lørdag den 19. november 2022

Premierløjtnant Henrik Christian Behrmann (1806-1850)

Behrmann blev student i 1824 og syv år senere juridisk kandidat. Under sin uddannelse tjente han som rekrut ved Kongens Livkorps og avancerede i 1829 til kommandersergent. Han blev afskediget med sekondløjtnants karakter i 1834.

Han vandt universitets guldmedalje for besvarelsen af en historisk prisopgave i 1834, men fik ikke noget brød og var i mange år informator. I 1846 udgav han et lille værk om kong Olufs død i 1380. 

Ved krigsudbruddet i 1848 meldte han sig som frivillig og blev som premierløjtnant sat ved 2. Reservebataljon, hvor han tillige blev konstitueret regnskabsfører. Krigens strabadser tog sikkert hårdt på Behrmann; han døde i hvert fald efter langvarig sygdom på Gottorp Slot.

Premierløjtnant ved 2. Reservebataljon Henrik Christian Behrmann (søn af institutlærer, senere arkivar Hans Heinrich B. og Catharine Munch), født 25. marts 1806 i København (Helligånds), død 11. november 1850 på Gottorp Slot. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar