Premierløjtnant Carl Gustav Rosen (1822-1864)

fødtes den 26. marts 1822 og var søn af David Rosen, sognepræst til Lille Lyngby og Ølsted, Frederiksborg Amt (1791-1857), og hustru Anna Christine Meyer. Han var oprindelig typograf. Fra korporal ved 7. Linjeinfanteribataljon udnævntes han den 11. november 1848 til sekondløjtnant af Fodfolkets krigsreserve. Han deltog i resten af krigen som officer, dels ved 5., dels ved 4. og dels ved 2. Forstærkningsbataljon, ved hvilken sidste han stod, til den opløstes, og derefter fra 1. maj 1852 overgik til 2. lette Bataljon.

Den 19. august 1849 blev han forsat til linjen, og den 26. april 1857 blev han premierløjtnant samt forsat til 14. lette Bataljon. 1860-63 var han vagtmesterløjtnant på Kronborg, og ved mobiliseringen i 1863 ansattes han ved 9. regiment som chef for 8. kompagni.

Den 18. april, ved 9. Regiments tapre fremrykning på begge sider af Flensborg-vejen mod højderne ved Dybbøl Mølle under fjendens voldsomme og ødelæggende ild, blev han hårdt såret i underlivet, og idet han faldt, råbte han til sit kompagni: ”Farvel, børn”.

Det er Rosen, som forfatteren, oberst P F. Rist efter egen opgivelse skildrer som kompagnikommandøren i ”En rekrut fra 1864”. Rosen havde i Fredericia solgt noget opsparet brændsel til et andet kompagni. Det beløb, der herved indkom, var det hans agt at anvende til fordel for sit mandskab ved en eller anden passende lejlighed. Det blev imidlertid ikke ham, der kom til at råde over delte beløb, men derimod hans mandskab, der anvendte det til at rejse deres kompagnichef en mindestøtte på hans grav som tegn på den sjældne hengivenhed, han havde vidst at vinde hos sine undergivne, for hvem han, i de strenge og alvorlige tider, havde været som en fader.

Efter at være såret førtes Rosen til lazarettet i København, hvor han døde den 24. april. Han fremhæves i rapporten med udmærkelse for sit forhold under kampen den 18. april. Han jordedes den 29. april på Store Heddinge Kirkegård. Byens brand- og politiofficerer samt våbenbrødrene bar liget fra broderens, læge Rosens hjem til kirken, hvor pastor Visby fremdrog flere træk af den afdødes liv og navnlig omtalte hans store kærlighed til sine undergivne og disses ubegrænsede tillid og hengivenhed for ham. Hustruen Rosa Fog overlevede ham.

En ægte trofast kammerat,
en bramfri ægte dansk soldat
nys lagdes ned i muld.
Ej kongen ejed bedre mand!
Hans ganske sjæl var ren og sand,
hans hjerte prøvet guld.

Se, derfor sørger den, han lød,
og derfor sørger den, han bød,
men allermest hans viv;
dog er end øjet nok så vådt,
Gudsordet gemmer hun så godt:
Det er et evigt liv.

H…g

Mindestenen over premierløjtnant Rosen blev rejst i 1937.

Stenen står i et lille anlæg foran ejendommen 

Gl. Aabenraavej 14 i Dybbøl.

Premierløjtnant ved 9. Infanteriregiment Carl Gustav Rosen (søn af sognepræst Frederik Carl R. og Bodil Marie Mandix), født 26. marts 1822 i Horsens (Frelsers), såret 18. april 1864 ved Dybbøl, død 24. april på Garnisonshospitalet i København, begravet 29. april på Store Heddinge kirkegård. Gift 1855 med Rose Theodora Elisabeth Fog (datter af sognepræst Jørgen Lemvigh F. og Charlotte Eleonora Rosen), født 2. september 1830 i Stubbekøbing, død 28. juli 1893 i København (Garnisons). – Han efterlod sig en 6-årig datter og enken fødte parrets anden datter i juli 1864.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 177-178.

Danske krigergrave og mindesmærker