for at dække Flensborg. Den 25. juli var eskadronen delt, idet halvdelen var underlagt 1. Brigade, mens resten fulgte med 2. Divisions hovedstyrke (2. Brigade) tillige med halvdelen af 3. eskadron (Buchwald); begge disse halveskadroner førtes af de respektive eskadronskommandører. Da der nu, efter at Øvre Stolk var passeret, hørtes skydning fra denne by, blev først Meyers ene deling under premierløjtnant Nellemann sendt tilbage til byen, og derefter hele den disponible rytterstyrke beordret til at attakere den fremtrængende fjende. Ved det andet angreb på de af fjendtligt fodfolk besatte hegn, fik ritmester Meyer et skud i underlivet. Han havde dog endnu kraft til at holde sig på hesten og meldte sig fra tjeneste hos general Schleppegrell, der tog afsked med ham i anerkendende og bevægede ord. Ledsaget af sin overvagtmester, Maglebye, red ritmesteren endnu et langt stykke vej, inden han nåede at få fat i en vogn. Han hlev foreløbigt forbundet og kørt til Flensborg, hvor han, da han var kommet til ro, sagde til Maglebye: ”Nu får det gå som det vil, vi har i dag gjort vor pligt”. Han lå nu rolig hen, indtil han døde om aftenen kl. 10½.

Meyer havde været tvende gange gift, først med sin regimentschefs, generalmajor Christensens datter Frederikke, der døde efter få års ægteskab, siden med hendes søsterdatter Jacobine Christiane Ørum, datter af justitsråd, branddirektør Ørum i Ribe. Hun overlevede ham med 2 sønner og 3 døtre, foruden 2 sønner af 1. ægteskab; af disse sidste har den ene tjent i faderens våben.

Nogen tid efter ritmesterens død modtog enken et brev, undertegnet af eskadronens samtlige underofficerer og menige, der i simple, kraftige ord tolkede deres sorg over tabet af deres chef. De havde mistet en mild og retfærdig foresat, en fader, hvis stræben gik ud på at glæde og gavne sine undergivne; enhver bestræbte sig derfor også for ved eksemplarisk vandel og nøjagtig opfyldelse af sine pligter at sikre sig hans tilfredshed; de kunne forsikre fruen om, at der ikke var nogen underafdeling af den danske hær, hvor der herskede strengere orden, bedre tone og inderligere forhold mellem foresatte og undergivne end i den eskadron, der havde været kommanderet af den afdøde. Alle, der har kendt Meyer, samstemmer med dette smukke vidnesbyrd, og endnu kan mangen ældre rytterofficer blive varm ved at høre hans navn nævne.

Ritmester ved 4. Dragonregiment Ernst Henrik August Meyer (søn af kaptajn Gottfried Heinrich M. og Agnete Louise Stage), født 9. august 1802 i Glückstadt, såret 25. juli 1850 ved Isted, død 26. juli på Flensborg lazaret, begravet 28. juli på Mariæ kirkegård i Flensborg. Gift 1. gang 20. april 1831 i Randers med Frederikke Henriette Christensen (datter af generalmajor Christian Peter C. og Kirstine Bang), født 23. april 1804 i Randers, død 30. august 1834 i Randers. Gift 2. gang 15. marts 1837 i Ribe (Catharinæ) med Jacobine Christiane Ørum (datter af branddirektør Christen Juul Ø. og Anne Sophie Margrethe Christensen), født 6. maj 1817 i Randers, død 4. november 1902 på Frederiksberg (Thomas), begravet på Garnisons kirkegård i København. – Han efterlod 4 sønner og 3 døtre i alderen 0-18 år.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1507-1510.

Danske krigergrave og mindesmærker