Året efter var han stationeret ved Maasholm ved Sliens udmunding i Østersøen. Den 19. august gik han trods storm ud i en jolle sammen med ti matroser for at nå ud til sin kanonjolle, der lå for anker et stykke ude i fjorden. Imidlertid kæntrede jollen, hvorved Buemann og fire matroser druknede. Deres lig blev fundet den følgende morgen og begravet på Kappeln kirkegård.
Månedsløjtnant Christian Cramer Buemann (søn af by- og herredsfuldmægtig Jens Peter B. og Elisabeth Margrethe Cramer), født 24. oktober 1825 i Skanderborg, druknet 19. august 1850 ved Maasholm, begravet 21. august på Kappeln kirkegård. Ugift.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar