Da han ønskede at indtræde i Generalstaben ligesom faderen, indtrådte han dernæst ved oprettelsen af den kongelige militære højskole som elev i dennes yngste afdeling og to år senere i Generalstabsafdelingen, fra hvilken han efter den 13. november 1833 at være forfremmet til premierløjtnant afgik 1834. Han ansattes nu som adjoint ved Generalkvartermesterstaben, gjorde den befalede 2-års tjeneste ved Kavaleriet og Artilleriet og var derpå i 1½ år beskæftiget med topografiske arbejder i Rendsborgs omegn. I efteråret 1837 rejste han med kongelig understøttelse til Paris, hvor han hørte forelæsninger ved Generalstabsskolen og deltog i dennes praktiske øvelser. I somrene 1838 og 1839 foretog han taktiske rekognosceringer af veje og vandløb i Nørrejylland og indgav samme år en større afhandling om en nøjere forbindelse mellem statens originale målinger og dens militære rekognosceringer. I december 1839 blev han sendt som kurer til Forbundsdagen og forskellige tyske hoffer for at anmelde Frederik VI’s død og Christian VIII’s tronbestigelse. Den 1. december s.å. var han blevet udnævnt til divisionskvartermester à la suite, den 31. s.m. til kaptajn af Generalstaben, og den 1. februar 1840 fik han titel af kammerjunker. 1841 afsendtes han til Hannover i anledning af en revision af overenskomsten angående det 10. Forbundsarmékorps. Da Generalstaben i april 1842 deltes i en topographisk og en taktisk sektion, ansattes Trepka ved den sidstnævnte. Samme sommer foretog han en rekognosceringsrejse i Nordre Ditmarsken, den påfølgende gjorde han midlertidig tjeneste ved den topografiske sektion, men kom om efteråret til at fungere som generalstabsofficer ved den til det 10. Forbundsarmékorps hørende holsten-lauenborgske brigade, der blev sammendraget ved Rendsborg og senere afgik til korpsmanøvrer ved Lüneburg.
I 1844 rekognoscerede han færgeforholdene over vore sunde og bælter. I september 1845 var han kommanderet til at overvære den preussiske hærs troppesamlinger ved Stettin og Berlin. Den tid, han i disse år ikke var udkommanderet, var han foruden med bearbejdelsen af det ved rekognosceringerne m.v. indhentede Materiale væsenligt beskæftiget med statistiske arbejder o.lign.; af sådanne foreligger en oversigt over landets forsyning med heste i Statistisk Tabelværk, 5. hæfte (1842). Fremdeles kan nævnes en i 1844 udarbejdet, udførlig fremstilling af forskellige landes telegrafvæsen med forslag til en ordning herhjemme. Den 31. august 1846 udtrådte han af Generalstaben og kom til Fredericia som major ved 13. Linjebataljon.
I begyndelsen af krigen 1848 var Trepka en kort tid attacheret hovedkvarteret og deltog i kampene ved Bov og Slesvig. Her blev 13. Linjebataljons kommandør, oberstløjtnant Krabbe, såret, og Trepka blev nu beordret tilbage til bataljonen for at overtage kommandoen over den, som han beholdt til sin død. Således førte han den, foruden i et par mindre affærer, den 25. maj og den 1. juni, hvor både bataljonen og dens kommandør indlagde sig megen ære. Den 17. juli blev han udnævnt til oberstløjtnant og den 13. september benådet med Dannebrogsordenens Ridderkors.
I 1849 indlemmedes 13. Linjebataljon i 2. Brigade, der hørte til besætningen på Als, og kom ikke til at tage nogen væsenlig del i kampen. Den 25. maj 1850 fik Trepka obersts karakter. Den 16. juli 1850 rykkede bataljonen, der atter hørte til 2. Brigade, over til Slesvig og anvendtes den 24. juli til en flankebevægelse for at understøtte 1. Divisions angreb på Helligbæk; øst for Elmskov kom det til et mindre engagement. Den 25. juli faldt Trepka under det tilbagetog, bataljonen måtte foretage gennem Ovre Stolk for den der pludseligt opdukkende, overlegne fjende. Idet han sprang op på et gærde i nordkanten af byen, blev han truffet i brystet af en kugle, der øjeblikkeligt gjorde ende på hans liv; men skønt ledelsen herved gik tabt, gjorde bataljonen sin faldne fører ære ved i længere tid tappert at holde fast ved enkelte dele af byen.
Hæren og fædrelandet mistede i oberst Trepka en højt begavet cg kundskabsrig officer, som i farens stund havde vist, at han besad både åndsnærværelse og handlekraft, og til hvem derfor hans foresatte så hen med ubetinget tillid, ligesom hans undergivne hang ved ham med beundring for hans ridderlige mod og med taknemmelighed for hans faderlige omsorg for deres vel. En omstændighed, der bevirkede, at hans mange fortræffelige egenskaber ikke altid kom fuldt til deres ret, var, at han i længere tid havde lidt meget af tungsind, der i de sidste år yderligere var næret ved hans hustrus sygdom og tidlige bortgang. Den 2. juni 1841 havde han ægtet Ida Louise Mathilde Falbe, datter af kammerherre Chr. T. Falbe, men allerede 1849 blev hun på en rejse, som hun efter lægernes råd foretog til Vestindien, bortkaldt fra manden og tre børn. Af disse blev en søn, Christian Trepka, som sekondløjtnant ved 1. Regiment dødeligt såret ved indtagelsen af Als den 29. juni 1864.
.JPG)
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1491-1495. (Gengivet her).
L.J. Flamand: Slagene ved Fredericia og Idsted den 6. Juli 1849 og 25de Juli 1850 med Portraiter og Biografier af Generalerne, Bataillonscommandeurerne, samt de i de officielle Rapporter hæderligt omtalte Officierer osv. Kbh., 1853. S. 37-39.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar