søn af sekretær Frederik Georg Lindorff og hustru Louise Charlotte Amalie, født Brunner, var født den 17. november 1825. Efter at have lært landvæsen i Holsten bestyrede han faderens ejendom Mørdrupgård ved Slangerup, men meldte sig ved krigens udbrud som frivillig og var i juli måned nået til at blive fourer ved 1. Reservejægerkorps.
Efter at have gennemgået en kommandoskole udnævntes han den 10. marts 1849 til sekondløjtnant i krigsreserven og ansattes ved 1. Jægerkorps, med hvis depotkompagni han gik over til det i slutningen af april s.å. nyoprettede 2. Forstærkningsjægerkorps, hvor han gjorde så god tjeneste, at korpset ved felttogets slutning indstillede ham til optagelse i linjen. Den 25. juli 1850 stod han ved korpsets 2. lompagni, der ført af løjtnant Jæger, under fremrykningen mod Isted by i det farligste terrænafsnit, meget bidrog til det nødvendige sammenhold i den fremrykkende linje. Under denne fremrykning faldt Lindorff. Korpset omtaler ham som en brav og modig officer.
I hjemmet blev hans bortgang foruden af forældre og søskende begrædt af hans forlovede, datter af sognepræst P.F. Obel i Fanefjord på Møn.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1566-1567.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar