var født den 11. december 1823 i Horsens, hvor faderen, senere sognepræst Søren Tang Harpøth, da var adjunkt; hans moders broder var provst Christensen på Ærø, der samtidigt med søsteren måtte bringe en håbefuld søn som offer for fædrelandets sag. Søren Erik Harpøth blev undervist i hjemmet først af faderen siden af en huslærer, indtil han 1841 sammen med en yngre broder blev optaget som discipel i Horsens Latinskole. Han havde imidlertid ingen lyst til studeringerne, og da det heller ikke hjalp, at han blev sat i huset hos pastor Sveistrup i Rind, blev der endelig givet efter for hans ønske om at komme til en praktisk virksomhed, idet han blev anbragt som landvæsenselev på en mindre gård i Jylland.
Her var han endnu ved krigens udbrud 1848, da tidens patriotiske strømning førte også ham hen til den skare, der tilbød at vove liv og blod for fædrelandet. Harpøth kom her ind på en virksomhed, hvor der var brug såvel for hans varme hjerte som for hans praktiske sans og snarrådighed, og efter ved 12. Linjebataljon at have deltaget i felttoget 1848 og senere gennemgået en kommandoskole blev han den 10. marts 1849 udnævnt til sekondløjtnant i Infanteriets linje. Han kom tilbage til sin gamle bataljon – nu 12. lette – og omtales med udmærkelse i rapporten over slaget ved Kolding den 23. april, hvor han blev såret. Den 25. juli 1850 sikrede 12. lette Bataljon den over Øvre Stolk fremrykkende kolonne i fronten, og Harpøth førte her de to pelotoner af bataljonens 1. kompagni, der dirigeredes i sydlig retning til dækning af venstre flanke. I begyndelsen af engagementet blev Harpøth hårdt såret i arm og bryst; han blev bragt til Flensborg, hvor han udåndede den 15. august og blev begravet den 19. s.m. på Sct. Mariæ Kirkegård.
Ligesom han i hjemmet havde været alles, navnlig faderens yndling på grund af sin livlighed og raskhed og sit åbne, kærlige sind, således vandt Harpøth også i hæren mange venner, for hvem hans bortgang var en virkelig sorg.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1557-1559.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar