Kaptajn Christian Mathiesen (1807-1850)

var født i København den 20. december 1807; faderen, en født normand, var ansat ved toldvæsenet, men var under krigen i århundredets begyndelse indtrådt som sekondløjtnant i Københavns Infanteriregiment; moderen hed Magdalene Charlotte, født Colditz. Dette hjem, der udmærkede sig ved det smukke sammenhold, der til trods for de trange kår bestod mellem dets medlemmer, blev 1811 sprængt ved en tragisk begivenhed, og den lille Christian, der dengang kun var 3 år gammel, blev taget i huset af faderens kompagnichef, major (senere oberst) C.F. Hagen, der bestemte drengen til studeringerne. Her gjorde han vel gode fremskridt, men hans hele hu stod til at blive soldat, så at plejefaderen omsider gav efter og den 4. januar 1823 fik ham optaget på Landkadetakademiet. Ved nytår 1829 afgik Mathiesen som sekondløjtnant med anciennitet fra 30. juli 1828 til 1. Livregiment, hvor plejefaderen nu var tjenestegjørende oberstløjtnant, og hvor man hurtigt lærte at skatte den unge officers duelighed og tjenesteiver, så at han i stor udstrækning anvendtes såvel ved rekrutternes som ved underofficerernes uddannelse. Den 14. december 1836 fik han premierløjtnants anciennitet, men blev ca. 1½ år senere forsat til Oldenborgske Infanteriregiment i Rendsborg som følge af et sammenstød, han ved parolen havde haft med sin regimentschef. 

Ved omordningen 1842 ansattes han ved 11. Linjebataljon i Aalborg, men kom 1846 ved bytning med en kammerat tilbage til Rendsborg til 15. Linjebataljon, hvor han stod ved oprørets udbrud og den 24. marts 1848 gjorde sig bemærket ved sin djærve optræden lige over for Prinsen af Nør. Han måtte nu udstede revers om ej at tjene mod oprørerne og kom derfor ej til at deltage i felttoget 1848, under hvilket han forrettede tjeneste dels ved en eksercerskole i Nyborg, dels som kommandør for et frilodsjægerkompagni i Middelfart. I december s.å. blev han ansat som kommandør for 4. kompagni af 1. Forstærkningsjægerkorps, der lagdes i kantonnement på Als. I det følgende felttog deltog korpset med hæder i kampene i Sundeved og slaget ved Fredericia, og Mathiesen, der, navnlig for sit forhold i sidstnævnte slag, omtales med udmærkelse i rapporterne, blev under 9. september s.å. udnævnt til Ridder af Dannebrog. Da 1. Forstærkningsjægerkorps den 25. juli 1850 rykkede frem over Remmek mod Isted By, var Mathiesen med sit kompagni på venstre fløj og blev, idet han førte det frem til storm, ved broen, som fører til den sydlige del af byen, ramt af en geværkugle, der strakte ham død til jorden.

Christian Mathiesen var lille af vækst, men kraftig og elegant bygget. Han havde et vindende væsen og mange interesser, der forskaffede ham kammeraternes venskab på samme Tit, som hans sunde forstand, bestemte karakter og glødende fædrelandskærlighed erhvervede ham alles højagtelse. I vinteren 1849-50 var der således tale om at vælge ham til landstingsmand som repræsentant for hæren, en ære han dog frabad sig, navnlig fordi han frygtede for, at den skulle hindre ham i hans tjeneste.

Den 10. december 1848 havde han ægtet Emilie Møller, datter af købmand Broder Møller i Aalborg. Hun overlevede ham, men ægteskabet var barnløst.

Kaptajn ved 1. Forstærkningsjægerkorps Christian Mathiesen (søn af toldbetjent, sekondløjtnant Johan Mathiesen og Magdalene Charlotte Colditz), født 20. december 1807 i København (Frue), faldet 25. juli 1850 ved Isted, begravet 28. juli på Mariæ kirkegård i Flensborg. Gift maj 1850 med Caroline Emilie Møller (datter af købmand Broder M. og Marie Olsen), født 25. januar 1818 i Aalborg (Budolfi), død 29. maj 1907 i Pedersborg sogn, Sorø amt. – Ægteskabet var barnløst. – Hun blev tillagt rang med majors enker i 1854.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1512-1514.

Danske krigergrave og mindesmærker