Dette forlod han ved krigens udbrud for som frivillig at indtræde i det frikorps, der af premierløjtnant Jenssen-Tusch søgtes organiseret i de nordslesvigske landsogne; senere gik han over til 13. Linjebataljon, hvor han, der var en øvet jæger og udmærket skytte, snart gjorde sig bemærket ved mod og udholdenhed og forfremmedes til korporal. Allerede i begyndelsen af juli indstillede hans bataljonskommandør, major Trepka, ham til udmærkelse, og han var da også i blandt dem, der på Lerbæk Mark den 13. september 1848 modtog Dannebrogskorset af kongens hånd. Han trådte derefter ind på en uddannelsesskole og blev den 10. marts 1849 udnævnt til sekondløjtnant i linjen med anciennitet fra 1. januar s.å.; omtrent samtidigt blev han forsat til 1. Forstærkningsbataljon, med hvilken han deltog i felttoget 1849 og ligeledes rykkede ud 1850. Som yngst og overtallig løjtnant ved kompagniet Wedege blev han for at imødekomme et ønske fra mandskabets side ansat ved skyttepelotonet, over hvilket han, da føreren straks ved begyndelsen af Isted-slaget blev tilbage som såret, overtog kommandoen. Kort efter fik han imidlertid en kugle i låret; han modtog en foreløbig forbinding for at transporteres til Flensborg, men døde undervejs af forblødning.
Uagtet Albrethsen ikke var opdraget til militær, var han snart blevet soldat med liv og sjæl og udfyldte sin plads i enhver henseende på en smuk måde. Han var derhos almindeligt yndet såvel af foresatte som af kammerater og undergivne, der alle dybt beklagede hans bortgang.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1561-1563.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar