Kaptajn Harald Frederik Wilhelm Meincke (1828-1864)

fødtes den 15. januar 1828 i Frederiksværk og var søn af kaptajn Arent Johan Vilhelm Meincke, laboratorieofficer ved Raketkorpset i Frederiksværk (død 1839) og hustru Louise Mudderspach (død 1864). Da faderen flyttede fra Frederiksværk, kom Meincke i huset hos sin halvbroder, kaptajn Laurits Martin Frederik Meincke af Raketkorpset i Frederiksværk. Her fik han undervisning af en huslærer til sit trettende år, da han kom på Landkadetakademiet den 1. november 1841.

Den 1. november 1846 blev han sekondløjtnant med anciennitet af 1. november 1845 og blev som repetent på akademiet til han den 1. november 1847 ansattes ved 7. Linjeinfanteribataljon. Hans militære løbebane var da følgende: 7. Linjeinfanteribataljon 1847-48, 8. Linjeinfanteribataljon 1848-49, premierløjtnant den 26. april 1849, 6. Reservebataljon 1849-51, 9. Linjeinfanteribataljon 1851-62, kaptajn den 28. august 1862, 8. Infanteribataljon 1862-63 og atter 9. Infanteribataljon fra den 15. juni 1863 og til sin død, som kommandør for 6. kompagni.

Han deltog med hæder i den første slesvigske krig og fik for sin deltagelse heri den 13. september 1848 Ridderkorset. I denne krig havde han den sorg at miste sin broder, premierløjtnant og adjutant ved 6. Reservebataljon, Johan Christian Meincke, der faldt den 23. april 1849 ved Kolding.

Den 3. februar 1864 foretoges en rekognoscering over Over Selk imod syd. Ved fremrykningen stødte rekognosceringskommandoet pludselig på fjenden, der viste sig at være af stor styrke, nemlig 2. østrigske armékorps. Rekognosceringskommandoet måtte gå tilbage og stødte netop på vore afløsende bataljoner. Fjenden trængte frem med heftighed og stor bravour, som det ses i et for vore tropper uheldigt øjeblik, idet de afløste og afløsende tropper nu var stærkt sammenblandede. Da fjenden gik på med dristighed og vore trængtes mere og mere, blev, for at skaffe en standsning og for om muligt at holde Kongshøj, tre kompagnier, deriblandt Meinckes, beordrede til at gøre et modangreb. Det lykkedes kun ganske kort at stoppe fjenden, og her faldt Meincke.

Hans lig optoges af fjenden, men udleveredes til den bekendte madam Esselbach i Slesvig, der lod det begrave på Hadeby Kirkegård, satte et kors på graven og meddelte familien det. Meincke omtales i rapporten med udmærkelse for sit forhold under kampen den 3. februar.

Den 14. november 1854 havde han ægtet Christiane Amalie Selmer, datter af provst Selmer, Herrested, Fyn. Hustruen overlevede ham tilligemed fire børn.

Kaptajn og kommandør ved 9. Infanteriregiment Harald Frederik Wilhelm Meincke (søn af kaptajn Arent Johan Wilhelm M. og Louise Muderspach), født 15. februar 1828 på Carlsgave, Kregme sogn, Frederiksborg amt, faldet 3. februar 1864 ved Bustrup, begravet 10. februar på Haddeby kirkegård. Gift 14. november 1854 i Dalum med Christiane Amalie Selmer (datter af sognepræst Frederik Sigfried S. og Petrine Muhle), født 9. oktober 1829 i Herrested sogn, Svendborg amt, død 30. april 1908 i København (Jakobs) (gift 2. gang 1875 med grosserer, konsul Niels Christian Prip, 1835-1915). – Han efterlod to sønner og to døtre i alderen 1½-8 år. – Hun tillagdes rang med majors enker 1864.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 146-147.

Danske krigergrave og mindesmærker