var født i København den 18. november 1825, søn af restauratør J. Chr. Møller og hustru, født Weilby. Han gennemgik det von Westenske institut, tog 1841 eksamen artium med 1. karakter og året efter anden ekamen, hvorefter han begyndte at studere lægevidenskab, men forlod dette studium for at læse til den kongelige militære højskole, i hvilken han efter bestået adgangseksamen 1844 indtrådte som elev. Samtidigt blev han udnævnt til sekondløjtnant à la suite i Artilleriet, men da han, der på grund af sygdom ikke bestod oprykningseksamen, påny indtrådte i skolens yngste afdeling den 1. august 1846, blev hans anciennitet, da denne senere tillagdes ham, først regnet fra sidstnævnte dato.
Heller ikke i 1848 fik han absolveret oprykningseksamen, da skolen blev hævet på grund af krigen, og Møller kom nu efter at have modtaget den fornødne praktiske uddannelse til halvbatteriet Tillisch, hvor han stod, indtil han i sommeren 1849 blev forsat til de faste batterier på Fyn. I månederne september-december 1849 gennemgik han et repetitionskursus ved højskolen, og blev, da han derefter atter afgik til hæren, ansat ved det 12 punds batteri Baggesen. Den 8. maj 1850 fik han premierløjtnants karakter. Under episoden i Øvre Stolk den 25. juli 1850, hvor batteriet blev så hårdt medtaget, blev Møller ramt i hovedet af en kugle, der dræbte ham øjeblikkeligt.
Adolph Møller var en rask og tapper soldat og – ligesom Gustav Carstensen, der var hans nærmeste kammerat på højskolen, og som faldt ved hans side – almindeligt afholdt for sit gode hjerte og for det utrættelige humør, hvormed han førte an til alle lystige foretagender.
.JPG)
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1551-1552.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar