Sekondløjtnant Carl Emil Ravn (1825-1849)

en søn af skibskaptajn H. Ravn, blev født i København den 16. december 1825. Som barn gjorde han sig bemærket ved sin skarpe forstand, og det var derfor såvel forældres som læreres og eget ønske, at han skulle gå den studerende vej; på grund af forældrenes formuesomstændigheder kunne dette ønske imidlertid ikke opfyldes. Hans særlige talent for tegning bevirkede da, at han blev sat i malerlære, samtidigt med at han frekventerede Kunstakademiet, hvor han hurtigt gjorde god fremgang. 

Da krigen udbrød, grebes han af den almindelige begejstring og, skønt sin søsters eneste støtte, meldte han sig straks som frivillig; efter at have gennemgået en rekrutskole gennemgik han en kommandoskole, og efter derpå i 6 uger selv at have deltaget i indøvelsen af rekrutter udnævntes han den 17. juli 1848 til sekondløjtnant i krigsreserven og ansattes ved 1. lette Bataljon; den 1. september s.å. erholdt han anciennitet som sekondløjtnant. En sygdom, på grund af hvilken han måtte indlægges på Augustenborg lazaret, bevirkede, at han først den 6. juli 1849 så sit ønske opfyldt, at komme til at deltage i kampen for fædrelandet; i denne dags kamp faldt han imidlertid, efter hans kompagnichefs vidnesbyrd ”i spidsen for det kompagni, som han med tapperhed førte mod fjendens skarer”.

377 faldne fra udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 

blev begravet i Kæmpegraven på Trinitatis kirkegård i Fredericia

Bronzerelieffet er udført af billedhugger H.W. Bissen

Sekondløjtnant ved 1. lette Infanteribataljon Carl Emil Ravn (søn af skipper Hans R. og Sophie Andersen), født 16. december 1825 i København (Holmens), faldet 6. juli 1849 ved Fredericia, begravet 8. juli på Trinitatis kirkegård. Ugift.

Kilder og henvisninger: 

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1182-1183.