Han havde netop gennemgået den befalede praktiske uddannelse ved våbnene og ved selve Generalstaben, da han i april 1848 beordredes til at afgå til arméen. Her ansattes han først som adjudant ved avantgarden for siden i samme egenskab at gå over til den under Olaf Rye ny formerede 3. Brigade. I en indstilling af 10. juli s.å. udtaler Rye, at Kranold, der havde deltaget i slaget ved Slesvig samt affærerne i Sundeved den 28. maj og den 5. juni, stedse har vist glimrende mod, ligesom hans udviste dygtighed ved alle lejligheder fortjener anerkendelse. Den 17. juli blev han udnævnt til kaptajn af 2. klasse og adjoint i Generalstaben, hvorhos han den påfølgende 13. september hædredes med Dannebrogsordenens Ridderkors. Efter den tidligere 3. Brigades opløsning kom han med oberst Rye til 2. Brigade, senere til 6. Brigade og atter som stabschef tilbage til 2. – der nu kommanderedes af oberst Wickede, senere af oberst Thestrup – samtidigt med, at han den 20. februar 1849 udnævntes til kaptajn af 1. klasse. Som stabschef tog han virksom del i ekspeditionen i Sundeved fra 3. til 7. april, men forblev resten af felttoget 1849 på Als. Om efteråret ansattes han som ældste adjudant ved den etablerede generalkommando på Als, men blev i december 1849 atter ansat som stabschef ved 2. Brigade, denne gang under oberst Baggesen. I denne stilling faldt han den 25. juli 1850, ramt af en kugle i brystet ved indgangen til Øvre Stolk, da han sprængte tilbage til byen for at skaffe oplysning om anledningen til den dersteds begyndte skydning.
Hans støv hviler på Ulkebøl Kirkegård ved siden af svenskeren Leijonhufvuds grav på en plet, han under sit lange ophold på øen selv havde udsøgt sig. Ved Kranolds tidlige bortgang mistede hæren en officer, der – ved de betydelige anlæg, den alvor og energi, han ikke blot ved videnskabelige sysler eller den daglige tjeneste, men ikke mindst i den fjendtlige ild havde lagt for dagen — sikkert, hvis det havde været forundt ham at leve, ville have erhvervet sig en fremragende plads i dens rækker.
Den 10. juli 1850 havde han ægtet Albertine Julie Darre, datter af den allerede dengang afdøde major H. Chr. Darre.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1515-1518. (Gengivet her)
L.J. Flamand: Slagene ved Fredericia og Idsted den 6. Juli 1849 og 25de Juli 1850 med Portraiter og Biografier af Generalerne, Bataillonscommandeurerne, samt de i de officielle Rapporter hæderligt omtalte Officierer osv. Kbh., 1853. S. 166-167.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar