søn af kaptajn ved Kongens (Frederik VI’s) Regiment Niels Ludvig Dau og hustru Henrikke Sophie, født Platou, var født i København den 6. marts 1822. Han mistede tidligt sin fader og kom 14 år gammel på Landkadetakademiet, hvor han 5½ år senere tog officerseksamen; efter endnu et år at have gjort tjeneste som repetent afgik han den 1. november 1842 som sekondløjtnant med anciennitet af 1. november 1840 til 4. Linjebataljon. Her tjente han sammen med sin 18 år ældre broder Carl Wilhelm Dau, der allerede i flere år havde været kaptajn, da den yngre blev officer, og som ved mange lejligheder tog sig broderligt af ham.
De rykkede ud sammen 1848 og deltog i kampene ved Bov, Slesvig og Nybøl. Da bataljonens kommandør, oberstløjtnant Blom, i begyndelsen af juni overtog en brigade, fik den ældre Dau midlertidigt kommandoen over 4. Linjebataljon, og den yngre, der den 27. maj s.å. var forfremmet til premierløjtnant, kommandoen over hans kompagni, som han førte i slaget ved Dybbøl den 5. juni. Under kampen om Stenderup by ”roses han både for tappert angreb og for modigt at have holdt byen og understøttet de tilbagevigende tropper”. Efter felttogets slutning modtog begge brødre den 13. september Dannebrogsordenens Ridderkors. Endnu i den første del af felttoget 1849 stod de ved hinandens side; de deltog i fremrykningen i Sundeved, men under den senere del af felttoget lå bataljonen på Als. Efter slaget den 6. juli blev Carl Dau major og forlod bataljonen; Christian Dau afgik i foråret 1850 som kompagnikommandør til 4. Forstærkningsbataljon.
Den 24. juli s.å. sås brødrene for sidste gang – atter ved en by ved navn Stenderup. Da majoren her om eftermiddagen rykkede frem med sin bataljon (5. Forstærknings-) som reserve for forposterne, mødte han sin broder, der hårdt såret i kampen ved Elmskov, blev båret ud af slaget. Han var ramt i hoften, og såret syntes, efter at han var evakueret til Garnisonshospitalet i København, flere gange at ville læges, men hver gang brød det op igen. Efter den 6. oktober at være udnævnt til kaptajn afgik han ved døden den 4. november og blev den 7. s.m. begravet på Garnisons Kirkegård i København. Han havde ikke været gift.
Han efterlod sig mindet om en tapper, nidkær og dygtig soldat og en brav kammerat, agtet og afholdt af høje og lave.
Kaptajn ved 4. Forstærkningsbataljon Henrik Christian Theodor Dau (søn af kaptajn Niels Ludvig D. og Hermiche Sophie Platou), født 5. marts 1822 i København (Garnisons), såret 25. juli 1850 ved Isted, død 4. november på Københavns lazaret, begravet 7. november på Garnisons kirkegård i København. Ugift.
Hans gravsted eksisterer ikke længere.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1523-1524.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar