Under den 1. slesvigske krig var han med ved Bov, Slesvig, Isted og Mysunde. 16-års hæderstegnet fik han den 31. marts 1844. For sin hæderlige deltagelse i krigen blev han den 6. oktober 1850 udnævnt til sekondløjtnant i linjen og ansat ved 12. lette Bataljon. Fra den 1. april 1851 stod han dels ved 3. og dels ved 1. Bataljon af det holstenske kontingent, indtil denne sidste fra den 1. april 1852 gik over til at blive 15. Linjeinfanteribataljon. Ved denne bataljon stod han så til sin død.
Schmidt – eller gamle Schmidt, som kammeraterne kaldte ham – var en af de stille; han henlevede et ensomt, glædeløst liv, havde kun få fornødenheder og få interesser. Han var en brav, pligtopfyldende og dygtig soldat, var altid sirlig påklædt og vel pudset. Hvor man hørte ham omtale, var det altid med ros, men han hørte jo også til de gamle underofficerer, der havde været soldater fra de var drenge.
Han blev gift den 12. april 1846. Efter at bataljonen i 1852 var flyttet til Helsingør, levede han ikke sammen med sin familie, der nu opholdt sig i Altona, hvor hustruen måtte sørge for sig selv og sine to børn. Han havde af sin ringe lønning kun lige nok til selv at leve for. Fattigdom og de uheldige forhold, hvorunder han levede, udøvede et stærkt tryk på ham, og for ham var det som en befrielse, da krigen atter kom og dermed døden. Han såredes den 5. april om eftermiddagen under artilleribeskydningen hårdt af en granat. Han førtes under usigelige smerter til Augustenborg lazaret, hvor han døde den 8. april. Den 10. samme måned jordedes han på Augustenborg Kirkegård.
Kilder og henvisninger:
Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 193-194.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar