Da krigen i 1848 brød ud, blev han tilbage i København for at uddannes til reserveofficer. Den 30. april udnævntes han til sekondløjtnant i Infanteriets krigsreserve, ansattes ved 3. Reservebataljon og deltog med denne afdeling i felttoget i 1848. Om efteråret ansattes han ved eksercerskolen i København, og der forblev han til eftersommeren 1850. Den 20. februar 1850 fik han premierløjtnants karakter, og den 22. august samme år blev han virkelig premierløjtnant i krigsreserven.
Efter krigen kom han til 3. Linjeinfanteribataljon 1850-53, 17. Linjeinfanteribataljon 1853-56, 7. Linjeinfanteribataljon 1856-61 og endelig den 1. oktober 1861 til 18. Infanteribataljon, med hvilken han rykkede ud i 1864 som kommandør for 5. kompagni.
Den 2. februar såredes han i den heftige kamp ved Mysunde først let, hvilket sår han dog ikke ænsede, og dernæst hårdt. Han førtes til lazarettet i Slesvig, hvor han døde den 4. februar. Han havde med sit kompagni besat løbegravene mellem de to skanser syd for Mysunde. Her var mandefaldet stærkt, men den utrættelige Lommer blev ved med at opmuntre alle og bidrog tillige ved sit smukke eksempel ikke lidt til at sætte liv i det hele. Han begravedes den 9. februar på Slesvig Kirkegård.
Lommer var to gange gift; første gang kun tyve år gammel, med Caroline Dorthea Grammelstorff og sidste gang, 1861, med Olivia Petrine Petersen. Ved sin død efterlod han sig sin hustru, seks børn af første og et barn af andet ægteskab.
Kilder og henvisninger:
Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 132-133.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar