Major Christian Frederik Marius Rohweder (1813-1864)

fødtes den 19. februar 1813 i København og var søn af major Otto Frederik Rohweder og hustru Marie Sofie Tange. Den 30. januar 1828 blev han kadet, konfirmeredes 1832 og udnævntes den 1. maj 1833 til sekondløjtnant ved 1. jyske Infanteriregiment, nuværende 7. Bataljon, med anciennitet af 19. december 1830. Den 28. juni 1840 blev han premierløjtnant. Ved 1. jyske Infanteriregiment stod han til 1842 og var nu ved 8. Linjeinfanteribataljon 1842-60, ved 6. Infanteribataljon 1860-61, atter ved 8. Bataljon 1861-63 og endelig 1863 til sin død ved 10. Infanteribataljon. Den 9. marts 1864 blev han, under oberst Langes sygdom, kommandør for 10. Regiment. Kaptajn var han blevet den 22. januar 1849 og major den 16. juni 1860.

I den første slesvigske krig deltog han med hæder, og for sin deltagelse i det første krigsår modtog han den 13. september 1848 ridderkorset. I 1849 såredes han ved Fredericia. Efter at være hjemkommet fra denne krig havde han den store sorg at miste en søn, der dagen før havde modtaget ham rask og sund. Dette Tab forvandt han aldrig senere. Han lå i en række år i garnison i Kiel, og her følte han sig hårdt trykket af tilstandene i denne oprørske by. Dagbladet modtog ikke få artikler fra hans hånd, i hvilke han skånselsløst skildrede forholdene. 

Da hæren mobiliseredes i 1863, forsattes han til 10. Regiment. Det var ham en stor sorg at skilles fra sin kære 8. Bataljon. At han var ualmindelig afholdt af sin gamle bataljon, viste sig hver gang den under krigen mødte 10. Regiment, idet der altid fra 8. lød dundrende hurraråb for ham, ligesom også hans gamle mandskab ved hans død på forskellig måde tilkendegav dets gribende sorg.

Han var en sjælden mand i sit hjem og dygtig og tapper som soldat. Kun få har så enstemmigt været elsket og agtet, som han var, og for hans hjem var tabet af ham uhyre. Han nedstammede fra en gammel, tapper krigerslægt, der i århundreder har indlagt sig uvisnelig hæder og ære. Han var en kærlig fader for sine undergivne, der så op til ham med højagtelse og tillid.

Natten mellem den 12. og 13. april ramtes han midt i brystet af en Broager-granat, der efterlod sig et vældigt hul og dræbte ham på stedet. Hans lig førtes til København og jordedes den 23. april på Garnisons Kirkegård.

Den 10. juli 1840 ægtede Rohweder Thora Marie Bruun, datter af vognmand, oberstløjtnant ved Københavns borgerlige Artilleri, Johannes Severin Bruun og hustru Hendrine Margrethe Brandt.

Kendte du ham på hans ungdoms dag?
Så du ham i glade venners klynge?
Hørte du ham hjertele og synge?
Altid sjælen i det muntre lag.
O, da må dit bryst en streng bevare,
som på sorgens bud kan venlig svare.

Hvis du så ham som den ædle søn
sende flammer fra sit hjertes varme
til de dyrebare i hvis arme,
han kun søgte kærlighedens løn,
o, da må dit bryst i dag bemærke
genskinsstråler, flammende og stærke.

Det var ynglingen. Men nu som mand:
Så du ham ved arnens stille hygge,
lig en sol forjage hver en skygge,
tænde lykken luefuld og sand?
Så du ham ved børns og hustrus side?
O, da må dit bryst sig nu udvide!

Har den lille officer du kendt,
med det tætte, sorte skæg om kinden?
Ud fra blikket gik en sælsom skinnen,
som har mangt et bryst elektrisk tændt,
o, hvis dit en funke tog i gemme,
må det virkningen endnu fornemme.

Så du ham hin 6. julidag,
da han bandt en blomst til sejrskransen,
som blev flettet højt på fjendeskansen
under riflers og kanoners brag?
Hvis du ej så, det dog er blevet
med hans blod hin 6. juli skrevet.

Han blev såret, ja! men værre sår
fik han midt i sejrens lyse glæde:
Næppe skulle han sit hjem betræde,
førend døden ved hans arne står.
Ak, hans søn, som kom ham karsk i møde,
på hint gensyns anden morgen døde.

Da for dunkel alvor i hans sind,
glædens streng var brat for stedse bristet,
mindet om det gyldne håb, han misted,
kaldte ofte tåren på hans kind.
Såret har vel måttet bløde siden,
det fandt ingen lægekraft i tiden.

Dog det røved ej hans ædle sans!
Bitterhed blev ej i sorgen blandet;
for de kære og for fædrelandet
havde hjertet ufordunklet glans;
det beviste han i færd og talen,
til han nylig segnede på valen.

Hos sin søn han nu sig glæde kan.
Hustru! Datter! Gamle Moder! Søster!
Lad den tanke være Eders trøster,
at han døde for sit fædreland.
Ej blot I nu fælde smertens tåre.
Fædrelandet sørger ved hans båre.

C. B.

Mindestenen over major Rohweder blev rejst i 1938.

Stenen står i Skanse II ca. 600 meter syd for landevejen.

Major ved 10. Infanteriregiment Christian Frederik Marius Rohweder (søn af major Otto Frederik R. og Marie Sophie Tange), født 19. februar 1813 i København (Garnisons), faldet mellem 12. og 13. april 1864 ved Dybbøl natten, begravet 23. april på Assistens kirkegård i København. Gift 10. juli 1840 i Brønshøj med Thora Marie Bruun (datter af hyrekusk Johannes Severin B. og Hendrine Margrethe Brandt), født 4. juni 1816 i København (Helligånds), død 11. september 1866 i København (Helligånds). – Han efterlod en 21-årig datter.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 172-174.

C.F.M. Rohweder: Pagetjeneste. Krigshistorisk tidsskrift 1993, nr. 3, s. 27-29.

Danske krigergrave og mindesmærker