Sekondløjtnant Wilhelm Carl Joseph Nordberg (1828-1850)

var født i København den 22. maj 1828; forældrene var krigsassessor, senere postmester i Nykøbing på Mors C.F.E. Nordberg og hustru, født de Torné. Sønnen gennemgik Efterslægtselskabets Realskole, hvornæst han 1843 fik plads på postkontoret i Aalborg, idet han blandt andet udførte flere ture som konstitueret postfører fra Aalborg til Haderslev. 

Ved krigens udbrud meldte han sig straks som frivillig ved den i Aalborg garnisonerende 11. Liniebataljon. I slaget ved Slesvig var han, da bataljonen gik tilbage efter flankeangrebet syd om Bustrup Teich, så uheldig ved et spring at forvride sin ene fod; han slæbte sig videre, så godt han kunne, men sank kort tid efter til halsen i et mosehul, hvor han lå i lang tid uden at kunne rare sig; han havde allerede opgivet alt håb, da han omsider blev trukket op, rigtig nok kun for at falde i fjendtligt fangenskab. Han blev bragt på et lazaret i Rendsborg og efter at være helbredet til fæstningen Stade i Hannover. Da han endelig var blevet frigivet i henhold til konventionen i Malmø, kom han til 5. Linjebataljon og blev korporal. Om vinteren gennemgik han en kommandoskole, og efter at han i slaget ved Kolding og affæren ved Gudsø havde vist sig som en flink soldat, blev han den 30. maj 1849 udnævnt til sekondløjtnant i krigsreserven. Han deltog ligeledes i slaget ved Fredericia, hvornæst han blev forsat til 2. Forstærkningsbataljon og senere til 9. Linjebataljon. Om formiddagen den 24. juli 1850, da bataljonen efter at være rykket frem over Helligbæk atter måtte gå tilbage, blev Nordberg, der under hele fægtningen kraftigt havde understøttet sin kompagnikommandør i at overholde god orden, ramt af en kugle i underlivet. Da hans bataljonskommandør, major Harbou, der kort forinden var blevet såret og var ved at blive forbundet, bad lægen om at se til Nordberg, sagde denne: ”Det behøves ikke, hr. major, jeg er færdig”. Han blev dog forbundet og båret tilbage gennem Stenderup Skov, men her lod ambulancesoldaterne ham blive tilbage, efter deres sigende, fordi båren gik i stykker, og de troede ham død. Først den 6. august fandt skovfogeden liget i skoven, hvor det, da det ej længere kunne flyttes, blev jordet, og hvor kong Frederik VII senere lod ham rejse et mindesmærke.

Nordberg skildres som et elskværdigt ungt menneske, en rask og pligtopfyldende soldat.

Sekondløjtnant ved 9.  Linjeinfanteribataljon Wilhelm Carl Joseph Nordberg (søn af postmester Carl Frederik Eduard N. og Birgitte Josephine Francoise Dorothee de Tornée), født 22. maj 1828 i Ryde sogn, Ringkøbing amt, såret 24. juli 1850 i slaget ved Isted, liget fundet 6. august i Stenderup Skov, begravet samme dag i skoven. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1567-1569.