Som officer ansattes han ved 2. lette Bataljon og deltog med denne i slaget ved Fredericia den 6. juli 1849. I 1850 stod han ved 10. lette Bataljon og var med ved Mysunde den 12. september og udførte her et vellykket angreb. Den 10. september 1850 blev han premierløjtnant. I 1851-52 stod han ved det holstensk-lauenborgske forbundskontingent (Holstenske Jægerbataljon), men da dette i april 1852 indlemmedes i den danske hær, overgik han til 5. Jægerkorps, som Holstenske Jægerkorps nu kom til at hedde. Den 1. oktober 1863 blev han forsat til 5. Infanteribataljon og med den rykkede han atter i felten som kommandør for 1. kompagni.
Han fremhæves med udmærkelse i 2. Armédivisions rapport om kampen i Sundeved den 17. marts og dekoreredes den 27. juni 1864 med Ridderkorset for sit forhold under belejringen af Dybbølstillingen og kampen den 18. april. Ved indtagelsen af Als den 29. juni blev han let såret, og man antog ham allerede for næsten rask, da et uforudset tilfælde hurtigt gjorde ende på hans liv.
Han døde den 19. juli på lazarettet i København og begravedes den 24. samme måned på Asminderød Kirkegård. Hans død vakte almindelig deltagelse i hans hjemstavn. Derom vidner den talrige sørgeskare fra hele egnen, som tilfods fulgte ham til hans sidste hvilested fra Fredensborg Slotskapel.
Hæren mistede i ham en i høj grad uforfærdet og brav soldat, en besindig og rolig fører, og hans bortgang var så meget sørgeligere, som hans gamle moder og to ugifte søstre i ham mistede en væsentlig støtte. Han var beskedenheden selv og hørte hellere til end talte. Han gjorde altid sin pligt, og var en sjælden hæderlig karakter. Enhver, som kendte ham, ville med tryghed lægge hele sin velfærd i hans hånd.
og midtvejs mellem vejene Vestermark og Skydebanevej.
Kilder og henvisninger:
Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 211-212.
Danske krigergrave og mindesmærker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar