var født på Ærø og bosat på Bandholm. For i farens tid at tjene fædrelandet opgav han frivillig sin stilling som lods, blev udnævnt til månedsløjtnant og var som sådan en tid lang ansat på batteriet Trekroner; da Linjeskibet Christian den Ottende i 1849 udrustedes, ansattes han som bekendtmand på dette, kom således til at deltage i ekpeditionen til Eckernförde den 5. april og fandt med en stor del af dettes besætning sin død ved skibets ekplosion.
Han efterlod enke og 2 børn.
Supplement: Boye tog styrmandseksamen i København i 1832. Derefter var han skipper i fødebyen Marstal, men blev i 1844 ansat som lods ved Bandholm. Månedsløjtnant 28. februar 1849, inspektionsofficer på Holmen (Trekroner) 31. marts 1849, bekendtmand på linjeskibet Christian VIII 31. marts 1849.
Månedsløjtnant Albert Eriksen Boye (søn af skipper Albert Eriksen B. og Anne Sophie Clausdatter), født 26. september 1811 i Marstal, omkom 5. april 1849 ved linjeskibet Christian VIII’s eksplosion i Eckernförde fjord. Gift 28. september 1836 i Marstal med Karen Olsen (datter af skipper Rasmus O. og Sidsel Pedersdatter), født 7. maj 1811 i Marstal, død 19. september 1855 i Bandholm, Østofte sogn, Maribo amt. – Han efterlod en søn og en datter på hhv. 10 og 13 år. – Enken tilstodes en årlig pension på 20 rdl. i 1850.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1123
Ingen kommentarer:
Send en kommentar