Premierløjtnant Jørgen Wilhelm Bache (1827-1850)

søn af koffardikaptajn Jørgen Johan Schorup Bache og hustru Marie Cathrine, født Tønder, var født i København den 18. august 1827. Han forberedte sig til dansk juridisk ekamen, og efter i nogen tid at have arbejdet på Frederiksborg Amts kontor fik han i 1847 ansættelse som volontær under Generalitets- og Kommissariatskollegiet. 

Ved krigens udbrud gik han med som frivillig ved 9. Linjebataljon og udmærkede sig ved Eckernförde den 21. og ved Slesvig den 23. april, hvor han fik et sår i den venstre arm, der måtte amputeres. Den 29. maj 1848 udnævntes han til sekondløjtnant i krigsreserven, og skønt en plads i Krigsministeriet stod ham åben, og han desuden fik tilbud om andre lønnende ansættelser, meldte han sig alt i juli måned, næppe helbredt af sit sår, tilbage til bataljonen. I 1849 hørte han til dennes depotkompagni, der under major Kierulff var kommanderet til Vesterhavsøerne. Den 18. oktober s.å. blev han forsat til 4. Forstærkningsbataljon og fik den 21. februar 1850 premierløjtnants karakter. I slaget den 25. juli faldt Bache, hvis forhold såvel på denne dag som den foregående fremhæves i bataljonens rapport, under kampen om teglværket ved den sydvestlige udkant af Bøgholt.

Bache var såvel fra hovedets som fra hjertets side udrustet med sjældne gaver, afholdt af alle, der kom i berøring med ham og besjælet af den mest levende kærlighed til fædrelandet.

Premierløjtnant ved 4. Forstærkningsbataljon Jørgen Wilhelm Bache (søn af skibsfører, senere toldbetjent Jørgen Johan Skaarup B. og Marie Cathrine Tønder), født 18. august 1827 i København (Frue), faldet 25. juli 1850 ved Isted, begravet 28. juli på Mariæ kirkegård i Flensborg. Ugift. 

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1550-1551.