Indtil 17. april førte han 3. kompagni, efter at hans kompagnichef, grev Ahlefeldt-Laurvig den 9. marts havde overtaget kommandoen over regimentets 1. bataljon. Den 17. april om eftermiddagen afgav han kommandoen til premierløjtnant P.L.C.F. Hansen. Under bataljonens, med stor bravour og under den morderiske fjendtlige ild, udførte fremrykning mod Dybbøl Mølle, syd for Flensborg-vejen, såredes Schmidt hårdt. ”Fremad Kammerater!” var de sidste ord han udtalte, da han førte sine folk mod fjenden. Han såredes i brystet og blev længe liggende på valpladsen, inden han optoges af fjenden, der førte ham til Stenderup lazaret. Her døde han samme dags aften.
Mens han lå på valpladsen, havde han endnu kraft nok til at rive et blad ud af sin tegnebog og derpå skrev han nogle ord som sidste hilsen til sine forældre. Han jordedes den 21. april på Nybøl Kirkegård. Han fremhæves i rapporten med udmærkelse for sit forhold under kampen den 18. april. I ministeriet var man ukendt med hans skæbne, og syv dage efter hans død forfremmedes han den 28. april til premierløjtnant. Først i begyndelsen af maj måned fik Overkommandoen ved parlamentær underretning om hans død.
Hans retsindige og uegennyttige tænkemåde, hans elskværdige og beskedne væsen gjorde ham elsket og agtet af enhver.
Kilder og henvisninger:
Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 191-192.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar