lørdag den 21. januar 2023

Kaptajn Wilhelm Heinrich August Kranold (1818-1850)

blev født den 12. januar 1818 i Itzehoe, hvor hans fader, cand.theol. W.H.O. Kranold – gift med Louise Wilhelmine Dreessen – var lærer og institutbestyrer. Fra sin tidligste ungdom følte han lyst til soldaterstanden, og da en ansøgning om en friplads for ham på Landkadetakademiet blev afslået, lod han sig 15 år gammel hverve ved Livregiment lette Dragoner, der havde garnison i hans fødeby. Forfremmet til korporal ved første vakance, gjorde han tjeneste ved regimentet indtil foråret 1836, da han med bibeholdelse af lønning m.v. erholdt orlov til København for at forberede sig til den kongelige militære højskole. Kong Frederik VI tilstod ham nu de nødvendige midler til, at han kunne frekventere professor Mariboes institut, og i oktober 1838 bestod han med ære adgangseksamen, indtrådte som elev i højskolens yngste afdeling og udnævntes som sådan til sekondløjtnant à la suite i Artilleriet uden anciennitet. Som følge af en langvarig sygdom absolverede han først 1842 oprykningseksamen, hvornæst han erholdt tilladelse til at indtræde som generalstabselev i ældste afdeling. 1844 bestod han afgangseksamen, fik nu tillagt sekondløjtnants anciennitet fra 1. november 1840 og udnævntes den 1. december 1845 til premierløjtnant à la suite i Artilleriet med anciennitet fra 1. august 1844.

Han havde netop gennemgået den befalede praktiske uddannelse ved våbnene og ved selve Generalstaben, da han i april 1848 beordredes til at afgå til arméen. Her ansattes han først som adjudant ved avantgarden for siden i samme egenskab at gå over til den under Olaf Rye ny formerede 3. Brigade. I en indstilling af 10. juli s.å. udtaler Rye, at Kranold, der havde deltaget i slaget ved Slesvig samt affærerne i Sundeved den 28. maj og den 5. juni, stedse har vist glimrende mod, ligesom hans udviste dygtighed ved alle lejligheder fortjener anerkendelse. Den 17. juli blev han udnævnt til kaptajn af 2. klasse og adjoint i Generalstaben, hvorhos han den påfølgende 13. september hædredes med Dannebrogsordenens Ridderkors. Efter den tidligere 3. Brigades opløsning kom han med oberst Rye til 2. Brigade, senere til 6. Brigade og atter som stabschef tilbage til 2. – der nu kommanderedes af oberst Wickede, senere af oberst Thestrup – samtidigt med, at han den 20. februar 1849 udnævntes til kaptajn af 1. klasse. Som stabschef tog han virksom del i ekspeditionen i Sundeved fra 3. til 7. april, men forblev resten af felttoget 1849 på Als. Om efteråret ansattes han som ældste adjudant ved den etablerede generalkommando på Als, men blev i december 1849 atter ansat som stabschef ved 2. Brigade, denne gang under oberst Baggesen. I denne stilling faldt han den 25. juli 1850, ramt af en kugle i brystet ved indgangen til Øvre Stolk, da han sprængte tilbage til byen for at skaffe oplysning om anledningen til den dersteds begyndte skydning.

Hans støv hviler på Ulkebøl Kirkegård ved siden af svenskeren Leijonhufvuds grav på en plet, han under sit lange ophold på øen selv havde udsøgt sig. Ved Kranolds tidlige bortgang mistede hæren en officer, der – ved de betydelige anlæg, den alvor og energi, han ikke blot ved videnskabelige sysler eller den daglige tjeneste, men ikke mindst i den fjendtlige ild havde lagt for dagen — sikkert, hvis det havde været forundt ham at leve, ville have erhvervet sig en fremragende plads i dens rækker.

Den 10. juli 1850 havde han ægtet Albertine Julie Darre, datter af den allerede dengang afdøde major H. Chr. Darre.


Kaptajn ved 2. Infanteribrigade Wilhelm Heinrich August Kranold (søn af institutbestyrer, cand.theol. Wilhelm Heinrich Otto Immanuel K. og Louise Wilhelmine Dreesen), født 12. januar 1818 i Itzehoe, Holsten, faldet 25. juli 1850 ved Øvre Stolk, begravet 28. juli på Ulkebøl Kirkegård. Gift 10. juli 1850 i Holbæk med Albertine Julie Darre (datter af major Hans Michael Christian D. og Emilie Charlotte Juncker), født 1. maj 1821 i København (Garnisons), død 24. august 1892 i København (Garnisons). – Ægteskabet var barnløst.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1515-1518. (Gengivet her)

L.J. Flamand: Slagene ved Fredericia og Idsted den 6. Juli 1849 og 25de Juli 1850 med Portraiter og Biografier af Generalerne, Bataillonscommandeurerne, samt de i de officielle Rapporter hæderligt omtalte Officierer osv. Kbh., 1853. S. 166-167.

Dansk biografisk Leksikon

Ingen kommentarer:

Send en kommentar