Sekondløjtnant William Balduin Jespersen (1840-1864)

fødtes den 11. september 1840 i København og var søn af skibsfører, senere karantænebetjent i København, Mads Birck Jespersen og hustru Johanne Marie Petersen. Jespersen indtrådte på Søkadetakademiet i april 1854 som kadet, gennemgik akademiet og blev, da der ikke var officerspladser ledige, i august 1860 kadetunderofficer. Den 18. august 1861 udnævntes han til løjtnant i Søofficerskorpset. 

Han var den eneste af vore søofficerer, der faldt i den anden slesvigske krig. Han fandt sin død på batteriet Rolf Krake, da dette den 18. april beskød de preussiske kolonner under deres fremrykning over Dybbølskanserne mod brohovederne ved Alssund. Han var vel kun 23 år gammel og en af marinens yngste løjtnanter, men var en meget lovende officer. 

Han havde allerede vundet sine højere foresattes opmærksomhed. Han agtede at gøre søartilleri til sit specielle våben og han havde i dette øjemed taget adgangseksamen til den kongelige militære højskole og var indtrådt her som elev i skolens yngste afdeling den 1. april 1863. Højskolen mistede i ham en håbefuld elev. Med henrykkelse modtog han efterretningen om sin udkommando med Rolf Krake.

I kampen viste han sig uforsagt og dristig. Rapporterne fremhæver, at han udmærkede sig særdeles under fægtningen den 28. marts, da han tog sin plads på Rolf Krakes dæk under den heftigste granatregn fra de fjendtlige batterier ved Vemmingbund. Han vandt derved sine chefers tillid, og de belønnede ham ved at betro ham ledelsen af mindre natlige søekspeditioner på den slesvigske fastlandskyst, til dels lige under de fjendtlige kanoner. Disse ekspeditioner udførte han med mod, besindighed og held.

Med heltemodig begejstring imødeså han Rolf Krakes deltagelse i stormen på Dybbøl. Endnu den 18. april, tidligt på dagen, skrev han derom til sin moder, der var enke, at hans kampløsen skulle være ”Danmark og hæder”. Han indløste som ærlig søgut sit ord; få timer efter lå han, som et af stormens ofre, lig, bedækket med Dannebrog. En granat, der slog gennem dækket, sprang i formessen og dræbte Jespersen samt sårede ni mand.

Hans lig førtes til København og den 29. april jordedes han – en moders eneste søn – på Holmens Kirkegård.

Mindesten over sekondløjtnant W.B. Jespersen blev rejst i 1937.

Stenen står ved Skanse I og Gendarmstien, altså tæt på farvandet 

Vemmingbund, hvor panserbatteriet Rolf Krake lå

 

Sekondløjtnant i Søetaten William Balduin Jespersen (søn af skibsfører, senere karantænebetjent Mads Birch J. og Johanne Marie Petersen), født 11. september 1840 i København (Garnisons), faldet 18. april 1864 på panserbatteriet Rolf Krake i Vemmingbund, begravet 29. april på Holmens kirkegård. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 108-109.

Danske krigergrave og mindesmærker