Barner tog realeksamen fra Sorø Akademi i 1860 og begyndte derpå at studere landvæsen på Landbohøjskolen på Frederiksberg. I 1863 afbrød han imidlertid studiet for at gennemgå reserveofficersaspirantskolen i København og i marts det følgende år kom han til 2. Regiment på Als. Her fandt han sin bror på Augustenborg lazarettet. Denne var blevet såret i en forpostfægtning d. 16. marts og døde ti dage senere. Selv faldt han i slaget ved Dybbøl d. 18. april.
Mindestenen over officersaspirant Barner blev rejst i 1937.
Stenen står umiddelbart vest for ejendommen Grønnekærvej 10, Dybbøl.
Officersaspirant ved 2. Infanteriregiment August Valdemar Barner (søn af proprietær Christian B. og Methaline Charlotte Florentine Ludovine Bruns), født 24. september 1841 på Kalundborg ladegård, faldet 18. april 1864 ved Dybbøl, begravet 27. april på Garnisons kirkegård i København. Ugift.
Hans gravsted på Garnisons kirkegård eksisterer ikke længere.
Kilder og henvisninger:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar