Sekondløjtnant Alexander Sehested (1825-1849)

var født den 7. marts 1825 på Fraugdegård i Fyn, som ejedes af hans fader, ritmester A.M. Sehested. I året 1847 blev han fra Herlufsholms Skole dimitteret til universitetet og begyndte derefter at studere forstvæsen og agrikultur. 

Men da fædrelandet kaldte sine sønner til våben, meldte han sig straks som frivillig og deltog som sådan med 2. Jægerkorps i dette års felttog. Efter at have gennemgået kommandoskolen blev han under 1. september 1848 udnævnt til sekondløjtnant i krigsreserven, og fremdeles tjenestegørende ved 2. Jægerkorps, deltog han i felttoget 1849, indtil han i slaget ved Fredericia endte sin korte krigerbane, da han under stormen på de fjendtlige værker ved Egum-vejen faldt for en fjendtlig kugle, efterladende blandt venner og kammerater mindet om en djærv og uforfærdet personlighed.

[På det gamle daguerreotypi ses Alexander Sehested stående i midten. Foran sidder hans to storebrødre Frederik og Hannibal, der som premierløjtnanter ved dragonerne også kæmpede i Treårskrigen]

Sekondløjtnant ved 2. Jægerkorps Alexander Sehested (søn af ritmester Andreas Michael S. og Wilhelmine Meyer), født 7. marts 1825 på Fraugdegård, Fraugde sogn, Odense amt, faldet 6. juli 1849 ved Fredericia, bisat 8. juli fra Trinitatis kirke, liget ført til Fraugde. Ugift.

Det sehestedske kapel i Fraugde kirke blev nedlagt i 1913. En fælles obelisk i kirkegårdens nordvestlige hjørne bærer blandt andet løjtnantens navn.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1181-1182.

Premierløjtnant Christian Reinhold Lommer (1812-1864)

fødtes den 12. oktober 1812 i København. Hans fader Johan Frederik Lommer var underofficer. Moderen hed Maria Barbara Köller. Han gik i garnisonsskolen i København. Fra barn blev han soldat, idet han en halv snes år gammel blev hornblæser. Gennem de forskellige grader nåede han efterhånden at blive kommandersergent.

Da krigen i 1848 brød ud, blev han tilbage i København for at uddannes til reserveofficer. Den 30. april udnævntes han til sekondløjtnant i Infanteriets krigsreserve, ansattes ved 3. Reservebataljon og deltog med denne afdeling i felttoget i 1848. Om efteråret ansattes han ved eksercerskolen i København, og der forblev han til eftersommeren 1850. Den 20. februar 1850 fik han premierløjtnants karakter, og den 22. august samme år blev han virkelig premierløjtnant i krigsreserven.

Efter krigen kom han til 3. Linjeinfanteribataljon 1850-53, 17. Linjeinfanteribataljon 1853-56, 7. Linjeinfanteribataljon 1856-61 og endelig den 1. oktober 1861 til 18. Infanteribataljon, med hvilken han rykkede ud i 1864 som kommandør for 5. kompagni.

Den 2. februar såredes han i den heftige kamp ved Mysunde først let, hvilket sår han dog ikke ænsede, og dernæst hårdt. Han førtes til lazarettet i Slesvig, hvor han døde den 4. februar. Han havde med sit kompagni besat løbegravene mellem de to skanser syd for Mysunde. Her var mandefaldet stærkt, men den utrættelige Lommer blev ved med at opmuntre alle og bidrog tillige ved sit smukke eksempel ikke lidt til at sætte liv i det hele. Han begravedes den 9. februar på Slesvig Kirkegård.

Lommer var to gange gift; første gang kun tyve år gammel, med Caroline Dorthea Grammelstorff og sidste gang, 1861, med Olivia Petrine Petersen. Ved sin død efterlod han sig sin hustru, seks børn af første og et barn af andet ægteskab. 

Premierløjtnant ved 18. Infanteriregiment Christian Reinhold Lommer (søn af tambur Johan Frederik L. og Marie Barbara Köller), født 12. oktober 1812 i København (Citadels), såret 2. februar 1864 ved Dannevirke, død 4. februar på Schleswig lazaret, begravet 9. februar på Garnisonskirkegården i Schleswig. Gift 1. gang 31. marts 1834 i København (Garnisons) med Caroline Dorthea Grammelstorff (datter af marskandiser Peter Henrik G. og Cecilie Marie Oppenhagen), født 8. november 1814 i København (Trinitatis), død 24. februar 1858 i København (Garnisons). Gift 2. gang 7. maj 1859 på Frederiksberg med Olive Petrine Petersen (datter af tømmermand Christian P. og Kirstine Marie Lunde), født 17. juli 1826 i København (Holmens), død 1. marts 1913 i København (Garnisons). – Han efterlod seks børn af 1. ægteskab (15-31 år gamle) og en søn på 6 mdr. af 2. ægteskab.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 132-133.

Danske krigergrave og mindesmærker

Sekondløjtnant Otto Conrad Skeel (1824-1849)

søn af kaptajn Chr. Skeel, var født i Vordingborg den 1. september 1824. Efter at have gået i Vordingborg lærde Skole blev han, da forældrene flyttede til København, i 1844 privat dimitteret til universitetet. Næste år tog han 2. eksamen og begyndte derefter at studere jura, mens han på samme tid med meget iver lagde sig efter de levende sprog, navnlig fransk, idet den franske litteratur og politiske udvikling i høj grad interesserede ham. 

Begejstret for fædrelandets hellige sag, gik han den 19. april 1848 som frivillig til hæren; han ansattes ved 6. Linjebataljon, hvor han snart avancerede til korporal, gennemgik derpå kommandoskolen og blev den 1. september s.å. udnævnt til sekondløjtnant i krigsreserven og atter ansat ved 6. Bataljon. Med denne deltog han også i det følgende års felttog, indtil han under udfaldet fra Fredericia den 6. juli faldt under bataljonens forgæves forsøg på at komme i besiddelse af Trelde-skansen.

377 faldne fra udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 

blev begravet i Kæmpegraven på Trinitatis kirkegård i Fredericia

Bronzerelieffet er udført af billedhugger H.W. Bissen

Sekondløjtnant ved 6. Linjeinfanteribataljon Otto Conrad Skeel (søn af kaptajn Christian S. og Marie Dorthea Jacobsen), født 1. september 1824 i Vordingborg, faldet 6. juli 1849 ved Fredericia, begravet 8. juli på Trinitatis kirkegård i Fredericia. Ugift.

Kilder og henvisninger: 

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1180-1181.

Sekondløjtnant Johannes Holger Lindhard (1841-1864)

fødtes den 13. april 1841 i Højbjerg ved Viborg og var søn af organist og skolelærer Lindhard dersteds. Da forældrene døde tidligt, kom han i huset hos sine plejeforældre, købmand P. Lindhard og hustru, født Kornerup, i Roskilde.

Han gik i Roskilde Katedralskole til sit 16. år, og var det hensigten, at han skulle studere. Da plejefaderen imidlertid havde flere uheld, der forhindrede ham i at holde Lindhard til studeringerne, måtte denne forlade skolen for at hjælpe til i plejefaderens forretning. Kort efter hævedes imidlertid forretningen, og Lindhard læste nu til skolelærereksamen, som han bestod 1860. Derefter virkede han som lærer i Roskilde.

I 1862 søgte han om uddannelse som reserveofficer og kom på reserveofficersaspirantskolen på Landkadetakademiet fra 2. februar til den 15. oktober 1863. Sidstnævnte dag udnævntes han til sekondløjtnant i Infanteriets krigsreserve og ansattes ved 9. Infanteribataljon.

Han var en trofast ven, en god kammerat, pålidelig og samvittighedsfuld. Hans store lyst til musik knyttede mange til ham. Han havde sans for al slags sport og åbenbarede derigennem gode soldateregenskaber. Hans glade og elskværdige sind gjorde ham afholdt af alle, der kendte ham i hans korte, så smukt afsluttede liv. Fædrelandet mistede i ham en brav, pligtopfyldende soldat, hans plejeforældre en kærlig og trofast søn.

Den 18. april, da 9. Regiment så smukt rykkede frem ad Flensborg-vejen mod Dybbøl Mølle under fjendens heftige ild, faldt Lindhard, der stod ved 3. kompagni, allerede kort efter at fremrykningen var begyndt, nemlig, hvor Aabenraa-vejen støder til. Hans lig førtes til Roskilde og jordedes den 26. april på den derværende kirkegård under stor deltagelse samtidig med kaptajn Grüner og nogle menige.

Kækt han bød farvel derhjemme
mødte djærvt ved stævnet hist;
aldrig kunne han forglemme,
Danmarks søn han var forvist;
ja, der stod hans vugges gænge,
og der først hans stemme lød.
Nu i gæld han er ej længere,
thi hans blod for Danmark flød.

En ven.

Mindestenen over sekondløjtnant Lindhard blev rejst af

Aarhusegnens Ungdomsforeninger i 1934.

Stenen står på hjørnet af Gammel Aabenraavej og Sønderled.

Sekondløjtnant ved 9. Infanteriregiment Johannes Holger Lindhard (søn af skolelærer og organist Johannes L. og Elisabeth Pouline Groth), født 13. april 1841 i Højbjerg sogn, Viborg amt, faldet 18. april 1864 i kampene på Dybbøl, begravet 26. april på Gråbrødre kirkegård i Roskilde. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 130-131.

Danske krigergrave og mindesmærker

Sekondløjtnant Axel Frederik Larsen (1821-1849)

søn af købmand, agent J. Larsen i Frederikshavn, var født den 2. november 1821. Efter at have frekventeret Borgerdydskolen på Christianshavn arbejdede han i faderens Forretning, indtil han efter erholdt myndighedsbevilling selv etablerede sig som købmand i Frederikshavn. Da udbrød krigen, og da der i den anledning udgik opråb til alle unge, tjenestedygtige mænd om at deltage i fædrelandets forsvar, købte han sig en riffel og forlod hjemmet for aldrig mere at vende tilbage. 

Han ansattes ved 7. Linjebataljon, avancerede her til fourer, gennemgik kommandoskolen og udnævntes den 1. september 1848 til sekondløjtnant i Infanteriets krigsreserve. Han omtales meget rosende som en god kammerat og en tapper fører, og han viste i gerningen sin adkomst til sidstnævnte betegnelse, idet han i slaget den 6. juli ved 7. Bataljons fremrykning mod Trelde-skansen var blandt de forreste til at storme denne; desværre ramtes han i underliv og hoved af en granat, der sprang i hans nærhed, og som øjeblikkeligt medførte døden.

377 faldne fra udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 

blev begravet i Kæmpegraven på Trinitatis kirkegård i Fredericia

Bronzerelieffet er udført af billedhugger H.W. Bissen

Sekondløjtnant ved 7. Linjeinfanteribataljon Axel Frederik Larsen (søn af købmand, kgl. agent Jens L. og Marie Thomasdatter), født 31. oktober 1821 i Frederikshavn, faldet 6. juli 1849 ved Fredericia, begravet 8. juli på Trinitatis kirkegård. Ugift.

Kilder og henvisninger: 

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1180.

Oberst Georg Henrik Lasson (1814-1864)

fødtes den 7. januar 1814 i Randers og var søn af generalmajor Ivar Christian Lasson, chef for det under kong Frederik 6. i Horsens garnisonerende Slesvigske Kyrasserregiment, og hustru Anna Seehusen, datter af kammerråd Seehusen til Øllingesøgård.

Elleve år gammel kom han på Landkadetakademiet den 1. januar 1825 og gik herfra til Oldenborgske Infanteriregiment, nuværende 15. Bataljon i Rendsborg, den 1. januar 1830 som sekondløjtnant med anciennitet af 21. december 1828.

Her tilbragte han sine løjtnantsår for hans militære løbebane var følgende: Oldenborgske Infanteriregiment 1830-42, 4. Infanteribrigade 1842-45, premierløjtnant den 26. maj 1834 og kaptajn den 30. september 1841, 7. Linjeinfanteribataljon 1845-48, Livgarden 1848-54, chef for 14. Linjeinfanteribataljon 1854-61, chef for Livgarden 1861-64, major den 5. september 1852, oberstløjtnant den 16. juli 1857 og oberst den 22. december 1863.

Han var i sin fremtræden mandig, måske noget bydende, men man var snart klar over, at han var en hædersmand, og hans lyse, smukke personlighed vandt da let sympati hos alle, der kom i berøring med ham. Han ansås blandt de yngre officerer i sine løjtnantsdage, som en mand, der i enhver henseende gjorde sin stand, sin garnison og sit land ære og således var han anset hele sit liv igennem. Han var en fin og fornem personlighed, hvis fremtræden udmærkede sig ved en medfødt elegance. Han så mørkt på livet og led af humørsyge. Som chef for Livgarden opretholdt han en fortrinlig mandstugt og uddannede officerskorpset med dygtighed men tillige med strenghed. Han bragte øvelserne på et højere trin end tilfældet tidligere havde været.

I den første slesvigske krig stod han ved Livgarden og deltog med hæder i krigen og fik for sit forhold den 13. september 1848 Ridderkorset. Sølvkorset fik han den 23. april 1858.

I den sidste krig overtog han midlertidig fra den 18. december 1863 til sin død kommandoen over 1. Infanteribrigade. Som brigadekommandør deltog han i kampen den 28. marts 1864, da preusserne angreb vore forposter på Dybbølstillingens venstre fløj, hvilken kamp står lys i vor erindring ved afvisningen af det fjendtlige stormangreb, endvidere i kampen den 18. april med de overvældende mørke minder. Begge gange stod han med sin brigade på venstre fløj i forreste linje. Her gik han også den 18. april i døden med fjorten af sine officerer, mens hans i og udenfor skanserne fordelte afdelinger søndersplittedes af fjendens overmagt.

Hans lig fandtes af fjenden, plyndret for garderuniformens sølvbroderier og sendtes til Als, hvorfra det overførtes til København og jordedes den 27. april på Garnisons Kirkegård.

Den 13. april 1855 ægtede Lasson Marie Zeuthen, datter af højesteretsassessor, etatsråd Vilhelm Zeuthen til Tølløse. 1863 ophøjedes Lasson i adelsstanden. Hans hustru og to døtre overlevede ham.

Mindestenen over oberst Lasson blev rejst af familien i Genforeningsåret 1920.

Stenen står ved en markvej ca. 350 meter sydøst for Dybbøl Mølle.

Oberst ved 1. Infanteribrigade Georg Henrik Lasson (søn af generalmajor Ivar Christian L. og Anna Seehusen), født 7. januar 1814 i Randers, faldet 18. april 1864 ved Dybbøl, begravet 27. april på Garnisons Kirkegård i København. Gift 13. april 1855 i København (Garnisons) med Marie Zeuthen (datter af højesteretsassessor Wilhelm Peter Z. og Bolette Marie Dorothea Bartholin), født 26. oktober 1826 i København (Garnisons), død 26. februar 1881 i København (Garnisons). – Han efterlod to døtre på 6 og 8 år.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 128-129.

Danske krigergrave og mindesmærker

Sekondløjtnant Jens Carl Christian Ibsen (1823-1849)

en søn af kammerfourer hos kong Frederik 6., kammerråd F.J. Ibsen, blev født i København den 8. september 1823. I 1833 trådte han ind i Herlufsholms Skole, tog i 1843 examen artium og valgte nu juraen til sit livsstudium. Faderen var imidlertid død allerede i 1834, og moderen sad i små kår med flere børn, hvorfor han for at subsistere måtte søge et erhverv og foreløbigt opnåede ansættelse som volontær under postvæsenet. 

Da krigen brød ud i 1848, drev begejstringen ham til at søge frihed for denne tjeneste og til at gå til hæren; han trådte ind som frivillig ved 10. Linjebataljon og nåede til Slesvig by natten før slaget 1. påskedag, i hvilket han kom til at deltage. Efter retræten til Als blev han forfremmet til korporal og deltog som sådan i kampen den 5. juni; i slutningen af denne måned afgik han til den i København etablerede kommandoskole, som han gennemgik, hvornæst han den 1. september udnævntes til sekondløjtnant i krigsreserven. Ved krigens genudbrud i 1849 beordret til tjeneste ved 2. Forstærkningsbataljon, deltog han med denne i fægtningerne i Sundeved i begyndelsen af felttoget og endelig i slaget ved Fredericia den 6. juli, hvor han fandt hædersdøden lige i slutningen af slaget, da han som kompagnifører i spidsen for kompagniet under fremrykningen imod Havreballe-passet blev dødeligt såret af en kugle i underlivet; han udåndede den følgende dags morgen.

Ibsen var af en livlig og bestemt karakter, kraftig af legemsbygning og udholdende; hans ligefremme og åbne væsen gjorde ham almindelig afholdt, og den interesse, hvormed han omfattede den virksomhed, han nu havde valgt sig, havde upåtvivlelig holdt ham på denne nye bane, især da han var indstillet til ansættelse i linjen.

377 faldne fra udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 

blev begravet i Kæmpegraven på Trinitatis kirkegård i Fredericia

Bronzerelieffet er udført af billedhugger H.W. Bissen

Sekondløjtnant ved 2. Forstærkningsbataljon Jens Carl Christian Ibsen (søn af kammerfourer Frederik Julius I. og Elisabeth Christiane Sørensen), født 8. september 1823 i København (Hof- og Slots), såret 6. juli 1849 ved Fredericia, død 7. juli på Fredericia lazaret, begravet 8. juli på Trinitatis kirkegård. Ugift.

Kilder og henvisninger: 

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1178-1179.

Ritmester Frederik Wilhelm Printzen (1820-1864)

Printzen blev kadet i 1835 og udnævnt til sekondløjtnant fem år senere og sat ved Fynske Regiments lette Dragoner i 1841. Ved hærordningen i 1842 fik regimentet navnet 6. Dragonregiment. I Treårskrigen kæmpede Printzen med hæder og modtog allerede Ridderkorset efter det første felttog. I slaget ved Isted i 1850 faldt hans lillebror, den kun 23-årige sekondløjtnant Sophus Harald Theodor Printzen.

I 1852 blev Printzen udnævnt til premierløjtnant og 1860 til ritmester. Ved krigsudbruddet i 1864 blev han udnævnt til chef for 5. Dragonregiments 3. eskadron.

Efter en strabadserende rekognoscering i det midtjyske ankom han og ritmester Moe af 3. Dragonregiment til Silkeborg, hvor de fik anvist værelser på Hotel Dania. Byens distriktslæge Fibiger kendte ritmester Moe, og sammen aftalte de, at både Moe og Printzen skulle komme til middag samme aften i lægeboligen. Ritmester Moe kom dog alene og forklarede, at Printzen var meget træt og ville gå til ro på sit hotelværelse, når han havde skrevet et brev til sin hustru. Den følgende formiddag lød et skød, og snart stimledes byens borgere på Torvet foran Hotel Dania, da det hurtigt rygtedes at skuddet kom derfra. Ritmester Printzen havde begået selvmord. Fem dage senere blev han begravet i stilhed på Østre kirkegård i Randers.

Ritmester ved 5. Dragonregiment Frederik Wilhelm Printzen (søn af ritmester, senere generalkrigskommissær Frands Toxwerdt P. og Anne Christine Sophie Povelsen), født 18. oktober 1820 i Sorø, død 12. marts 1864 i Silkeborg, begravet 17. marts på Randers kirkegård. Gift 28. september 1855 i Odense (Frue) med Camilla Susanne Albertine Pontoppidan (datter af regeringsråd, senere toldinspektør Erik Nicolaj P. og Frederikke Nicoline Coldevin), født 25. januar 1833 i København (Helligånds), død 2. juni 1913 i Nederste Torpen, Humlebæk kirkedistrikt, Asminderød sogn, Frederiksborg amt (gift 2. gang 1881 med fabrikant, civilingeniør Sophus Carl Christian Barnekov, 1850-1927). - Han efterlod to døtre og en søn i alderen 1-7 år.

Hans gravsted i Randers skal stadig eksistere.

Reserveløjtnant Christian Frederik Neidhardt (1826-1864)

Neidhardt var styrmand i handelsflåden, da han d. 8. april 1861 blev udnævnt til reserveløjtnant i Marinen. D. 5. januar 1864 blev han atter udnævnt til reserveløjtnant og gik straks efter ombord i fregatten Niels Juel, der i starten af krigen deltog i blokaden af danske farvande, så tyske og østrigske flådefartøjer forhindredes i at bringe forsyninger til deres landtropper.

Ombord på Niels Juel pådrog Neidhardt sig i slutningen af marts en stærk forkølelse og brystbetændelse og blev indlagt på Søetatens lazaret i København, hvor han efter tolv dages hårde lidelser bukkede under for en heftig lungebetændelse.

Reserveløjtnant i Marinen Christian Frederik Neidhardt (søn af farver Frantz Frederik N. og Maren Brendstrup), født 10. december 1826 i Aarhus (Frue), død 4. april 1864 på Søetatens lazaret i København (Holmens), begravet 9. april på Holmens Kirkegård i København. Gift 7. oktober 1859 i København (Holmens) med Johanne Magdalene Petersen (datter af skibstømmermester Christian P. og Sara Cathrine Hellesen), født 2. marts 1831 i Helsingør (Olai), død 17. juni 1919 i Helsingør (Mariæ). - Han efterlod sig tre døtre, der var mellem 2 måneder og 4 år gamle.

Orlogskaptajn Peter Christian Holm (1807-1864)

Holm blev søkadet 1819, sekondløjtnant 1826, premierløjtnant 1834, kaptajnløjtnant 1842, kaptajn 1852, kommandørkaptajn 1857 og orlogskaptajn 1858. Han stod i fransk tjeneste i årene 1828-33, hvor han det meste af tiden opholdt sig i Middelhavet. Da han vendte hjem til Danmark var han en tid indrulleringsofficer i Tønder, men kom atter på lange togter til Middelhavet og De vestindiske Øer. 

I Treårskrigen var han chef på korvetten Skt. Croix, der i det første krigsår lå som vagtskib i Sundet og i 1849 deltog i blokaden af de tyske Østersø-havne, hvor han d. 27. juni kom i en affære med det armerede preussiske dampskib Der Adler i Danzig-bugten. Han modtog samme år Ridderkorset. I det tredje og sidste krigsår var han i Island som chef for korvetten Diana.

I årene 1856 blev han konstitueret som havnekaptajn i København, og blev i 1861 chef for linjeskibet Dannebrog under krigsberedskab. Ved krigsudbruddet i 1864 blev han chef for fregatten Jylland og deltog med hæder i træfningen ved Helgoland d. 9. maj og dekoreredes få uger senere med Kommandørkorset af Dannebrog. 

I august samme år afgik han fra fregatten Jylland pga. tyfus og døde få uger senere i sit hjem i København.

Orlogskaptajn i Søetaten Peter Christian Holm (søn af kaptajnløjtnant Hans Peter H. og Marie Heegaard), født 25. december 1807 i Christiansted, Skt. Croix, død 2. oktober 1864 i København (Holmens), begravet 8. oktober på Holmens Kirkegård. Gift 1. gang 22. maj 1839 i København (Holmens) med Marie Caroline Pedersen (datter af ministerresident Peder P. og Ann Caroline Loughton Smith), født 18. maj 1821 i Philadelphia, Pennsylvania, U.S.A., død 18. december 1842 i København (Holmens). Gift 2. gang 14. august 1846 i København (Holmens) med Louise Margrethe Hetsch (datter af professor Gustav Frederik H. og Anette Hansen), født 30. maj 1824 i København (Frederiks tyske menighed), død 21. januar 1876 i København (Holmens).

Kilder og henvisninger:

Dansk biografisk leksikon

Danske krigergrave og mindesmærker

Overlæge Søren Daniel Schiøtz (1828-1864)

Schiøtz blev medicinsk kandidat i 1852 og blev tre år senere praktiserende læge i Kongsvinger øst for Oslo. Ved siden af lægegerningen tog Schiøtz aktivt del i byens offentlige liv og var 1861-63 viceordfører (viceborgmester) i byrådet. Han var også medstifter af en husflidsskole for piger af almueklassen. Til hans vennekreds hørte forfatterne Jonas Lie og Bjørnstjerne Bjørnson.

I 1863 blev han kompagnikirurg ved den norske garde og flyttede til Stockholm. I februar 1864 rejste han til København og meldte sig som frivillig læge. Han blev hurtigt ledende overlæge for lazarettet på Augustenborg Slot, men døde kort efter af gigtfeber og udmattelse. Da hans kone erfarede, at han var syg, forlod hun straks Stockholm og hastede til Als, men kom for sent frem.

Ved Schiøtz' begravelse talte feltpræst Hertz og afdødes landsmand, korpslæge Reimer.

Schiøtz' enke giftede sig en halv snes år senere med den stenrige norsk-amerikanske forretningsmand Christian Børs. Ægteskaberne med Schiøtz og Børs var barnløse, og hun stiftede mange og store legater kort før sin død.

I 1950 skænkede Foreningen Nordens afdeling i Skive en stor mindesten for Schiøtz til venskabsbyen Kongsvinger. Stenen stod i mange år i byparken, men blev i 2005 flyttet til badeparken i Øvrebyen.

Mindestenen over overlæge Schiøtz blev opstillet i 1926.

Stenen står i Augustenborg Slotspark tæt ved fjorden.

På monumentet over de skandinaviske frivillige i Kastellet

ses også overlæge Schiøtz' navn.

Overlæge Søren Daniel Schiøtz (søn af fuldmægtig, senere sorenskriver og foged Søren Daniel S. og Charlotte Petronelle Rosenkilde), født 24. december 1828 i Stavanger (Domsogn), død 8. marts 1864 på Augustenborg lazaret, begravet 10. marts på Augustenborg kirkegård. Gift 26. juli 1855 i Strømsø med Anna Cathrine Elisabeth Collett (datter af købmand og skibsreder Herman Christian C. og Louise Wilhelmine Arveschoug), født 12. juni 1832 i Strømsø, Buskerud fylke, død 31. august 1915 i Asker, Akershus fylke (gift 2. gang 1873 med svensk-norsk konsul i New York Christian Børs, 1823-1905). – Ægteskabet var barnløst.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker (1)

Danske krigergrave og mindesmærker (2)

Minnesteinen i Badeparken

Sekondløjtnant Jens Trustrup Møller (1841-1864)

Møller blev student fra Borgerdydskolen i København i 1860 og påbegyndte studier ved Københavns Universitet. Senere gennemgik han Reserveofficersaspirantskolen og blev i oktober 1863 sekondløjtnant ved 19. Infanteriregiment.

I krigsåret 1864 drog han i felten, men blev snart syg og overførtes til lazarettet på Sølvgadens Kaserne i København, hvor han døde i april. Hans forældre begravede ham på Gierslev kirkegård, hvor hans faders gravsted endnu ses.

Sekondløjtnant ved 19. Infanteriregiment Jens Trustrup Møller (søn af skolelærer og kirkesanger Frands Christensen M. og Laurine Klim), født 14. august 1841 i Løve, Gierslev sogn, Holbæk amt, død 17. april 1864 på Sølvgades Kasernes lazaret, begravet 25. april på Gierslev kirkegård. Ugift.

Sekondløjtnant Frederik Valdemar Kall (1833-1864)

Kall blev optaget på Landkadetakademiet i 1849 og blev som sekondløjtnant sat ved 5. Linjeinfanteribataljon i Rendsburg i 1852. Herfra forsattes han til 15. Linjeinfanteribataljon i Helsingør i 1858.

I Rendsburg-årene blev han ramt syfilis, der helbredtes med kviksølvskure, men efterlod en hypokondri. Udbruddet af krigen tog meget hårdt på ham, og hans ældre broder Herman David Monrad Kall var da også faldet ved Isted i den forrige krig. 

Tidligt i krigen styrtede Kall med sin hest og blev fundet med en forstuvet fod på den frosne mark. Han overførtes til Garnisonshospitalet i København, hvor synet af de andre sårede krigere fremkaldte en depression så stærk, at han den 29. marts blev overført til Sankt Hans Hospital ved Roskilde, hvor han straks blev lagt i spændetrøje. Han døde godt en uge senere.

Sekondløjtnant ved 15. Infanteriregiment Frederik Valdemar Kall (søn af byfoged, dr.jur. Johan Christian K. og Ellen Barbara Abigael Monrad), født 27. juli 1833 i Vordingborg, død 7. april 1864 på Sankt Hans Hospital ved Roskilde, begravet 14. april på Frederiksberg Kirkegård. Gift 19. juni 1863 i Helsingør (Mariæ) med Elisabeth Davidsdatter Mazar de la Garde (datter af postmester Anthon Alexander Benjamin Mazar de la G. og Charlotte Dorothea Cathrine Monrad), født 20. januar 1836 i Helsingør (Mariæ), død 16. oktober 1912 i Tørring præstegård, Tørring sogn, Ringkøbing sogn (begr. i Store Heddinge) (hun gift 2. gang 1871 med oberst, folketingsmand Andreas Brock Hoffmeyer, 1809-76). – Han efterlod en nyfødt datter, der dog døde få uger senere.

Kalls gravsted på Frederiksberg Kirkegård eksisterer ikke længere.

Sekondløjtnant Carl Albert Jørgensen (1835-1864)

Jørgensen blev cand.polyt. i 1859 og arbejdede de følgende år som assistent i Polyteknisk Læreanstalts kemiske laboratorium. I 1861 gennemførte han Reserveofficersaspirantskolen og blev året efter sat ved 15. Infanteriregiment som sekondløjtnant.

I 1864 drog han i felten, men fik kronisk underlivsbetændelse og overførtes til Helsingør, hvor han døde på byens garnisonssygehus.

Fællesmonumentet på Helsingør kirkegård over 17 danske soldater,

der "offrede Liv og Blod for Konge og Fædreland og hensov i vor Midte"

Sekondløjtnant ved 15. Infanteriregiment Carl Albert Jørgensen (søn af købmand Mathias J. og Anne Margrethe Marie Jørgensen), født 24. oktober 1835 i Helsingør (Olai), død 22. september 1864 på Garnisonssygehuset i Helsingør, begravet 27. september på Assistenskirkegården i Helsingør. Ugift.

Sekondløjtnant Christian Sophus Lucian Eugéne Schüberg (1843-1864)

Schüberg kom allerede som 3-årig til Skåne og siden til Gotland, hvor faderen drev landejendomme. I 1862 blev han student i Uppsala og blev allerede samme år sergent ved Gotlands nationalbeväring. I april 1863 tog han linjeofficerseksamen og blev få måneder senere underløjtnant (sekondløjtnant) ved sit regiment.

I foråret 1864 rejste han til Danmark og blev d. 6. april sekondløjtnant ved 10. Infanteriregiment. Efter at have taget del i felttogets strabadser blev han smittet med tyfus og døde på lazarettet i Odense i august. Hans bisættelse skete i Sankt Hans kirke, der var pyntet i svenske og norske farver. 

På monumentet over de skandinaviske frivillige i Kastellet

ses også sekondløjtnant Schübergs navn

Sekondløjtnant ved 10. Infanteriregiment Christian Sophus Lucian Eugéne Schüberg (søn af landmand, forstkandidat Frederik Wilhelm Theodor S. og Anna Hansen), født 27. september 1843 på Smidstrupgård, Hørsholm sogn, Frederiksborg amt, død 13. august 1864 på Odense lazaret, begravet 19. august på Assistenskirkegården i Odense. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Danske krigergrave og mindesmærker

Major Magnus Peter Bülow (1814-1864)

Bülow blev optaget på Landkadetakademiet i 1829 og udnævntes til sekondløjtnant à la suite ved Fynske Infanteriregiment i 1833. Det følgende år indtrådte han i nummer. Premierløjtnant ved 3. Jægerkorps 1842, kaptajn af 2. kl. ved 1. Forstærkningsjægerkorps 1849, kaptajn af 1. kl. ved 4. Jægerkorps 1852, og endelig major ved 5. Infanteribataljon 1863.

For sin hæderlige indsats i Treårskrigen blev han benådet med Ridderkorset i 1850. I 1864 drog han atter i felten og deltog i tilbagetrækningen fra Dannevirke til Als, hvor han pådrog sig en sygdom, der tre måneder senere lagde ham i graven.

Major ved 5. Infanteriregiment Magnus Peter Bülow (søn af major Magnus Lützow B. og Charlotte Christiane Jensen), født 3. januar 1814 i Rødby, død 13. maj 1864 i Odense, bisat fra Sankt Hans Kirke i Odense 20. maj, begravet 21. maj på Nyborg kirkegård. Gift 1. gang 28. oktober 1845 i Nyborg med Vibeke Margrethe Sophie Pauline Moltke (datter af herredsfoged Herman Georg M. og Anne Sophie Juliane Margrethe Hauch), født 28. september 1822 i Nyborg, død 29. september 1854 i Nyborg. Gift 2. gang 26. juli 1856 i Herlufmagle med Wilhelmine Hendrine Crone (datter af amtsforvalter Rasmus C. og Anne Frederikke Lønborg), født 7. marts 1817 i Nyborg, død 16. september 1896 på Frederiksberg. – Han efterlod tre sønner og en datter i alderen 9-18 år.

Sekondløjtnant Victor Rasmus Maarup Rasmussen (1836-1864)

Rasmussen tog landmålereksamen i 1855 og landinspektøreksamen fem år senere. I 1861 blev han optaget på Reserveofficersaspirantskolen og blev udnævnt til sekondløjtnant af artilleriets krigsreserve 25. januar 1862.

Efter at have været i kamp flere gange i 1864, lagde en halsbetændelse ham i graven på lazarettet i Middelfart.

Sekondløjtnant ved 2. Fæstningskompagni Victor Rasmus Maarup Rasmussen (søn af gæstgiver Rasmus R. og Helene Lundroes), født 17. marts 1836 i Store Kro, Kongens Lyngby sogn, Københavns amt, død 26. september 1864 på Middelfart lazaret, begravet 1. oktober på Middelfart kirkegård.