Da skolens virksomhed i 1848 blev suspenderet på grund af krigen, og eleverne afgik til tjeneste ved hæren, blev Carstensen ansat ved 1. Jægerkorps og deltog med dette i felttoget 1848, blandt andet i slaget ved Slesvig. I vinteren 1848-49 erholdt han efter ansøgning tilladelse til at gennemgå Artilleriets praktiske skoler, hvornæst han, der den 22. januar 1849 var udnævnt til premierløjtnant, under det påfølgende felttog forrettede tjeneste først ved de faste batterier på Als, senere ved Espingolbatteriet Schøning. Efter i vinteren 1849-50 med sine kammerater at have gennemgået et fire måneders repetitionskursus ved højskolen blev Carstensen, da fjendtlighederne atter brød ud, ansat som adjudant ved 2. Divisions artillerikommando (oberstløjtnant Fuhrmann). Han faldt den 25. juli ved Øvre Stolk, ramt af tre kugler, hvoraf en i brystet, idet han, som det hedder i rapporten, ved egen opofrelse søgte at befri kaptajn Baggesen, der med en del af sit batteri efter store tab var faldet i fjendens hænder.
Gustav Carstensen var et livligt og begavet menneske, kammeraternes yndling på grund af den elskværdighed og ufortrødenhed, hvormed han stadigt forstod at sætte en eller anden lystighed i gang. Under krigens anstrengelser og farer bevarede han dette gode humør og viste sig, hvor han fandt lejlighed, som en snarrådig og tapper soldat.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1530-1532.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar