Sekondløjtnant Peter Eduard Lorentzen (1819-1850)

var født den 13. september 1819 i København, hvor hans fader drev en silke- og klædehandel. Meget tidligt mistede han sine forældre, hvorfor en slægtning, L.B. Olivarius, urtekræmmer og rodemester på Østerbro, tog ham i huset. I skolen skal han ej have været synderligt flittig – undtagen i tegning. Hans hu stod til at blive kunstner, hvorfor han efter sin konfirmation kom i malerlære, men tillige begyndte at frekventere Kunstakademiets skoler, således at han, efter at han i foråret 1842 havde gjort svendestykke, straks blev elev af akademiet, dvs. optoges i dettes ældste klasse, hvor der maledes efter levende model. Thorvaldsen, der nyligt var kommet hjem til København, gennemgik som akademiets direktør selv årets prøvetegninger og udpegede Lorentzens som de bedste, men det var ikke længe, at han kom til at nyde godt af akademiets undervisning; thi en fodtur, som han samme sommer i selskab med en plejebroder foretog fra Aarhus gennem Jyllands skønneste egne til Kolding og derfra over til Vesterhavet, fik i den grad rejselysten til at vågne i ham, at han ikke fik ro, før han næste år i juni måned forlod fædrelandet. Stærkt forsynet med penge var han ikke, og ofte måtte han for at bjærge føden ty til håndværket i stedet for til kunsten, men til andre tider smilede lykken til ham og skaffede ham tilfældige og fordelagtige bestillinger på portrætter. Dog, hvad enten det gik op eller ned, bevarede Lorentzen sit gode humør, og hans breve til hjemmet vidner tillige om, at han ikke forsømte lejligheden til at berige sin ånd ved de naturlige og kunstneriske seværdigheder, der mødte ham på hans vej gennem en stor del af Tyskland; længst opholdt han sig i München og i Mainz. 

Hen ved 5 år havde han tilbragt på denne måde, da han i marts 1848 skrev hjem: ”Jeg holder det for min pligt at tilbyde fædrelandet min arm; i Guds navn lad gå!” og gerningen fulgte på ordet, idet han kort efter mødte som frivillig ved Københavns eksercerskole, hvorfra han i juni afgik til 3. Jægerkorps. Han blev snart overjæger og efter i vinterens løb at have gennemgået en kommandoskole den 10. marts 1849 udnævnt til sekondløjtnant i linjen med anciennitet fra 1. januar s.å. Han forblev ved 3. Jægerkorps og deltog med dette i slaget ved Kolding den 23. april. I rapporten om slaget ved Fredericia, hvor han var med til at tage fra fjenden en større ammunitionspark, udtaler kompagniet, at, ”ihvorvel alle den dag har været besjælede af det stolteste møde, må Lorentzen dog særligt fremhæves, og ved felttogets slutning var han blandt de officerer, som korpset særligt nævner som værdige til udmærkelse. Et portræt, han i forsommeren havde haft lejlighed til at tage af general Olaf Rye og med dennes tilladelse havde sendt til en litograf, udkom efter opfordring af generalinden i august måned s.å. Vinteren over var han med sit korps i kvarter på Fyn og senere på Als, indtil hæren i juli 1850 blev trukket sammen på det slesvigske fastland. Den 25. juli stod 3. Jægerkorps yderst på vor venstre fløj, og mens Lorentzen med megen bravour førte sine folk frem ved Farensted, fik han en kugle i den ene side og tværs igennem livet. Han bad en kammerat om at løse gehænget, og da dette var gjort, sagde han: ”Tak, nu er det snart forbi”. Ikke fem minutter efter havde han udåndet uden tilsyneladende at have lidt meget. Han ligger begravet på kirkegården i Farensted.

Lorentzens bortgang blev dybt beklaget i korpset, thi ikke blot havde han i de tre krigsår udviklet sig til en særdeles duelig officer hvis tab det for tiden er mig aldeles umuligt at få erstattet, udtalte hans kompagnichef, men derhos var han hos kammeraterne lige så afholdt for sin bravhed og hjertelighed, som påskønnet for sit glade kunstnersind og sin smukke sangstemme, der lidt om sommeren havde lettet anstrengelserne og om vinteren havde forkortet de lange timer i ensomme kvarterer. Ikke mindre føltes savnet af ham af plejeforældrene og deres børn, der havde ham kær som en trofast og kærlig søn og broder.

Sekondløjtnant ved 3. Jægerkorps Peter Eduard Lorentzen (søn af silke- og klædekræmmer Bendt Eduard L. og Margrethe Møller), født 13. september 1819 i København (Holmens), faldet 25. juli 1850 i slaget ved Isted, begravet 26. juli på Fahrenstedt kirkegård. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1559-1561.