lørdag den 15. juli 2023

Sekondløjtnant Caspar Wilhelm Rousing (1824-1850)

født den 1. maj 1824, var søn af kammerråd Peter Rousing, byfoged i Stubbekøbing, og hustru Johanne Christine, født Munthe af Morgenstierne. Sønnen ytrede fra ung af lyst til at blive militær, men forholdene tillod ham ikke at følge denne tilbøjelighed. Han blev sat i Nykøbing Katedralskole, hvorfra han blev student 1844; året efter tog han anden eksamen med 1. karakter, men da hans fader imidlertid var død, måtte han sørge for sig selv og modtog en huslærerplads hos daværende generalpostdirektør, grev Danneskjold-Samsøe. 

Da krigen brød ud, kunne han imidlertid ikke holde sig rolig og var en af de første studenter, der frivilligt meldte sig ved hæren. Han indtrådte i 10. Linjebataljon og deltog med ære i slagene ved Bov og Slesvig. Efter det sidste, hvor en fjendtlig kugle havde skudt hans brødposerem over, blev han af daværende oberst Schleppegrell kaldt frem og rost foran fronten for det gode eksempel, han havde givet i kugleregnen, hvorhos han fra slagets dato blev forfremmet til korporal. Atter i affærerne ved Nybøl og Dybbøl ”udmærkede han sig ved tapperhed og god konduite”, som hans bataljonschef, major J. Ræder, udtaler i sin indstilling; han blev derfor sendt på en kommandoskole og den 1. september 1848 udnævnt til sekondløjtnant i krigsreserven. Han blev han forsat først til 9. og ved fordelingen næste februar til 4. Linjebataljon, ved hvilken han stod i 1849 og 1850. I slaget ved Isted ”foregik han overalt sine folk med det hæderligste ekempel lige fra kampens begyndelse, indtil fjendens kugle traf ham” (brev fra hans bataljonskommandør, major Neergaard). Han førte den dag kompagniets skytter og fik mærkeligt nok også her ved fægtningens begyndelse en kugle gennem en taske, han bar over skulderen. Senere ved et forsøg, fjenden gjorde på at kaste vore tropper ud af skoven tæt nord for Vedelspang, blev Rousing, idet han sprang op på et gærde for at se sig om, ramt af to kugler, af hvilke den ene ramte ham i hjertet og øjeblikkeligt gjorde ende på hans liv.

Rousing var en ren og elskelig karakter og forbandt hermed en stærkt udpræget sans for alt skønt og godt og en begejstret kærlighed til fædrelandet. Det er naturligt, at disse egenskaber tilligemed hans raskhed og duelighed som officer i en ualmindelig grad gjorde ham afholdt af høje og lave; et smukt udtryk herfor haves i et bind digte og skitser, som en kammerat (Harald Stockfleth, faldet som kaptajn på Dybbøl i 1864) har helliget mindet om sin tidligt bortkaldte våbenbroder.


Sekondløjtnant ved 4. Linjeinfanteribataljon Caspar Wilhelm Rousing (søn af byfoged Peder R. og Johanne Christine Munthe af Morgenstierne), født 1. maj 1824 i Stubbekøbing, faldet 25. juli 1850 ved Isted, begravet 28. juli på Mariæ kirkegård i Flensborg. Ugift. 

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1552-1554.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar