onsdag den 16. november 2022

Søkadet Jacob Henrik Gerhard Lind Braëm (1834-1849)

Braëm voksede op hos sine forældre på Rungstedgård ved Hørsholm og blev allerede i en meget ung alder optaget som kadet i marinen. I april 1849 var han ombord på linjeskibet Christian VIII som adjudant for kaptajnløjtnant Christian Krieger. 

Da linjeskibet kom under beskydning fra de fjendtlige kanoner i Eckernförde, ville Krieger sende den kun 15-årige kadet Braëm i land, men han ville ikke forlade sin post og blev ligesom Krieger selv dræbt, da linjeskibet kort efter sprang i luften. 

Søkadet på linieskibet Christian VIII Jacob Henrik Gerhard Lind Braëm (søn af premierløjtnant Johan Frederik B. og Serene Margrethe Lindam), født 7. januar 1834 i København (Holmens), omkom ved linieskibets eksplosion i Eckernförde fjord 5. april 1849, begravet på Eckernförde kirkegård.





En mindesten på Hørsholm kirkegård over sognets faldne 
bærer øverst den unge kadet Braëms navn. 
Mindestenen hang tidligere i kirkens våbenhus.

Kilder og henvisninger:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar