Premierløjtnant Frederik Valdemar Ravn (1829-1864)

fødtes den 18. juni 1829 i København og var søn af kommandørkaptajn Vilhelm Frederik Ravn og hustru Marie Elisabeth Bluhme. Han gik i Scharlings skole i København, til han den 1. november 1843 blev kadet. Kort efter krigens udbrud afgik han den 21. april 1848 fra Landkadetakademiet som sekondløjtnant med anciennitet af 1. november 1847 og ansattes ved 8. Linjeinfanteribataljon. Her stod han, til han den 28. februar 1849 forsattes til 6. Reservebataljon, hvor han forblev til den 31. oktober 1850. Han kæmpede tappert og deltog med hæder i kampene ved Mysunde, Fredericia, Kolding, Isted og Frederikstad. Den 22. juli 1849 blev han premierløjtnant, og for sin deltagelse i den første slesvigske krig modtog han den 6. oktober 1850 ridderkorset.

Den 1. november 1850 kom han til 5. Linjeinfanteribataljon, men gik allerede den 1. januar 1851 til 7. Linjeinfanteribataljon, for atter den 1. oktober 1863 at vende tilbage til 5. Bataljon og nu som kommandør for dens 5. kompagni. Som sådan rykkede han ud i den anden krig.

Da han i 1848 rykkede i felten, var han kun 19 år gammel. Da hans søskende året efter, da hans bataljon var opstillet på Christiansborg Slots ridebane, tog den sidste afsked med ham, var de meget sørgmodige, og den ene af søstrene viste især sin sorg over at skulle skilles fra broderen, men kompagniets gamle kommandersergent trøstede hende, så godt han kunne, og lovede: ”Vi skal nok passe på den lille løjtnant”. Han var en dygtig, uforfærdet og modig officer og altid forrest, når det gjaldt, en fast og energisk karakter; en noget melankolsk anlagt personlighed. Han deltog i fægtningen i Sundeved den 17. marts, og for sit forhold på denne dag nævnes han med udmærkelse i 2. Armédivisions rapport.

Fjenden, som ønskede at anlægge anden parallel, rykkede natten til den 6. april 1864 klokken cirka 10 frem med hurraråb og angreb vore forposter, der bestod af 10. og 5. Regiment. Af dette sidste havde Ravn sit kompagni på forpost fra skanserne nr. 3-6. Han blev ved fjendens fremrykning tvunget tilbage, og fjenden besatte hans skyttegrave. En livlig ild vedligeholdtes i flere timer. Angrebet gav divisionsgeneralen anledning til en større alarmering, idet han ventede, at fjenden ville benytte mørket til med større masser at forsøge et stormangreb. Dette blev der dog ikke noget af. Hen ad kl. 3 morgen beordredes Ravn atter frem med sit kompagni. Det lykkedes ham atter med sit kompagni at indtage sin plads i skyttegravene, men kompagniet modtoges af en heftig ild, under hvilken både Ravn og kompagniets ældste løjtnant, sekondløjtnant Jensen, begge faldt. Ravn blev truffen af en kugle i det ene øje og en i hjertet, så han døde øjeblikkelig.

Hans lig førtes til København, hvor det den 20. april jordedes på Søetatens Kirkegård.

Mindestenen over premierløjtnant Ravn blev rejst i 1937.

Stenen står lige over for fællesgravene på Dybbøl Banke, 

tæt ved ejendommen Dybbøl Banke 25.

Premierløjtnant ved 5. Infanteriregiment Frederik Valdemar Ravn (søn af kaptajn Wilhelm Frederik R. og Marie Elisabeth Bluhme), født 18. juni 1829 i København (Holmens), faldet 6. april 1864 ved Dybbøl, begravet 20. april på Holmens Kirkegård i København. Ugift. 

Hans gravsted eksisterer ikke længere.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 168-169.