tirsdag den 27. december 2022

Sekondløjtnant Carl Albert Jørgensen (1835-1864)

Jørgensen blev cand.polyt. i 1859 og arbejdede de følgende år som assistent i Polyteknisk Læreanstalts kemiske laboratorium. I 1861 gennemførte han Reserveofficersaspirantskolen og blev året efter sat ved 15. Infanteriregiment som sekondløjtnant.

I 1864 drog han i felten, men fik kronisk underlivsbetændelse og overførtes til Helsingør, hvor han døde på byens garnisonssygehus.

Fællesmonumentet på Helsingør kirkegård over 17 danske soldater,
der "offrede Liv og Blod for Konge og Fædreland og hensov i vor Midte"

Sekondløjtnant ved 15. Infanteriregiment Carl Albert Jørgensen (søn af købmand Mathias J. og Anne Margrethe Marie Jørgensen), født 24. oktober 1835 i Helsingør (Olai), død 22. september 1864 på Garnisonssygehuset i Helsingør, begravet 27. september på Assistenskirkegården i Helsingør. Ugift.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar