Kaptajn Carl Harald Baggesen (1817-1850)

var født i København den 7. december 1817, søn af hof- og stadsretsprokurator Hermann Baggesen og broder til den som batterichef bekendte, senere major J.P. Baggesen. Da han fra barn af havde lyst til ligesom den ældre broder at blive soldat, kom han, 15 år gammel, på Landkadetakademiet, hvorfra han den 1. maj 1837 afgik til Slesvigske Infanteriregiment som sekondløjtnant med anciennitet fra s.d. Den 1. juli 1842 kom han til 13. Linjebataljon i Fredericia, den 4. november 1844 som premierløjtnant til 16. Liniebataljon i Rendsborg. 

I foråret 1847 blev han kommanderet til midlertidig tjeneste ved 1. Linjebataljon, med hvilken han derfor kom til at rykke ud i 1848, og hvis kommandør, Olaf Rye, omtaler hans deltagelse i de første kampe på følgende måde: ”Han har ved Flensborg vist særdeles mod og uforfærdethed og var på de mest udsatte punkter stedse i spidsen for sit mandskab; ved Slesvig styrtede han frem over Dannevirke, opmuntrede mandskabet til at følge efter sig og hjalp til at drive fjenden tilbage over tre hegn, indtil han blev truffet af en kugle i skulderen”. Såret var hårdt og, da bataljonen noget senere måtte gå tilbage, faldt Baggesen i fjendtligt fangenskab. Den 13. september s.å. erholdt han Dannebrogsordenens Ridderkors. Efter i april 1849 at have deltaget i fremrykningen i Sundeved blev Baggesen i maj måned kommanderet til Københavns Eksercerskole. Samme efterår fik han, der den 2. juli s.å. var blevet karakteriseret, men først den 10. januar 1850 blev virkelig kaptajn, kommandoen over 3. Linjebataljons 2. kompagni. 

Den 25. juli 1850 dannede hans kompagni under fremrykningen over Bøgmose 3. Linjebataljons højre fløj, men blev skilt fra resten af bataljonen og omsider nødsaget til at gå tilbage for en overlegen modstander. Under retræten, ved hvilken kompagniet, understøttet af to kompagnier af 1. Forstærkningsbataljon under kaptajn Sperling, i nogen tid hævdede sin stilling lige udenfor Bøgholt, faldt Baggesen, ramt af en kugle i hjertet. Hans hustru, Frederikke Dorthea Charlotte Elisabeth, født Ellertsen, hvis fader var grosserer i København, overlevede ham med to døtre.

Baggesen var en høj, rank skikkelse med et vindende udvortes og var på grund af sin ligefremhed og hjertensgodhed meget afholdt af venner og undergivne. I sit hjem var han en omhyggelig og kærlig familiefader, i tjenesten en dygtig soldat og en brav kammerat.

Kaptajn ved 3. Linjeinfanteribataljon Carl Harald Baggesen (søn af landsoverretsprokurator Herman B. og Kirstine Petersen), født 7. december 1817 i København (Frue), faldet 25. juli 1850 ved Isted, begravet 28. juli på Mariæ kirkegård i Flensborg. Gift 4. november 1840 i København (Garnisons) med Frederikke Dorothea Charlotte Elisabeth Ellertsen (datter af købmand Frederik E. og Carolina Lindenfels), født 9. november 1819 i Högs församling, Malmöhus län, Sverige, død 5. december 1857 i København (Garnisons). – Han efterlod sig to døtre på 6 og 8 år.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1519-1521.

Danske krigergrave og mindesmærker