Major Peter Jacob Frederik Bauditz (1817-1864)

fødtes den 29. juli 1817 på Christianshavn og var søn af generalmajor Carl Gustav Henrik Bauditz (1780-1849) og hustru Sophie Dorothea Frederikke Jahn (1786-1848), datter af dr.med. Jacob Didrik Jahn.

Skønt han allerede som dreng havde en sjælden kunstnerisk begavelse, bestemtes han for den militære stand. Han kom på Landkadetakademiet den 1. januar 1830 og blev virkelig kadet den 1. maj 1833. Den 1. maj 1836 udnævntes han til sekondløjtnant med anciennitet af 1. februar 1836 og forblev som repetent på akademiet, til han den 1. maj 1837 ansattes ved 1. Jyske Infanteriregiment, nuværende 7. Bataljon.

Hans militære løbebane var da følgende: 1. jyske Infanteriregiment 1837-42, premierløjtnant 1. juli 1842, 8. Linjeinfanteribataljon 1842-48, Flankekorpset 1848, Ridder af Dannebrog 13. september 1848, Kommandoen på Als 1848-49, kaptajn 26. april 1849, Flankekorpset 1849, Generalkommandoen på Als 1849-50, 2. Armédivision 1850, stabschef ved 1. Reservebrigade 1850-52, 4. Linjeinfanteribataljon 1852-64, kommandør for 4. Regiment i 1864, major 29. marts 1864.

Han deltog i felttoget 1848 og fik for denne sin deltagelse ridderkorset. Ligeledes var han med de følgende år, særlig udmærkede han sig ved Isted, da han var adjutant ved Schleppegrells division. Han skulle overbringe generalens ordre til 13. Bataljon om at gå rask frem; herved nåede han dragonafdelingen, der under løjtnant Jens Peter Sophus Nellemann, var sendt frem mod Øvre Stolk og ledede dennes angreb derpå. Herved såredes han, men meldte sig atter til tjeneste den 5. august og blev souschef ved 2. Armédivision. I 1864 var han chef for 4. Regiments 2. bataljon og førte under major du Plats sygdom midlertidigt kommandoen over regimentet under kampen den 17. marts ved Ragebøl. Her blev han hårdt såret taget til fange og indlagt på Johanitter-lazarettet i Flensborg, hvor han døde den 30. april. I sin ulykke havde han den lykke til det sidste at blive plejet af sin elskelige hustru, en sand slesvigsk dannekvinde.

Hans lig overførtes til København og jordedes den 10. maj på Garnisons Kirkegård.

Som ung løjtnant arbejdede Bauditz i H.V. Bissens værksteder og besøgte fra 1838 Kunstakademiet, hvorefter han modellerede dyr og skikkelser af sagnverdenen, hvilke sidste han også skar i træ og elfenben, ligesom han lagde sig efter at skære kaméer i konkylier. I 1847 deltog han i konkurrencen for den neuhausenske præmie med tre konkyliekaméer, for hvilke præmien tilkendtes ham. Senere forhindrede hans tjenstlige virksomhed ham fra at dyrke kunsten. Han interesserede sig også stærkt for dyreopdræt og for blomsterdyrkning, i hvilken sidste anledning en pelargonie, Souvenir de Peter Bauditz, er opkaldt efter ham.

Den 19. december 1851 ægtede han Sophie Marie Christiansen, en datter af den ivrigt dansksindede og dengang velkendte agentinde Christiansen i Flensborg. Hustruen og fire børn overlevede ham.

Mindestenen over major Bauditz blev rejst i 1926

Stenen står ved ejendommen Gyden 5, Ragebøl

Major ved 4. Infanteriregiment Peter Jacob Frederik Bauditz (søn af generalmajor Carl Gustav Henrik B. og Sophie Dorothea Frederikke Jahn), født 29. juli 1817 i København (Garnisons), såret 17. marts 1864 ved Ragebøl, død 30. april på Flensburg lazaret, begravet 10. maj på Garnisons kirkegård i København. Gift 19. december 1851 i Flensburg med Sophie Marie Christiansen (datter af grosserer, kgl. agent Christian Andreas C. og Rachel Jeanette Kulenkampff), født 20. marts 1831 i Flensburg, død 16. december 1916 i København (Garnisons). - Han efterlod to sønner og to døtre i alderen 2-6 år.

Hans gravsted på Garnisons kirkegård eksisterer ikke længere.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 15-16.

Weilbachs kunstnerleksikon