Reserveløjtnant Christian Frederik Neidhardt (1826-1864)

Neidhardt var styrmand i handelsflåden, da han d. 8. april 1861 blev udnævnt til reserveløjtnant i Marinen. D. 5. januar 1864 blev han atter udnævnt til reserveløjtnant og gik straks efter ombord i fregatten Niels Juel, der i starten af krigen deltog i blokaden af danske farvande, så tyske og østrigske flådefartøjer forhindredes i at bringe forsyninger til deres landtropper.

Ombord på Niels Juel pådrog Neidhardt sig i slutningen af marts en stærk forkølelse og brystbetændelse og blev indlagt på Søetatens lazaret i København, hvor han efter tolv dages hårde lidelser bukkede under for en heftig lungebetændelse.

Reserveløjtnant i Marinen Christian Frederik Neidhardt (søn af farver Frantz Frederik N. og Maren Brendstrup), født 10. december 1826 i Aarhus (Frue), død 4. april 1864 på Søetatens lazaret i København (Holmens), begravet 9. april på Holmens Kirkegård i København. Gift 7. oktober 1859 i København (Holmens) med Johanne Magdalene Petersen (datter af skibstømmermester Christian P. og Sara Cathrine Hellesen), født 2. marts 1831 i Helsingør (Olai), død 17. juni 1919 i Helsingør (Mariæ). - Han efterlod sig tre døtre, der var mellem 2 måneder og 4 år gamle.

Orlogskaptajn Peter Christian Holm (1807-1864)

Holm blev søkadet 1819, sekondløjtnant 1826, premierløjtnant 1834, kaptajnløjtnant 1842, kaptajn 1852, kommandørkaptajn 1857 og orlogskaptajn 1858. Han stod i fransk tjeneste i årene 1828-33, hvor han det meste af tiden opholdt sig i Middelhavet. Da han vendte hjem til Danmark var han en tid indrulleringsofficer i Tønder, men kom atter på lange togter til Middelhavet og De vestindiske Øer. 

I Treårskrigen var han chef på korvetten Skt. Croix, der i det første krigsår lå som vagtskib i Sundet og i 1849 deltog i blokaden af de tyske Østersø-havne, hvor han d. 27. juni kom i en affære med det armerede preussiske dampskib Der Adler i Danzig-bugten. Han modtog samme år Ridderkorset. I det tredje og sidste krigsår var han i Island som chef for korvetten Diana.

I årene 1856 blev han konstitueret som havnekaptajn i København, og blev i 1861 chef for linjeskibet Dannebrog under krigsberedskab. Ved krigsudbruddet i 1864 blev han chef for fregatten Jylland og deltog med hæder i træfningen ved Helgoland d. 9. maj og dekoreredes få uger senere med Kommandørkorset af Dannebrog. 

I august samme år afgik han fra fregatten Jylland pga. tyfus og døde få uger senere i sit hjem i København.

Orlogskaptajn i Søetaten Peter Christian Holm (søn af kaptajnløjtnant Hans Peter H. og Marie Heegaard), født 25. december 1807 i Christiansted, Skt. Croix, død 2. oktober 1864 i København (Holmens), begravet 8. oktober på Holmens Kirkegård. Gift 1. gang 22. maj 1839 i København (Holmens) med Marie Caroline Pedersen (datter af ministerresident Peder P. og Ann Caroline Loughton Smith), født 18. maj 1821 i Philadelphia, Pennsylvania, U.S.A., død 18. december 1842 i København (Holmens). Gift 2. gang 14. august 1846 i København (Holmens) med Louise Margrethe Hetsch (datter af professor Gustav Frederik H. og Anette Hansen), født 30. maj 1824 i København (Frederiks tyske menighed), død 21. januar 1876 i København (Holmens).

Kilder og henvisninger:

Dansk biografisk leksikon

Danske krigergrave og mindesmærker

Månedsløjtnant Christian Cramer Buemann (1825-1850)

Buemann gik i H.C. Jacobsens Institut i Randers i 1840 og er sikkert senere gået ind i handelsflåden. I krigsåret 1849 var han månedsløjtnant og havde kommandoen over kanonjolle 5, der den 5. juli kom i en ildkamp mod fjenden ved Sundeved, som aviserne refererede flittigt.

Året efter var han stationeret ved Maasholm ved Sliens udmunding i Østersøen. Den 19. august gik han trods storm ud i en jolle sammen med ti matroser for at nå ud til sin kanonjolle, der lå for anker et stykke ude i fjorden. Imidlertid kæntrede jollen, hvorved Buemann og fire matroser druknede. Deres lig blev fundet den følgende morgen og begravet på Kappeln kirkegård.

Månedsløjtnant Christian Cramer Buemann (søn af by- og herredsfuldmægtig Jens Peter B. og Elisabeth Margrethe Cramer), født 24. oktober 1825 i Skanderborg, druknet 19. august 1850 ved Maasholm, begravet 21. august på Kappeln kirkegård. Ugift.

Søkadet Jens Christian Otto Wolff (1836-1849)

Wolff voksede op hos sine forældre i København. Hans fader var indehaver af Gammeltorv Apotek. Allerede som stort barn blev han antaget som kadet i marinen og i april 1849 var han ombord på linjeskibet Christian VIII i Eckernförde fjord.

Da linjeskibet kom under beskydning blev han opfordret til at gå i land, men han ønskede ikke at forlade sin post hos skibets næstkommanderende, og ifølge samtidige aviser skulle han have svunget sig op i merset og udbragt et hurra for Dannebrog. Få øjeblikke senere sprang skibet i luften og den unge søkadet led heltedøden sammen med mange andre.

Han er sikkert Treårskrigens yngste faldne; han var endnu ikke fyldt 13 år.

På kirkegården i Eckernförde rejstes i 1854 en granitsøjle til minde om 

de i alt 66 danske marinere og soldater, der mistede livet på 

linieskibet Christian VIII og fregatten Gefion fem år tidligere.

Søkadet på linieskibet Christian VIII Jens Christian Otto Wolff (søn af apoteker Carl W. og Ida Louise Nielsen), født 13. august 1836 i København (Frue), omkom ved linieskibets eksplosion i Eckernförde fjord 5. april 1849, begravet på Eckernförde kirkegård.

Hans gravsted på Eckernförde kirkegård eksisterer ikke længere.

Søkadet Jacob Henrik Gerhard Lind Braëm (1834-1849)

Braëm voksede op hos sine forældre på Rungstedgård ved Hørsholm og blev allerede i en meget ung alder optaget som kadet i marinen. I april 1849 var han ombord på linjeskibet Christian VIII som adjudant for kaptajnløjtnant Christian Krieger. 

Da linjeskibet kom under beskydning fra de fjendtlige kanoner i Eckernförde, ville Krieger sende den kun 15-årige kadet Braëm i land, men han ville ikke forlade sin post og blev ligesom Krieger selv dræbt, da linjeskibet kort efter sprang i luften. 

Søkadet på linieskibet Christian VIII Jacob Henrik Gerhard Lind Braëm (søn af premierløjtnant Johan Frederik B. og Serene Margrethe Lindam), født 7. januar 1834 i København (Holmens), omkom ved linieskibets eksplosion i Eckernförde fjord 5. april 1849, begravet på Eckernförde kirkegård.

En mindesten på Hørsholm kirkegård over sognets faldne 

bærer øverst den unge kadet Braëms navn. 

Mindestenen hang tidligere i kirkens våbenhus.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker (1)

Danske krigergrave og mindesmærker (2)

Sekondløjtnant William Balduin Jespersen (1840-1864)

fødtes den 11. september 1840 i København og var søn af skibsfører, senere karantænebetjent i København, Mads Birck Jespersen og hustru Johanne Marie Petersen. Jespersen indtrådte på Søkadetakademiet i april 1854 som kadet, gennemgik akademiet og blev, da der ikke var officerspladser ledige, i august 1860 kadetunderofficer. Den 18. august 1861 udnævntes han til løjtnant i Søofficerskorpset. 

Han var den eneste af vore søofficerer, der faldt i den anden slesvigske krig. Han fandt sin død på batteriet Rolf Krake, da dette den 18. april beskød de preussiske kolonner under deres fremrykning over Dybbølskanserne mod brohovederne ved Alssund. Han var vel kun 23 år gammel og en af marinens yngste løjtnanter, men var en meget lovende officer. 

Han havde allerede vundet sine højere foresattes opmærksomhed. Han agtede at gøre søartilleri til sit specielle våben og han havde i dette øjemed taget adgangseksamen til den kongelige militære højskole og var indtrådt her som elev i skolens yngste afdeling den 1. april 1863. Højskolen mistede i ham en håbefuld elev. Med henrykkelse modtog han efterretningen om sin udkommando med Rolf Krake.

I kampen viste han sig uforsagt og dristig. Rapporterne fremhæver, at han udmærkede sig særdeles under fægtningen den 28. marts, da han tog sin plads på Rolf Krakes dæk under den heftigste granatregn fra de fjendtlige batterier ved Vemmingbund. Han vandt derved sine chefers tillid, og de belønnede ham ved at betro ham ledelsen af mindre natlige søekspeditioner på den slesvigske fastlandskyst, til dels lige under de fjendtlige kanoner. Disse ekspeditioner udførte han med mod, besindighed og held.

Med heltemodig begejstring imødeså han Rolf Krakes deltagelse i stormen på Dybbøl. Endnu den 18. april, tidligt på dagen, skrev han derom til sin moder, der var enke, at hans kampløsen skulle være ”Danmark og hæder”. Han indløste som ærlig søgut sit ord; få timer efter lå han, som et af stormens ofre, lig, bedækket med Dannebrog. En granat, der slog gennem dækket, sprang i formessen og dræbte Jespersen samt sårede ni mand.

Hans lig førtes til København og den 29. april jordedes han – en moders eneste søn – på Holmens Kirkegård.

Mindesten over sekondløjtnant W.B. Jespersen blev rejst i 1937.

Stenen står ved Skanse I og Gendarmstien, altså tæt på farvandet 

Vemmingbund, hvor panserbatteriet Rolf Krake lå

 

Sekondløjtnant i Søetaten William Balduin Jespersen (søn af skibsfører, senere karantænebetjent Mads Birch J. og Johanne Marie Petersen), født 11. september 1840 i København (Garnisons), faldet 18. april 1864 på panserbatteriet Rolf Krake i Vemmingbund, begravet 29. april på Holmens kirkegård. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 108-109.

Danske krigergrave og mindesmærker

Månedsløjtnant Albert Eriksen Boye (1811-1849)

var født på Ærø og bosat på Bandholm. For i farens tid at tjene fædrelandet opgav han frivillig sin stilling som lods, blev udnævnt til månedsløjtnant og var som sådan en tid lang ansat på batteriet Trekroner; da Linjeskibet Christian den Ottende i 1849 udrustedes, ansattes han som bekendtmand på dette, kom således til at deltage i ekpeditionen til Eckernförde den 5. april og fandt med en stor del af dettes besætning sin død ved skibets ekplosion.

Han efterlod enke og 2 børn.

På Østofte kirkegård mindes blandt andet månedsløjtnant Boye, der faldt i 1849

Supplement: Boye tog styrmandseksamen i København i 1832. Derefter var han skipper i fødebyen Marstal, men blev i 1844 ansat som lods ved Bandholm. Månedsløjtnant 28. februar 1849, inspektionsofficer på Holmen (Trekroner) 31. marts 1849, bekendtmand på linjeskibet Christian VIII 31. marts 1849.

På mindetavlen i Marstal mindes blandt andet månedsløjtnant Boye

  

Månedsløjtnant Albert Eriksen Boye (søn af skipper Albert Eriksen B. og Anne Sophie Clausdatter), født 26. september 1811 i Marstal, omkom 5. april 1849 ved linjeskibet Christian VIII’s eksplosion i Eckernförde fjord. Gift 28. september 1836 i Marstal med Karen Olsen (datter af skipper Rasmus O. og Sidsel Pedersdatter), født 7. maj 1811 i Marstal, død 19. september 1855 i Bandholm, Østofte sogn, Maribo amt. – Han efterlod en søn og en datter på hhv. 10 og 13 år. – Enken tilstodes en årlig pension på 20 rdl. i 1850.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1123

Danske krigergrave og mindesmærker (1)

Danske krigergrave og mindesmærker (2)

Premierløjtnant Viggo Skibsted (1815-1849)

var født den 5. september 1815 på Hammermøllen ved Helsingør, hvor hans moder opholdt sig i besøg; han var en søn af kaptajn i Søetaten P.N. Skibsted. Tidligt bestemt til søen indtrådte han i 1829 som kadet på Søkadetakademiet, blev i året 1835 officer og ofrede sig nu med stor iver og en energisk karakters hele kraft til sit fag; når undtages de to år 1840 og 41, da han havde tjeneste som styrmand på et koffardiskib, var han i Tiden fra 1837 til 1848 næsten hvert år udkommanderet med marinens Skibe. Den 1, november 1844 var han blevet udnævnt til premierløjtnant. I 1848 gik han med korvetten Valkyrien til Nicobarøerne og var således i det første krigsår fjernet fra hjemmet; i 1849 blev han derimod udkommanderet med fregatten Gefion og arbejdede med utrættelig iver på uddannelsen af det nyligt indkaldte mandskab. Under affæren den 5. april fik han låret knust og lå forbundet, da det sørgelige bud nåede ham, at Dannebrog var strøget; den smerte, som herved tilføjedes hans stolte sømandssjæl, synes at have bidraget til at forværre hans tilstand, som ellers ikke var anset for aldeles håbløs, således, at han den 19. april hensov på lazarettet i Eckernförde.

Skibsted var en dygtig og afholdt officer og en trofast ven; han var i høj grad tjenstivrig og tog med liv og sjæl del i marinens glæder og sorger; mod sine undergivne var han i høj grad human, retfærdig og kærligsindet.

 

Premierløjtnant i Søetaten Viggo Skibsted (søn af kaptajn Peter Nicolaj Skibsted og Ellen Sophie Cathrine von Bergen), født 5. september 1815 på Hammermøllen, Tikøb sogn, Frederiksborg amt, døbt 22. maj 1818 i Holmens kirke i København, såret 5. april 1849 under affæren ved Eckernförde, død 19. april på Eckernförde hospital, begravet 22. april på Eckernförde kirkegård. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1122-1123

Danske krigergrave og mindesmærker

Kaptajnløjtnant Osvald Julius Marstrand (1812-1849)

var søn af den ved flere mekaniske opfindelser bekendte kommerceråd, kgl. mekanikus N.J. Marstrand; han fødtes den 14. juli 1812. Allerede som barn udmærkede han sig ved sit ualmindeligt livlige og opvakte væsen, og fra hans tidligste ungdom havde vor marines gamle historiske berømmelse gjort et stærkt indtryk på hans fantasirige sind. I året 1824 blev han søkadet og den 24. december 1830 udnævntes han til officer. Hans sans for videnskaberne vakte imidlertid en stærk attrå hos ham efter yderligere uddannelse, og han indtrådte derfor på den militære højskole, hvor han studerede i to år. Han blev derefter af admiral Michael Bille, hvem den preussiske regering havde overdraget bestyrelsen af den nyligt oprettede navigationsanstalt i Danzig, valgt til medhjælper herved, men uagtet den preussiske regering meget ønskede at beholde ham, førte kærligheden til fædrelandet ham dog tilbage efter den orlov på 1½ år, som havde været ham tilstået. Efter i 1840 at være avanceret til premierløjtnant blev han først ansat som anden- og nogle år efter som førstelærer i navigation ved akademiet, på hvilken post han virkede med iver og held og skattedes ej alene for sin dygtighed, men også for sin humane og velvillige karakter; sin fritid anvendte han til videnskabelige arbejder, navnlig om navigationen. Ved krigens udbrud 1848 blev han kommanderet til tjeneste på batteriet Trekroner; men da han længtes efter en kommando tilsøes, og for at opnå en sådan endog ville opgive sin post som lærer på akademiet, opfyldte man hans ønske og udkommanderede ham i 1849 som ældste premierløjtnant på linjeskibet Christian den Ottende. Kort efter at han var udkommanderet, udnævntes han under 1. marts til navigationsdirektør for Danmark med karakter af kaptajnløjtnant, således at han derved udtrådte af marinens detail; han beholdt dog den ham tildelte kommando, og da 3. kommanderende på linjeskibet forsattes til et andet skib, indtog han dennes plads og kommanderede således linjeskibets 1. batteri under affæren ved Eckernförde den 5. april, hvor han omkom ved skibets eksplosion. Hans lig blev jordet i en særskilt grav på Eckernförde Kirkegård.

Han havde udmærkede anlæg. Af sin hele sjæl elskede han og higede han efter at erkende sandheden; det var dette, som bragte ham, hvis sind i øvrigt var mildt og blidt, til altid djærvt og tit hæftigt at udtale og forsvare sin overbevisning og til rastlast at stræbe fremad i videnskaben; aldrig følte han sig dog bedre tilpas, end når han var ude på det frie hav.

Monumentet over kaptajnløjtnant Marstrand blev skabt af

billedhuggeren Gottlieb Bindesbøll og opstillet på 

Assistens Kirkegård i København, hvor flere af Marstrand-

slægtens medlemmer er blevet begravet. 

Selv hviler kaptajnløjtnant Marstrand endnu i Eckernförde

Kaptajnløjtnant i Søetaten Osvald Julius Marstrand (søn af mekaniker Nicolaj Jacob M. og Petra Othilia Smith), født 14. juli 1812 i København (Helligånds), omkom 5. april 1849 ved linjeskibet Christian VIII’s eksplosision i Eckernförde fjord, begravet på Eckernförde kirkegård. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1119-1121

Dansk biografisk leksikon

Danske krigergrave og mindesmærker (1)

Danske krigergrave og mindesmærker (2)

Kaptajnløjtnant Christian Krieger (1809-1849)

søn af den i året 1824 afdøde kontreadmiral og kammerherre J.C. Krieger, var født den 14. oktober 1809. I året 1821 trådte han ind på Søkadetakademiet, og den 22. december 1826 udnævntes ban til sekondløjtnant, hvorefter han jævnt avancerede, den 24. august 1834 til premierløjtnant og den 20. februar 1842 til kaptajnløjtnant. Som de fleste søofficerer var han idelig på togter og andre udkommandoer eller på rejser.

Kort efter krigens udbrud i 1848 fik han kommando over 1. Division kanonchalupper og kom derved den 8. maj til at deltage i kommandørkaptajn Billes angreb på det af fjenden besatte Fredericia citadel; han havde her lejlighed til at vise stor uforfærdethed og koldblodighed, og uagtet grundskud i den båd, hvorpå han befandt sig, samt flere havarier holdt han ud, indtil signal blev givet til at retirere. Det var uden tvivl på grund af hans forhold i denne affære, at han den 9. september 1848 blev udnævnt til Ridder af Dannebroge. I foråret 1849 blev han udkommanderet som næstbefalende på linjeskibet Christian den Ottende, og her fandt han målet for sin korte bane ved den ulykkelige katastrofe den 5. april, idet han var blandt dem, som fandt døden om bord i skibet, da dette fløj i luften. Liget blev først fundet den 24. april og begravet i Eckernförde, men senere igen opgravet og ført til København. 

Krieger havde i 1835 giftet sig med en datter af afdøde generalkvartermester og generalløjtnant Wolfgang Haffner; han efterlod enke og 3 børn.

Kaptajnløjtnant i Søetaten Christian Krieger (søn af kommandørkaptajn Johan Cornelius K. og Dorothea Sara Marie Meinck), født 14. oktober 1809 i København (Holmens), omkom 5. april 1849 ved linjeskibet Christian VIII’s eksplosion i Eckernförde fjord, begravet 26. april på Eckernförde kirkegård, genbegravet 12. november på Holmens kirkegård i København. Gift 12. november 1835 i København (Holmens) med Vibeke Ragnhilde Haffner (datter af generalløjtnant Johan Wolfgang Reinholdt H. og Anne Margrethe Kaasbøll), født 3. maj 1815 i København, død 10. april 1862 i Støvring sogn, Randers amt, begravet på Holmens kirkegård. (Hun giftede sig 2. gang i 1851 med sognepræst Hans Christian Slamberg, 1816-89). – Han efterlod to sønner og en datter i alderen 2-7 år. Den ældste, Lorentz Angel Krieger, døde dagen efter faderens begravelse i København. 

Kilder og henvisninger: 

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1118-1119

Danske krigergrave og mindesmærker