var født i Slagelse den 22. juli 1816. Hans forældre var nålemagermester Rogert Andreas Ohmeyer, en født nordmand, og hustru Mette Birgitte, født Bretthauer. Som ældste søn måtte han tidligt hjælpe faderen i forretningen og efter hans død bestyre den for moderen, indtil han senere overtog den for egen regning. Forretningen gik godt og i 1842 ægtede Ohmeyer Margrethe Christine Horn fra Faaborg, men da krigen brød ud i 1848, steg hans begejstring for konge og fædreland så højt, at han ikke tog i betænkning at forlade hustru og 4 små børn for i forening med senere pastor J.C.G. Schleppegrell, da lærer i Slagelse, at drage afsted til fædrelandets forsvar.
Han blev antaget som frivillig ved 3. Jægerkorps i Nyborg, deltog med hæder i felttoget 1848, forfremmedes til overjæger og dekoreredes den 13. september med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Den 22. januar 1849 udnævntes han til sekondløjtnant i Infanteriets krigsreserve og blev ved mobiliseringen s.å. ansat ved 1. Jægerkorps. I slaget ved Kolding var det kompagni, hvorved han stod, det sidste, der under tilbagegangen passerede den ved Ejstrup slåede nødbro, hvorfor det beordredes til under fjendens ild at afbryde broen. Ved denne lejlighed omtales Ohmeyer i korpsets rapport for det fortrinlige eksempel, han gav ved selv i åens midte at lægge hånd på arbejdet, og ved felttogets slutning nævnes han atter blandt dem, ”der hæderligt har udmærket sig ved personligt mod og ufortrøden udholdenhed, god konduite og duelighed og frem for alt ved et rosværdigt eksempel, hvorved de altid har virket heldigt på deres kammerater”. Ligesom forrige gang tilbragte han vinteren i sit hjem, men mødte om foråret atter under fanen, denne gang ved 2. Forstærkningsjægerkorps. Den 25. juli blev Ohmeyer under kampen om Isted by ramt af en kugle i hjertet, så at han straks sank død om uden at have forandret en mine.
Ligesom Ohmeyer var en tapper og ufortrøden soldat, således var han også et hæderligt og godhjertet menneske, en dygtig og stræbsom mand i sit fag. Da han tillige sang og spillede smukt, var hans hus ofte samlingsstedet for den musikalske kreds i Slagelse, hvor han i det hele var almindeligt afholdt, og hvor hans død vakte almindelig deltagelse. Der blev straks indsamlet en sum, der efter enkens ønske blev sat ud for hans børn, af hvilke et femte var født nogle måneder før faderens død.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1563-1564.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar