Oberst Werner Hans Frederik Abrahamson Læssøe (1811-1850)

var født i København den 13. september 1811, den fjerde i rækken af otte brødre. Faderen hed Niels Frederik Læssøe, moderen Margrethe Juliane Signe, født Abrahamson, datter af den bekendte kaptajn W.H.F. Abrahamson, efter hvem dattersønnen blev opkaldt. Få måneder efter dennes fødsel fik faderen ansættelse som toldinspektør i Fladstrand, hvorfra han dog 1817 kom tilbage til København som havnekontrolør. Sønnerne var bestemte for studeringerne og blev satte i Borgerdydskolen i København, men da den militære vej var og blev Frederik Læssøes eneste tilbøjelighed, gav forældrene til sidst efter for denne – kun et år før han skulle være student – og ved nytår 1827 indtrådte han på Landkadetakademiet. Efter to års forløb tog hanaAfgangseksamen og fik anciennetet fra 21. december 1828 som sekondløjtnant ved Kongens (senere Kronens) Regiment, hvor han efter endnu at have gennemgået akademiets pageklasse, forrettede tjeneste, indtil han 1832 indtrådte som elev på den kongelige militære højskol. Efter bestået oprykningseksamen valgte han Generalstabsafdelingen, og da han i efteråret 1836 afgik fra denne, blev hans afgangseksamen fremhævet i skolens rapport til kongen. Den påfølgende 20. maj blev Læssøe udnævnt til adjoint ved Generalkvartermesterstaben og fik den 24. maj 1837 premierløjtnants karakter. Han gjorde nu, som foreskrevet, tjeneste ved Artilleriet og Kavalleriet (Husarregimentet) og kom endelig i slutningen af 1838 til tjeneste ved Generalstaben. De tre påfølgende somre anvendtes Læssøe ved opmålingsarbejder henholdsvis i Vendsyssel og på Falster, og om vinteren tog han med meget iver og interesse del i de overvejelser, der førte til planen for atlasset over Danmark. Blandt andet forfægtede han tilligemed flere af stabens yngre officerer den tanke, at detailmålingen med fordel måtte kunne udføres af guider under ledelse af officerer, og førte om sommeren praktisk bevis for denne påstand.

Det var imidlertid ikke blot på det topografiske område, at reformerne stod på dagsordenen; straks efter sin tronbestigelse havde kong Christian VIII nedsat en stor militærkommission, og da det var tilladt udenforstående at indgive forslag til denne, vakte dette et stærkt røre i militære kredse. Læssøe deltog i udarbejdelsen af tvende til kommissionen indsendte forslag henholdsvis til Generalstabens og til Infanteriets ordning. Ved samme tid fremkom i dagspressen forskellige artikler om militære forhold, der, undertiden med rette, men oftere med urette, tillagdes Læssøe, hvad der, da artiklerne blev meget unådigt optaget på allerhøjeste sted, pådrog ham nogle advarsler, men på den anden side bidrog til, at der i foråret 1842 tilstodes ham permission til en længere udenlandsrejse samt 1.000 Rdl. i understøttelse dertil. ”Og når man vil straffe mit formentlige bladskriveri med store rejsepenge, så kan man endda finde sig deri«, skriver han selv. Han blev borte i halvandet år og besøgte Tyskland, Schweiz, Frankrig og Italien. Han førte en meget omhyggelig dagbog, som røber hans mere end almindelige sans for kunst og natur, men som tillige viser, med hvilken ihærdighed han benyttede enhver lejlighed til at udvide sine militære kundskaber og til at samle oplysninger, der kunne være til nytte herhjemme. Som officer af Generalstaben var det navnlig de til denne henlagte tjenestegrene, herunder forplejningsvæsenet, det var pålagt ham at studere, og hans indsendte rapporter indeholder da også værdifulde fremstillinger af fremmede hæres ordning på disse områder. Tillige overværede han flere større troppesamlinger, således ved Berlin og ved Lüneburg.

Under sin rejse var han blevet kaptajn af 2. klasse i Generalstaben (den 1. juli 1842), og kort efter hjemkomsten blev han kaptajn af 1. klasse (den 26. november 1843). Han kastede sig nu atter med iver over de topografiske arbejder; i 1844 var han på opmåling på Lolland-Falster, i 1845 i Stevns og på Møn, i I846 og 1847 i Jylland, hvor Generalstaben for at vise nytten af de nyere metoder havde overtaget de målinger, der var nødvendige for kanaliseringen af Gudenå og for engvandingsanlæggene i Skjern Ås vanddistrikt; i 1847 målte han desuden en del af Københavns omegn. Under disse kampagner arbejdede både han og hans guider meget forceret, men uden at det derfor gik ud over arbejdets godhed; tværtimod opnåede han i forhold til de midler, han havde til rådighed, en høj grad af nøjagtighed. Det fortjener endnu at nævnes, at Læssøe under opmålingerne på Falster ledede åbningen af nogle gravhøje og indsendte beretning derom til den kongelige kommission for de antikvariske mindesmærkers bevaring, hvorfor kommissionen tilstillede ham en motiveret takskrivelse. Hvert efterår måtte han være til stede ved manøvrerne ved København, hvor han flere gange fungerede som overkrokør.

I efteråret 1844 blev han ansat som lærer i militærgeografi ved den kongelige militære højskole, men allerede næste forår afskediget, da man, rigtig nok aldeles ubegrundet, troede, at han stod i forbindelse med en demonstration, som en del af eleverne havde sat i scene mod en ældre lærer, og som førte til, at denne måtte trække sig tilbage. De afbrudte forelæsninger sluttede Læssøe efter anmodning fra eleverne den følgende vinter i et privat kursus.

I vinteren 1846-47 lå han hæftigt angrebet af tyfus, og for at genvinde sit helbred foretog han om efteråret, efter at opmålingerne var endte, atter en rejse til Italien, denne gang dog kun på to måneder. Mellem Ferrara og Bologna blev han overfaldet af røvere, men slap med at miste ca. 100 rdl. – et Offer, som eventyret efter hans egen udtalelse nok var værd. Efter at have tilbragt nogle fornøjelige uger i Rom sammen med nogle af vore første kunstnere, Marstrand, Jerichau m.fl. vendte han tilbage over Paris. Kort efter hans hjemkomst døde kong Christian VIII, og de bevægede tider, som man nu åbenbart gik i møde, gav Læssøe som alle andre nok at tænke på. Den 20. marts 1848 udnævntes han til medlem af den permanente defensionskommission for hele riget, men få dage senere fik han ordre til at afgå til hæren som stabschef ved Overkommandoen.

I denne stilling arbejdede Læssøe med rastløs iver, streng i sine fordringer til sig selv som til stabens andre officerer, der villigt bøjede sig for ham til trods for, at mange af dem var hans næsten jævnaldrende omgangsvenner. Der var ingen tid at spilde med diskussioner, da Ala, hvad der angik felthærens højere administration, så at sige måtte bygges på bar grund. Det er næppe heller for meget sagt, at Læssøe havde, ganske vist ikke den afgørende bestemmelse, men dog en meget væsenlig indflydelse på den taktiske ledelse af felttoget 1848, såvel som på den strategiske, for så vidt ikke her Krigsministeriet af politiske hensyn greb ind i Overkommandoens planer. Til general Hedemann, ligesom siden til general Krogh, stod han i det bedste forhold, og blandt de egenskaber, der udmærkede ham som stabschef, er nævnt, at han på en ingenlunde ubehagelig måde kunne være fuldkomment indtrængende med sine forestillinger, når han anså deres antagelse for vigtig, og at han, ligesom over for generalen personlig, således heller ikke over for omverdenen glemte de hensyn, han skyldte sin chef, selv hvor denne i virkeligheden havde overladt ham at træffe bestemmelse. Sin personlige tapperhed og koldblodighed viste Læssøe i kampene ved Bov og Slesvig, under panikken i Flensborg samt senere under fægtningerne ved Dybbøl og Nybøl. I en indstilling, som general Hedemann nogle dage før sin afgang fra Overkommandoen indsendte til Krigsministeriet, omtaler han Læssøi med følgende ord: ”Det rigtige overblik og den rolige uforsagthed, hvormed han under de stedfundne fægtninger på rette tid og sted har ledet tropperne i ilden, har væsenligt bidraget til fægtningernes heldige udfald og fortjener vistnok en anerkendelse ud over det almindelige”.

Den 29. maj 1848 blev han major à la suite i Generalstaben, den 8. august oberstløjtnant, og den 13. september modtog han Dannebrogsordenens Ridderkors. I midten af juli forelagdes den i Malmø vedtagne våbenstilstandskonvention de tvende hæres overgeneraler til nærmere fastsættelse af de militære betingelser, og ved de i den anledning førte forhandlinger optrådte Læssøe som delegeret fra dansk side.

Da general Hedemann den 25. juli afgav overkommandoen til general Krogh, forblev Læssøe i stillingen som stabschef, ligesom han i samme egenskab fulgte med general Krogh, da denne ved felthærens opløsning i oktober 1848 udnævntes til kommanderende general i Nørrejylland, og fremdeles da generalen i marts 1849 atter fik overkommandoen over den aktive armé. I november 1898 havde imidlertid general Hansen overtaget Krigsministeriet, og det misforhold, som fra tidligere tid havde bestået mellem ham og Læssøe, og som yderligere var vokset under daværende oberst Hansens mission til Als i maj 1848, blev efterhånden så stærkt, at Læssøe indså, at han ikke ville kunne forblive i sin stilling. Han holdt dog ud foreløbigt, men kun for i begyndelsen af 1849 at se Overkommandoens planer krydsede og dens virksomhed lammet ved indgriben fra Krigsministeriet. Endelig blev han tilligemed general Krogh den 15. april fjernet fra 0verkommandoen og ansat som stabschef ved Generalkommandoen på Fyn.

På foranledning af den nye øverstkommanderende, general Bülow, blev han dog kort efter stillet til rådighed for armékorpset. I general Ryes stab deltog han i slaget ved Kolding, og da her kommandøren for 12. lette Bataljion, major Harbou, blev såret, fik Læssøe samme dag kommandoen over bataljonen, som han førte under tilbagetoget gennem Jylland. Under dette rådførte Rye sig jævnligt med Læssøe og tildelte stadigt bataljonen vigtige Hverv; den 7. og 8. maj kæmpede den ved Vejle. Da resten af Ryes korps indskibedes ved Helgenæs, blev 12. lette Bataljon og 1. Jægerkorps tilbage tilligemed Kavalleriet under generalmajor Flindts kommando. Først efter slaget ved Fredericia og den derpå følgende våbenstilstand dirigeredes bataljonen mod syd og gik over Fyn til Als, hvor den forblev til i juli 1850.

I stillingen som bataljonskommandør indlagde Læssøe sig meget fortjeneste og høstede også mange erfaringer. Da han overtog kommandoen, havde han ikke siden han var ung løjtnant, gjort tjeneste i geleddet; han følte derfor selv, at der manglede ham noget, men med så meget større iver og interesse gik han til bunds i alle tjenestens detaljer, hvad der vel undertiden generede hans officerer noget, men uden at det i mindste måde gjorde skår i deres agtelse og hengivenhed for ham. Også mandskabet, der i begyndelsen fandt ham vel streng, lærte hurtigt at skatte hans udmærkede egenskaber, blandt andet hans utrættelige omsorg for sine undergivnes vel.

Da felthæren i juli 1850 påny blev formeret, blev 12. lette Bataljon tildelt 2. Brigade. Den 16.-18. juli førte Læssøe 2. Divisions avantgarde; den 21. førte han det over Havetofte fremsendte rekognosceringskommando. Den 25. juli førte han atter 2. Divisions avantgarde. Han rykkede gennem Øvre Stolk og stødte på fjenden tæt sydvest for byen. En øjeblikkelig tøven af det forreste kompagni bragtes af Læssøe personlig snart til at høre op, og han rykkede nu rask frem mod passet mellem søerne, der af insurgenterne var besat med et jægerkorps i Grydeskov og et 6-punds halvbatteri syd for Isted Sø. Ved en heldig valgt opstilling af de ham medgivne to kanoner fordrev Læssøe fjendens artilleri; han gav nu sin bataljon ordre til at storme skoven, fulgt af 2. Reservebataljon, der imidlertid var kommet til, og for at få et overblik red han selv op på en høj tæt foran skoven, fulgt af sin adjudant, premierløjtnant Aarøe; han sendte denne afsted med en ordre til 2. Reservebataljon, men straks efter blev han ramt af en kugle i brystet, segnede af hesten og da bataljonens overlæge samt nogle officerer nogle øjeblikke senere kom til stede, drog Læssøe sit sidste suk uden smerte og uden at have forandret en mine. Klokken var da omtrent 6 om morgenen; passet var allerede taget, og kort efter var vore tropper ligeledes herrer over skoven.

Læssøes lig blev ført til Flensborg og dér den 28. juli jordet i den store krigergrav; hans billede var en af de fire medaljoner, som prydede fodstykket til den over graven rejste løve. Der er vel ingen af de faldne i alle tre krigsår, med hvem større forhåbninger er lagt i graven end med Læssøe. Mange så i ham, der faldt uden engang at have ført en brigade, vor første strategiske og taktiske kapacitet – den mand, der var bedst egnet til at stå i spidsen for hæren. Den ulykkelige uoverensstemmelse med krigsminister Hansen var skyld i, at han i den sidste del af krigen ikke kom til at beklæde stabschefsposten, således som det var det almindelige ønske i hæren og udenfor denne. Hans stolte og energiske karakter, hans klare forstand, hans varme følelse for alt ædelt og godt og hans store personlige elskværdighed – hvilket alt fandt udtryk i hans smukke, mandige ydre – havde skaffet ham sympati og højagtelse i vide kredse. I en snævrere kreds var han en trofast og hengiven ven, en kærlig og opofrende broder og søn. ”Hils min moder”, er de sidste ord, der tillægges ham.

Mindestenen over oberst Læssøe blev rejst i år 1900

Stenen står på en lille høj umiddelbart øst for Isted-søen,

ca. 175 syd for ejendommen Osterfeld 1. - Ældre postkort.

Mindestenen over oberst Læssøe blev rejst i 1907.

Stenen står på en kunstig høj ved Haderslevvej 

lige over for Læssøegade. 

Oberst ved 12. lette Infanteribataljon Werner Hans Frederik Abrahamson Læssøe (søn af havnekontrollør Niels Frederik L. og Margrethe Juliane Signe Abrahamson), født 23. september 1811 i København (Frue), faldet 25. juli 1850 ved Isted, begravet 28. juli 1850 på Mariæ kirkegård i Flensborg. Ugift.

Kilder og henvisninger: 

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1495-1503. (Gengivet her)

L.J. Flamand: Slagene ved Fredericia og Idsted den 6. Juli 1849 og 25de Juli 1850 med Portraiter og Biografier af Generalerne, Bataillonscommandeurerne, samt de i de officielle Rapporter hæderligt omtalte Officierer osv. Kbh., 1853. S. 172.

J.P. Købke: Oberst Frederik Læssøe. Militært tidsskrift 1895. 

Otto Vaupell: Læssøes Levned og Aktstykker til Krigen 1848-1850. Kbh., 1895. 127 sider

Poul Andræ: Werner Hans Frederik Abrahamson Læssøe. Bidrag til Charakteristik paa Grundlag af Breve mellem ham og Andræ fra 1840 til Læssøes Fald i Slaget ved Isted. Kbh., 1912. 142 sider.

N.P. Jensen: Oberst Frederik Læssøe 1811-1850. En Levnedsskildring bygget paa Breve og officielle Aktstykker. Kbh., 1912. 188 sider.

Dansk biografisk Leksikon

Danske krigergrave og mindesmærker