var født i København den 28. februar 1808; forældrene var kaptajn Gregorius Benedictus Mathiesen og hustru Barbara Christine, født Brandt. 14 år gammel indtrådte den unge Mathiesen, der et par år tidligere havde mistet sin fader, på Landkadetakademiet, hvorfra han efter i et år at have gjort tjeneste som kadetcorporal og opvartende page afgik ved nytår 1829 som sekondløjtnant i Infanteriet med anciennitet fra 17. december 1827. Han kom først til 3. jydske Infanteriregiment i Aalborg, men allerede få måneder efter blev han forsat til det regiment, hvor hans fader i sin tid havde tjent, nemlig Prins Christians (efter Christian VIII’s tronbestigelse: Kongens) Regiment i København. Ved omorganisationen 1842 blev Johannes Mathiesen, der den 1. januar 1836 var blevet premierløjtnant, ansat ved 10. Linjebataljon i København, men fik nogle måneder senere tilladelse til at bytte med premierløjtnant Holding ved 11. Linjebataljon i Aalborg. Også her blev han kun kort, idet han den 29. november 1843 blev ansat som vagtmesterløjtnant i Nyborg Fæstning.
Den 3. februar 1848 afgik han fra denne Stilling og kom til 1. Linjebataljon, hvor han med hæder nævnes i rapporterne over affæren ved Bau og slaget ved Slesvig, i hvilket sidste han blev såret og fanget. Den 27. maj s.å. blev han kaptajn og efter sin hjemkomst fra fangenskabet kommandør for 2. kompagni af sin gamle afdeling, der den 29. december s.å. fik navn af 1. lette Bataljon. I det påfølgende felttog omtales han med udmærkelse for sin deltagelse i rekognosceringen ved Dybbøl den 12. april og særligt i slaget ved Fredericia den 6. juli, hvor han ved kampens begyndelse blev såret af en kugle i munden, så at han ikke kunne tale, men desuagtet deltog i slaget til dets slutning. Den 9. september s.å. blev han dekoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors. I 1850 var han i ilden begge Isted-dagene; den sidste af disse blev han, da han i spidsen for sit kompagni ”med den største bravour” stormede teglværket ved Bøgholt, dræbt af en kugle gennem det venstre øje.
Den 29. december 1848 havde Johannes Mathiesen ægtet en datter af agent O.B. Suhr i Nyborg, Sophie Erasmine Theodora, men efterlod ej børn. Han var ingen mand af mange ord, men ved sin rolige, bestemte optræden indgød han høje og lave en tillid, som ikke blev skuffet, da det gjaldt.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1510-1512.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar