var søn af den ved flere mekaniske opfindelser bekendte kommerceråd,
kgl. mekanikus N.J. Marstrand; han fødtes den 14. juli 1812. Allerede som barn
udmærkede han sig ved sit ualmindeligt livlige og opvakte væsen, og fra hans
tidligste ungdom havde vor marines gamle historiske berømmelse gjort et stærkt indtryk
på hans fantasirige sind. I året 1824 blev han søkadet og den 24. december 1830
udnævntes han til officer. Hans sans for videnskaberne vakte imidlertid en
stærk attrå hos ham efter yderligere uddannelse, og han indtrådte derfor på den
militære højskole, hvor han studerede i to år. Han blev derefter af admiral Michael
Bille, hvem den preussiske regering havde overdraget bestyrelsen af den nyligt
oprettede navigationsanstalt i Danzig, valgt til medhjælper herved, men uagtet
den preussiske regering meget ønskede at beholde ham, førte kærligheden til fædrelandet
ham dog tilbage efter den orlov på 1½ år, som havde været ham tilstået. Efter i
1840 at være avanceret til premierløjtnant blev han først ansat som anden- og
nogle år efter som førstelærer i navigation ved akademiet, på hvilken post han
virkede med iver og held og skattedes ej alene for sin dygtighed, men også for
sin humane og velvillige karakter; sin fritid anvendte han til videnskabelige arbejder,
navnlig om navigationen. Ved krigens udbrud 1848 blev han kommanderet til tjeneste
på batteriet Trekroner; men da han længtes efter en kommando tilsøes, og for at
opnå en sådan endog ville opgive sin post som lærer på akademiet, opfyldte man
hans ønske og udkommanderede ham i 1849 som ældste premierløjtnant på linjeskibet
Christian den Ottende. Kort efter at han var udkommanderet, udnævntes han under
1. marts til navigationsdirektør for Danmark med karakter af kaptajnløjtnant, således
at han derved udtrådte af marinens detail; han beholdt dog den ham tildelte kommando,
og da 3. kommanderende på linjeskibet forsattes til et andet skib, indtog han dennes
plads og kommanderede således linjeskibets 1. batteri under affæren ved Eckernförde
den 5. april, hvor han omkom ved skibets eksplosion. Hans lig blev jordet i en
særskilt grav på Eckernförde Kirkegård.
Han havde udmærkede anlæg. Af sin hele sjæl elskede han og
higede han efter at erkende sandheden; det var dette, som bragte ham, hvis sind
i øvrigt var mildt og blidt, til altid djærvt og tit hæftigt at udtale og
forsvare sin overbevisning og til rastlast at stræbe fremad i videnskaben;
aldrig følte han sig dog bedre tilpas, end når han var ude på det frie hav.
Monumentet over kaptajnløjtnant Marstrand blev skabt af
billedhuggeren Gottlieb Bindesbøll og opstillet på
Assistens Kirkegård i København, hvor flere af Marstrand-
slægtens medlemmer er blevet begravet.
Selv hviler kaptajnløjtnant Marstrand endnu i Eckernförde
Kaptajnløjtnant i Søetaten
Osvald
Julius Marstrand (søn af mekaniker Nicolaj Jacob M. og Petra Othilia
Smith), født 14. juli 1812 i København (Helligånds), omkom 5. april 1849 ved
linjeskibet Christian VIII’s eksplosision i Eckernförde fjord, begravet på
Eckernförde kirkegård. Ugift.
Kilder og
henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben.
Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1119-1121
Dansk biografisk leksikon
Danske krigergrave og mindesmærker (1)
Danske krigergrave og mindesmærker (2)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar