Premierløjtnant Valdemar Fønss (1829-1850)

blev født på Søbysøgård på Fyn den 9. august 1829; forældrene var kammerjunker, senere kammerherre J.R.Th. von Fønss og hustru, født Hillerup, der tidligere havde været gift med løjtnant i Søetaten J.K.D. Vedel. Efter at have nydt undervisning i hjemmet til sit 15. år kom Waldemar Fønss i huset hos daværende kaptajn Vett og allerede i efteråret 1844 på Landkadetakademiet, hvorfra han i april 1848 afgik som sekondløjtnant i Infanteriet med anciennitet af 1. november 1847, ifølge den afholdte jurys kendelse som nr. 2 af 40 kammerater. 

Han blev ansat ved 3. Reservejægerkorps, men kom det følgende år til 12. lette Bataljon, hvis kommandør, oberstløjtnant Læssøe, tog sig særligt af hans militære uddannelse. Den 22. juli 1849 blev han premierløjtnant. Den 25. juli 1850 havde han æren af sammen med premierløjtnant Brackel at tage en fjendtlig kanon i terrænet mellem Isted Sø og Langsø; ved den derpå følgende kamp i Kathrineskov faldt Fønss, truffet i panden af en kugle, der dræbte ham på stedet.

Fønss var et livligt og elskværdigt menneske, en smuk og elegant personlighed. Udrustet med åndsnærværelse og praktisk sans samt gode evner til at omgås andre, var han altid kæk og ufortrøden til sin tjeneste. Han ville derfor, hvis det var blevet forundt ham, sikkert have udviklet sig til en meget dygtig officer. 

Premierløjtnant ved 12. lette Infanteribataljon Valdemar Fønss (søn af proprietær Johan Philip Rogert F. og Marie Elisabeth Hillerup), født 9. august 1829 på Søbysøgård, Nørre Søby sogn, Odense amt, faldet 25. juli 1850 ved Isted, begravet 28. juli på Mariæ kirkegård i Flensborg. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1533-1534.