Sekondløjtnant Frederik Carl Jacob Regenburg (1820-1848)

fødtes den 6. oktober 1820 i Aabenraa, hvor hans fader var præst, og hvor hans forfædre, der næsten udelukkende havde helliget sømandsstanden deres kræfter, ligeledes i en lang årrække havde haft bopæl, og alle havde været knyttede til Danmark ved hengivenhedens og sprogets stærke bånd. Regenburgs moder, dansktalende ligesom faderen og slesvigerinde, blev enke få måneder efter hans fødsel og modtog, da han var 8 år gammel, en hende af Dronning Marie tilbudt plads som kammerfrue hos Prinsesse Vilhelmine ved dennes første formæling. Hun måtte som en følge heraf overlade sine børns opdragelse, som hun med stor viljekraft og omhyggelighed havde ledet, til slægtninge. Frederik Regenburg blev således i sit 8. år anbetroet til hendes broders hustru i Haderslev, hvor han, skønt han levede i en dansktalende familie, efter de daværende, slesvigske forhold kun kunne nyde tysk undervisning. 

Livet i en garnisonsby fremkaldte hos drengen den levende lyst til militærstanden, hvorfor moderen i hans 11. år lod ham komme til København og satte ham i huset hos daværende kaptajn Falbe af artilleriet, hos hvem han blev forberedt til Landkadetakademiet, således at han i en alder af 12 år opnåede at blive optaget sammesteds som kadet. År 1841 udnævntes han til sekondløjtnant og ansattes efter eget ønske ved kavaleriet, gjorde først i kort tid tjeneste ved Dragonregimentet i Itzehoe og senere ved 4. Dragonregiment. 

Fra Vordingborg, hvor 4. Dragonregiments 2. eskadron havde garnison, fulgte han med eskadronen til Slesvig. Med en kraftig skikkelse, et beskedent væsen og et livsglad sind forenede Regenburg en dyb og fyldig opfattelse af sit kald og sit hverv som soldat og som forsvarer af sit fædrelands ret. Ved eskadronens indhug på chausséen i Flensborgs forstad blev Regenburg såvel som hans hest sårede. Hesten styrtede, dens Rytter bragtes kort efter ind i det nærmeste hus og senere til lazarettet, hvor hans håbløse tilstand snart erkendtes, og hvor han udåndede den 12. april om eftermiddagen, et øjeblik før Hans Majestæt Kong Frederik VII, der var ankommet til Flensborg og besøgte de sårede, trådte ind ad døren. Kongens deltagende ord og hans beklagelse over hans tidlige død fandt rig genklang i en større kreds og navnlig i det nordlige Slesvig, hvortil så mange bånd knyttede den bortgangne.

Sekondløjtnant ved 4. Dragonregiment Frederik Carl Jacob Regenburg (søn af diakon Jacob R. og Anna Theodora Barbara Wetche), født 6. oktober 1820 i Aabenraa, såret 9. april 1848 ved Bov, død 12. april på Flensburg lazaret, begravet 22. april på Garnisons kirkegård i København. Ugift.

Hans gravsted på Garnisons kirkegård eksisterer ikke længere.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1867-71. 1. Del: Krigen i 1848. S. 227-228

Portrættet forestiller Regenburg som kadet.