Oberst Georg Henrik Lasson (1814-1864)

fødtes den 7. januar 1814 i Randers og var søn af generalmajor Ivar Christian Lasson, chef for det under kong Frederik 6. i Horsens garnisonerende Slesvigske Kyrasserregiment, og hustru Anna Seehusen, datter af kammerråd Seehusen til Øllingesøgård.

Elleve år gammel kom han på Landkadetakademiet den 1. januar 1825 og gik herfra til Oldenborgske Infanteriregiment, nuværende 15. Bataljon i Rendsborg, den 1. januar 1830 som sekondløjtnant med anciennitet af 21. december 1828.

Her tilbragte han sine løjtnantsår for hans militære løbebane var følgende: Oldenborgske Infanteriregiment 1830-42, 4. Infanteribrigade 1842-45, premierløjtnant den 26. maj 1834 og kaptajn den 30. september 1841, 7. Linjeinfanteribataljon 1845-48, Livgarden 1848-54, chef for 14. Linjeinfanteribataljon 1854-61, chef for Livgarden 1861-64, major den 5. september 1852, oberstløjtnant den 16. juli 1857 og oberst den 22. december 1863.

Han var i sin fremtræden mandig, måske noget bydende, men man var snart klar over, at han var en hædersmand, og hans lyse, smukke personlighed vandt da let sympati hos alle, der kom i berøring med ham. Han ansås blandt de yngre officerer i sine løjtnantsdage, som en mand, der i enhver henseende gjorde sin stand, sin garnison og sit land ære og således var han anset hele sit liv igennem. Han var en fin og fornem personlighed, hvis fremtræden udmærkede sig ved en medfødt elegance. Han så mørkt på livet og led af humørsyge. Som chef for Livgarden opretholdt han en fortrinlig mandstugt og uddannede officerskorpset med dygtighed men tillige med strenghed. Han bragte øvelserne på et højere trin end tilfældet tidligere havde været.

I den første slesvigske krig stod han ved Livgarden og deltog med hæder i krigen og fik for sit forhold den 13. september 1848 Ridderkorset. Sølvkorset fik han den 23. april 1858.

I den sidste krig overtog han midlertidig fra den 18. december 1863 til sin død kommandoen over 1. Infanteribrigade. Som brigadekommandør deltog han i kampen den 28. marts 1864, da preusserne angreb vore forposter på Dybbølstillingens venstre fløj, hvilken kamp står lys i vor erindring ved afvisningen af det fjendtlige stormangreb, endvidere i kampen den 18. april med de overvældende mørke minder. Begge gange stod han med sin brigade på venstre fløj i forreste linje. Her gik han også den 18. april i døden med fjorten af sine officerer, mens hans i og udenfor skanserne fordelte afdelinger søndersplittedes af fjendens overmagt.

Hans lig fandtes af fjenden, plyndret for garderuniformens sølvbroderier og sendtes til Als, hvorfra det overførtes til København og jordedes den 27. april på Garnisons Kirkegård.

Den 13. april 1855 ægtede Lasson Marie Zeuthen, datter af højesteretsassessor, etatsråd Vilhelm Zeuthen til Tølløse. 1863 ophøjedes Lasson i adelsstanden. Hans hustru og to døtre overlevede ham.

Mindestenen over oberst Lasson blev rejst af familien i Genforeningsåret 1920.

Stenen står ved en markvej ca. 350 meter sydøst for Dybbøl Mølle.

Oberst ved 1. Infanteribrigade Georg Henrik Lasson (søn af generalmajor Ivar Christian L. og Anna Seehusen), født 7. januar 1814 i Randers, faldet 18. april 1864 ved Dybbøl, begravet 27. april på Garnisons Kirkegård i København. Gift 13. april 1855 i København (Garnisons) med Marie Zeuthen (datter af højesteretsassessor Wilhelm Peter Z. og Bolette Marie Dorothea Bartholin), født 26. oktober 1826 i København (Garnisons), død 26. februar 1881 i København (Garnisons). – Han efterlod to døtre på 6 og 8 år.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 128-129.

Danske krigergrave og mindesmærker