var født den 9. februar 1827 i Christiansted på Sct. Croix, hvor hans fader, etatsråd Erik Nicolai Pontoppidan, død 1847 som toldinspektør i Odense, da var regeringsråd; moderen hed Henriette Nicoline Frederikke, født Coldevin. Theodor Pontoppidan ønskede først at blive officer og kom i huset hos daværende kaptajn Wörishoffer for at forberedes til Landkadetakademiet; senere opgav han dog dette og tog ud for at lære landvæsenet, men da krigen udbrød, vågnede hans gamle tilbøjelighed, og han meldte sig som frivillig ved 12. Linjebataljon, tids nok til at komme med i fægtningen ved Dybbøl den 5. juni.
Den 10. juli blev han udnævnt til korporal og den 1. september 1848 til sekondløjtnant i krigsreserven samt forsat til 5. Linjebataljon, hvor han stod de to næste krigsår. I 1849 udmærkede han sig gentagne gange, ved Kolding og Fredericia, og blev den 19. august s.å. forsat til Infanteriets linje med anciennitet fra forsættelsens dato. Den 25. juli 1850 blev Pontoppidan under bataljonens kamp mellem Isted Sø og Langsø, da han i spidsen for sine folk gik over et gærde, ramt af en kugle i underlivet og døde straks. Hans lig faldt i fjendens hænder og blev dagen efter jordet på Friederichsberg Kirkegård i Slesvig. Bataljonen mistede i ham (ifølge rapporten) ”en meget håbefuld officer”, hans moder og søskende en kærlig søn og broder.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1569-1570.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar