var en søn af præst ved Roskilde Domkirke L.P.V. Grüner og fødtes den 26. januar 1826. I året 1844 blev han privat dimitteret til universitetet og havde, da krigen udbrød, i 2½ år forberedt sig til juridisk embedseksamen; men drevet af begejstring for fædrelandets hellige sag, meldte han sig som frivillig og deltog som underofficer i 2. Linjebataljon i felttoget 1848; dog fandt han ikke lejlighed til at tage del i nogen af de da forefaldende affærer.
Da krigen i 1849 atter udbrød, havde han imidlertid gennemgået en kommandoskole og var under 10. marts blevet udnævnt til sekondløjtnant i krigereserven og ansat ved 4. Reservebataljon, med hvilken han deltog i de af general Ryes brigade leverede træfninger, indtil han den 6. juli straks i begyndelsen af slaget blev såret af en kugle i læggen, hvilket sår senere medførte benets amputation og derefter døden den 29. juli.
Hans frejdige mod og tillidsfulde uforsagthed gjorde ham i høj grad agtet og afholdt.
Sekondløjtnant ved 4. Reservebataljon Harald Laurits Christian Grüner (søn af sognepræst Laurits Peter Winding G. og Cathrine Andrea Michaeline Rosted), født 26. januar 1826 i Randers, såret 6. juli 1849 ved Fredericia, død 29. juli på Bogense lazaret, begravet 2. august på Bogense kirkegård. Ugift.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1190
Ingen kommentarer:
Send en kommentar