Premierløjtnant Johan Frederik Lund (1824-1864)

fødtes den 19. maj 1824 i Munkebjergby og var søn af pastor Johan Christian Lund (1788-1867) og hustru Erasmine Henriette Struckmann (1794-1878), datter af regimentsfeltskær Johan Reinhard Struckmann. Lund gik på Sorø Akademi og blev student herfra i 1844 med laudabilis. I 1845 tog han filosofikum. Hans eksamensbevis var underskrevet af B.S. Ingemann.

Ved sin indtrædelse i hæren kom han til 7. Linjeinfanteribataljon, hvor han avancerede til korporal. Han gennemgik en kommandoskole og udnævntes den 1. september 1848 til sekondløjtnant i Infanteriets krigsreserve med anciennitet af 30. april 1848 samt ansattes ved 3. Linjeinfanteribataljon. På grund af sin hæderlige deltagelse i krigen forsattes han den 19. august 1849 til linjen med anciennitet af sidstnævnte datum og ansattes ved 5. Forstærkningsbataljon, hvor han stod, til bataljonen i 1852 ophævedes. Han stod nu ved 13. Linjeinfanteribataljon 1852-54, ved 17. Linjeinfanteribataljon 1854-57, à la suite 1857-58, ved 3. Jægerkorps 1858-62, adjutant ved 2. Brigade 1862-63 og kom endelig til 11. Infanteribataljon som chef for 7. kompagni fra den 1. oktober 1863 til sin død. Han blev premierløjtnant den 6. oktober 1854. Den 6. oktober 1862 udnævntes han til Ridder af Dannebrog. 

Under kampen foran Dannevirke faldt Lund den 3. februar 1864 ved Kongshøj, og liget begravedes den 6. februar på Flensborg Kirkegård. Han fremhæves med udmærkelse i rapporten for sit forhold under kampen den 3. februar. Lund var en dygtig soldat og en flittig mand. Han var både praktisk og teoretisk dygtig. 

I sin fritid beskæftigede han sig gerne med militære problemer. I slutningen af 1858 udsatte Krigsministeriet nogle prisopgaver, blandt disse en sålydende: ”En felttjeneste for underofficerer af Infanteriet”, for besvarelsen af denne opgave modtog Lund i april 1860 af den til bedømmelse af de indkomne løsninger nedsatte kommission en belønning på 100 rigsdaler. I januar 1861 udsatte Krigsministeriet atter nogle prisopgaver, blandt andre en, der lød: ”En samling af eksempler hentede fra den almindelige krigshistorie og således ordnede, at de kunne benyttes ved foredrag over taktik for vordende officerer”. På denne opgave indkom tre besvarelser, deriblandt Lunds. ”For den ved dette arbejde anvendte flid og den for dagen lagte bestræbelse efter at sysselsætte sig på en gavnlig måde” modtog Lund i maj 1862 den største af de tildelte belønninger, nemlig 150 rigsdaler. Endelig har Lund skrevet ”Bemærkning om underafdelingernes uddannelse i tiraillering”, hvilken bog blev rosende omtalt i Flyveposten for den 1. marts 1861.

Generalmajor Wilster udtalte om Lund: ”Jeg føler trang til at sige enhver, der ikke har kendt min faldne, uforglemmelige kammerat, hvor god og trofast han var som menneske, hvor brav, pligtopfyldende og selvfornægtende han var i sit kald. Der er vel få, der mere end jeg, til hvem han i længere tid stod i nært tjenstligt forhold, har haft lejlighed til at lære ham at kende og skatte hans sjældne dygtighed og hæderlige karakter”.

Oberst Neergaard skriver om ham: ”Premierløjtnant J.F. Lund, Ridder af Dannebrog, som fandt heltedøden i kampen foran Dannevirke den 3. februar 1864, har tjent i flere år ved 19. Infanteribataljon, som dengang var underlagt min kommando. Idet jeg dybt beklager tabet af denne udmærkede officer, er det min pligt at fremhæve hans fortrinlige tjeneste ved fornævnte bataljon, hvor han i en lang årrække har forestået de yngre underbefalingsmænds militære uddannelse. Det 19. Infanteriregiment, som fra hans tid endnu er i besiddelse af et udmærket personale af underbefalingsmænd, nyder nu frugterne af løjtnant Lunds lige så ivrige som utrættelige virksomhed, hvorfor det stedse må føle sig ham forpligtet.

På grund af løjtnantens ualmindelige dygtighed blev, under Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks ansættelse ved bataljonen, ham den ære til del at undervise Hans Kongelige Højhed i de militære discipliner, hvilket hverv han udførte til bataljonens særdeles tilfredshed.

Under løjtnant Lunds ansættelse ved bataljonen har der været betroet ham mange hverv, som udfordrede særdeles tillid. Han har således fungeret som kompagnikommandør, adjutant og intendant. I disse forskellige stillinger har han altid vidst at vinde sine foresattes særdeles velvilje og tillid, ligesom hans retskafne karakter og hæderlige vandel har forskaffet ham alles højagtelse. Løjtnant Lund var en tapper og hæderlig sin konge og sit land tro og hengiven officer”.

Lund var en ivrig botaniker, der har undersøgt og bestemt arten af mange hidtil lidet kendte planter. Han omtales for sit kendskab til botanikken i professor Langes ”Håndbog i den danske Flora”. Heri beklages, med henblik på botanikken, hans alt for tidlige bortgang.

Den 18. august 1858 ægtede Lund Ida Vilhelmine Augusta Zahle (1831-1894), datter af provst Zahle i Stillinge. Hustruen, to døtre og en søn overlevede ham.

 

Premierløjtnant ved 11. Infanteriregiment Johan Frederik Lund (søn af sognepræst Johan Christian L. og Erasmine Henriette Struckmann), født 19. maj 1824 i Munke Bjergby sogn, Sorø amt, faldet 3. februar 1864 ved Bustrup, begravet på Garnisonskirkegården i Schleswig. Gift 18. august 1858 i Kirke Stillinge med Ida Wilhelmine Augusta Zahle (datter af sognepræst og provst Johan Christian Julius Z. og Anne Sophie Wilhelmine Petrea Funch), født 18. februar 1831 i Herlufsholm sogn, Sorø amt, død 14. juni 1894 i København (Matthæus). – Han efterlod sig en datter og en søn på hhv. 4 og 1 år. I maj 1864 fødte enken deres anden datter.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 134-136.

Danske krigergrave og mindesmærker