Sekondløjtnant Frederik Valdemar Kall (1833-1864)

Kall blev optaget på Landkadetakademiet i 1849 og blev som sekondløjtnant sat ved 5. Linjeinfanteribataljon i Rendsburg i 1852. Herfra forsattes han til 15. Linjeinfanteribataljon i Helsingør i 1858.

I Rendsburg-årene blev han ramt syfilis, der helbredtes med kviksølvskure, men efterlod en hypokondri. Udbruddet af krigen tog meget hårdt på ham, og hans ældre broder Herman David Monrad Kall var da også faldet ved Isted i den forrige krig. 

Tidligt i krigen styrtede Kall med sin hest og blev fundet med en forstuvet fod på den frosne mark. Han overførtes til Garnisonshospitalet i København, hvor synet af de andre sårede krigere fremkaldte en depression så stærk, at han den 29. marts blev overført til Sankt Hans Hospital ved Roskilde, hvor han straks blev lagt i spændetrøje. Han døde godt en uge senere.

Sekondløjtnant ved 15. Infanteriregiment Frederik Valdemar Kall (søn af byfoged, dr.jur. Johan Christian K. og Ellen Barbara Abigael Monrad), født 27. juli 1833 i Vordingborg, død 7. april 1864 på Sankt Hans Hospital ved Roskilde, begravet 14. april på Frederiksberg Kirkegård. Gift 19. juni 1863 i Helsingør (Mariæ) med Elisabeth Davidsdatter Mazar de la Garde (datter af postmester Anthon Alexander Benjamin Mazar de la G. og Charlotte Dorothea Cathrine Monrad), født 20. januar 1836 i Helsingør (Mariæ), død 16. oktober 1912 i Tørring præstegård, Tørring sogn, Ringkøbing sogn (begr. i Store Heddinge) (hun gift 2. gang 1871 med oberst, folketingsmand Andreas Brock Hoffmeyer, 1809-76). – Han efterlod en nyfødt datter, der dog døde få uger senere.

Kalls gravsted på Frederiksberg Kirkegård eksisterer ikke længere.