var født i København den 26. august 1827, søn af kaptajn i Brandkorpset, tømrermester J.H. Breede i hans første ægteskab med Johanne Hummelgaard. Han frekventerede Metropolitanskolen, blev student 1847 og var i foråret 1848 færdig til at gå op til anden eksamen, da helligere pligter kaldte ham.
Han meldte sig som frivillig og udnævntes allerede den 24. maj 1848 til sekondløjtnant i Infanteriets krigsreserve, hvornæst han forrettede tjeneste først ved Københavns Garnisonsbataljon, siden ved 3. Forstærkningsbataljon. Under våbenstilstanden var han permitteret, men ansattes i foråret 1849 ved 5. Forstærkningsbataljon, der under belejringen af Fredericia hørte til fæstningens besætning; Breedes forhold under belejringen omtales med megen anerkendelse af hans foresatte. I slaget den 6. juli førte han en styrke på 90 mand, der i forbindelse med en ingeniørafdeling under ingeniørkaptajn Lindes ledelse anvendtes til demolering af de fjendtlige forskansningsarbejder. Efter ligeledes i vinteren 1849-50 at have været permitteret nogle måneder og under 21. februar 1850 at have erholdt premierløjtnants karakter indtrådte han atter i 5. Forstærkningsbataljon, der lå i kantonnement i omegnen af Faaborg. Den 16. juli overførtes bataljonen til Aabenraa og marcherede derefter sydpå. Breede var imidlertid blevet udtaget til bataljonsadjudant og gjorde tjeneste som sådan i slaget ved Isted, indtil han under den hidsige kamp i Bøgmose fandt heltedøden, beklaget af hele bataljonen og ikke mindst af dens chef, major Dau, der dybt sørgede over tabet af sin brave og tapre adjudant. Da bataljonen blev hårdt trængt, kunne Breedes lig ikke straks medtages, men er dog uden tvivl begravet i den store krigergrav i Flensborg.
I hjemmet begræd Breedes unge forlovede, hans stedmoder og søskende hans tidlige bortgang, der ligeledes i studenterverdenen føltes smerteligt på grund at hans elskværdige karakter og alsidige begavelse. I krigsårene havde han således, foruden en del digte, spredt i forskellige dagblade o.lign., udgivet en eventyrsamling, der blev modtaget med megen anerkendelse, og et større beskrivende digt ”Våbendåd og våbenhvile”.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1548-1550.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar