Sekondløjtnant Carl Emil Malling (1842-1864)

fødtes den 8. januar 1842 i København og var søn af grosserer, direktør Ludvig Theodor Malling (død 1881) og hustru Anna Frederikke Neve, der døde den 22. august 1864, altså kun få måneder efter sønnens død. Fra 1847-56 gik Malling på det von Westenske institut. Derefter gennemgik han et kursus i grosserer, kommerceråd Sv. Langkiers sprog- og handelsakademi og blev ansat først på grosserer D. Borgens kontor, derefter hos grosserer Caroc og Compagni og endelig hos firmaet C.K. Hansen.

Da han følte stor lyst til at blive officer, ønskede han at opgive handelen og søgte om uddannelse som reserveofficer. Fra den 6. juni 1861 til den 10. februar 1862 gennemgik han reserveofficersaspirantskolen på Frederiksberg Slot og udnævntes den 3. februar 1862 til sekondløjtnant i Infanteriets krigsreserve. Den 18. oktober 1862, ved krigsreserveofficerernes fordeling til bataljonerne, ansattes han ved 2. Infanteribataljon og med denne rykkede han ud i 1864. Ved handelen havde han ikke følt sig tilpas, nu derimod var han i sit es, især da krigen kom, og det galdt om at lade fjenden købe hver fodsbred jord så dyrt som muligt. Selv under de vanskeligste forhold var han i det bedste humør af verden.  

Natten mellem den 17. og 18. april havde han tilbragt sammen med sin kompagnichef, premierløjtnant N.H. Hjort, i løbegraven mellem Skanse nr. 4 og 5. Om morgenen den 18. forøgedes selskabet med regimentskommandøren, oberstløjtnant Dreyer, og hans adjutant, premierløjtnant Rønnow, der havde måttet fortrække fra deres opholdssted, hvor Rønnow havde fået sin kappe i den grad tilredt af granatstumper og splinter, at general Scharffenberg senere ved synet af ham udbrød: ”Men menneske, hvordan ser De dog ud!”

Pludselig hørte bombardementet op, og en dyb, forventningsfuld stilhed var udbredt over egnen. Da sprang Hjort op og så fjenden storme frem mod Skanse nr. 4. Han råbte: ”Til Gevær” og så Malling løbe forbi sig hen til sin plads på højre fløj af kompagniet. Kort efter fik Hjort melding om, at Malling var faldet, ramt af en kugle i panden.

Liget førtes til København og begravedes den 27. april på Garnisons Kirkegård. Malling fremhæves i rapporten med udmærkelse for sit forhold under kampen den 18. april.

Mindestenen over sekondløjtnant Malling blev rejst i 1938.

Stenen står ved stien, der fra museets p-plads 

fører hen til Kongeskansen.

Sekondløjtnant ved 2. Infanteriregiment Carl Emil Malling (søn af grosserer Ludvig Theodor M. og Anne Frederikke Neve), født 8. januar 1842 i København (Frue), faldet 18. april 1864 ved Dybbøl, begravet 27. april på Garnisons Kirkegård i København. Ugift. 

Hans gravsted på Garnisons Kirkegård findes ikke længere.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 144-145.